To hurtige om solcreme!

Hvad jeg gør for at mindske uren hud

 photo aknebehandling_zps2d81b7e0.jpg

Jeg er hverken kosmetolog eller nogen hudspecialist, alligevel kan jeg jo godt fortælle jer lidt om, hvad det er der fungerer for mig. Personligt oplever jeg dog ikke der er ret mange muligheder ud over de to jeg vil præsentere for jer her – så kom endelig med jeres input, hvis I har fundet noget der virker!

Jeg selv har uren hud, dog ikke så meget som jeg har haft, men dog stadig nok til at jeg helst vil dække det. Disse to tricks er de eneste to jeg endnu har fundet virker for mig – det kan naturligvis være individuelt.

Rens dit ansigt ÉN gang dagligt
Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om hvorfor man IKKE skal rense sit ansigt to gange dagligt, som vi desværre har fået at vide så tit – men af hvem, ja dem der gerne vil sælge produkter! Jeg oplever at min fedtede og urene hud bliver værre, hvis jeg renser mit ansigt mere end én gang dagligt – så hold dig til det! Hvis man har lyst kan man naturligvis godt plaske lidt vand i hovedet fra morgenen af og så rense om aftenen. Hvis I vil have en mere dybdegående forklaring på hvorfor man kun bør rense ansigtet én gang dagligt, så læs mit indlæg her. Og hvad endnu bedre er, så sparer man jo penge da man kun bruger halvt så meget produkt!

bareMinerals Foundation
Jeg skal være helt ærlig og sige at diverse renseprodukter og lignende sjældent har gjort den helt store forskel – derimod har det betydet noget hvilken foundation jeg har brugt. bareMinerals mineral foundation er den jeg bruger aller mest og når jeg har brugt den i længere perioder oplever jeg faktisk også at min hud bliver en smule pænere. Dette skyldes nok at produktet ikke tilstopper mine porer og at det indeholder nogle aktive ingredienser som faktisk gør noget godt for mine hud. Derfor har jeg også flere gange skrevet anmeldelser og en direkte anbefaling af bareMinerals Foundation, se her.

bareMinerals Get Started Kit kan bl.a. købes på BeautyBay.com til 460 kroner eller en foundation alene til 235 kroner – sammenlignet med priserne i butikkerne som er hhv. 900 og 410 kroner. Har man meget fedtet hud kan man med fordel vælge den matte udgave her.

Som en bonus er der lige nu stort udsalg hos BeautyBay.com indtil og med d. 23/5: brug koden WANT10 og få 10 % rabat, WANT15 og få 15 % rabat på køb over 40 £ eller WANT20 og få 20 % rabat på køb over 60 £.

Har du rigtig slem uren hud eller generer det dig rigtig meget, så er mit sidste bud at gå til lægen og tale med ham/hende om, hvilke behandlingsmuligheder du har.

Dette indlæg indeholder affiliate links, som giver mig kommission ved eventuelle salg – på den måde kan du støtte mit arbejde her på bloggen!

// Rikke

8 kommentarer

  • Sabah

    hvad farve er din foundation i? er lidt mørkere end dg med en gul undertone

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sabah!
      Jeg bruger Light om sommeren og Fairly Light om vinteren! Hvis du har lidt mere farve end jeg og en gylden undertone vil jeg gætte på Golden Medium eller bare Medium Beige! Synes figuren i dette indlæg giver en meget fin idé: https://rikkesmakeupblog.dk/2014/02/anbefaling-bareminerals-get-started-kit-og-original-spf15-foundation/. Hvis du vil have fat i hele start kittet, så du har penslerne til at påføre foundation med, så følger der to forskellige foundations med – den ene lidt mørkere/lysere end den anden så det er lettere at finde den helt rigtige farve! Så er det naturligvis kittet som hedder medium du skal bruge! Blot et tip – der er nemlig også mange andre gode ting med i kittet! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Ja, som jeg skrev tidligere, har mit forsøg med kun 1 ansigtsvask om dagen gjort mirakler!
    Ellers vil jeg anbefale Paulas Choise – hun laver nogle geniale produkter, og især kemisk eksfoliering er det vigtigste for en pæn hud!
    Hendes 2% BHA ville jeg ikke leve uden!

    Jeg har længe kigget på Bare Minerals….og sukker efter det startkit man kan købe! Jeg tror virkelig det ville gøre en stor forskel også 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jep – det er bare så fedt at læse at du oplever det samme Maiken! Og tak fordi du lige knyttede din kommentar til blog indlægget her også, så flere kan se det! 🙂 Faktisk har jeg aldrig nogen sinde prøvet et Paulas Choise produkt – ved faktisk ikke hvorfor, for jeg er slet ikke i tvivl om at hendes produkter må være gode!! Må kigge nærmere på den der… Tak for tippet!
      Og i forhold til bareMinerals, ja, så håber jeg du får mulighed for at prøve det en dag! Og ja, så er start sættet hel sikkert vejen at gå! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Manja

    Jeg har selv problemer med uren hud/mild akne og en ting er sikkert – det med foundationen er så rigtigt.
    Hvis jeg bruger en anden foundation end den fra Exuviance (som p.t. er min to-go foundation), så kan det også ses på huden lige med det samme.
    Dog har jeg ikke prøvet det med at rense kun 1 gang om dagen, så det vil jeg prøve. Tak for det tip 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Manja!
      Spænende med din foundation fra Exuviance – den skal jeg kigge nærmere på! Og held og lykke med projekt; rens én gang dagligt! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg anvender Colosé’s sportscreme det er en super lækker farvet dagcreme med inaktive pigmenter, jeg døjer også meget med bumser og uren hud, og den her creme mætter nærmest huden så urenheder ikke ligger sig i porerne.
    Men jeg rense nu min hud hver morgen og aften, jeg har fundet et naturligt renseprodukt, som primært består af kokosolie fra den Schweiziske producent Colosé, det skulle du tage at prøve, det er meget mildt og effektivt. Men det som nok gør at jeg kan holde urenheder væk fra min hud er ansigtsmasker, jeg bruger en grøn mudder maske også fra Colosè Hvis ikke du kender Colosé’s produkter linker jeg lige til deres danske webshop, det er helt nyt i Danmark og er klart et besøg værd!
    http://colose.dk/shop/frontpage.html

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

To hurtige om solcreme!