5 gode grunde til at blive korhårtet

never-fadeJeg holder mig til emnet om hår for jeg elsker bare at være korthåret – noget der for de fleste langhårede kan virke skræmmende. Ikke at jeg ikke synes langt hår kan være enormt flot og feminint, men det kan en kort frisure altså også! Så hermed mine fem brand gode grunde til at lade de lange lokker falde – måske andre korthårede kan istemme mine gode grunde eller måske endda kan bidrage med tilføjelser.

Altid sundt hår
Når man hele tiden holder håret kort undgår man meget nemmere tørt og spaltet hår, mit hår er derfor næsten konstant sundt at se på og blødt at røre ved. Det er bare skønt! Jeg har oftere lyst til blot at føntørre håret og lade det være end når jeg har været langhåret. Det betyder dermed også at jeg nemmere undgår krus.

Mindre mængder produkt
Eftersom man har knap så meget hår på hovedet bruger man også mindre mængder af diverse hårpleje- og hårstylingsprodukter. Så på den front er der lidt penge at spare og produkterne holder bare længere. En simpel god grund, men dog stadig nævnværdig.

Oftere nye frisurer og farver
Noget af det jeg holder aller mest af med mit korte hår er at det er nemmere og knap så grænseoverskridende at skifte frisure og ikke mindst hårfarve ofte. Jeg veksler ofte mellem længder, pandehår og fra tid til anden vilde og/eller naturfarver og blegninger. Er man ikke tilfreds går der ikke lang tid før man blot kan skifte igen. Jeg elsker muligheden for at ændre mit look ofte.

Mere makeup – tak!
Mange er bange for at komme til at se drenget eller maskulin ud med kort hår, men ærlig talt så skal der kun ganske lidt makeup til at få den korte frisure til at se super feminin ud. Samtidig synes jeg også at jeg som korthåret pige nemmere kan bruge mere makeup – og det elsker jeg jo! Så ja tak til mere makeup!

Unikke looks
Modsat hvad mange ikke-korthårede tror så er der ofte stadig mange forskellige stylingsmuligheder – jeg oplever i hvert fald at jeg styler håret mere forskelligt når jeg er korthåret sammenlignet med når jeg har været langhåret. Det betyder også at jeg ofte føler mine frisurere og stylinger mere unikke, sammenlignet med mængden af langhårede.

Hvis I mangler inspiration til korthårsfrisurere så kan jeg altid anbefale at gå på opdagelse i mine gamle “Dagens Makeup” blogindlæg – der er et hav af forskellige frisurere at finde!

Der er naturligvis også nogle ulemper ved kort hår, som med alle andre frisurer. Hvis man vil vedligholde den pæne korte klipning er det naturligvis nødvendigt at gå til frisør lidt oftere – og helt ærligt så er det næsten umuligt at lade være fordi en “lang” kort frisure er umulig at styre. Typisk er jeg ved frisør med én til halvanden måneds mellemrum – det er nødvendigt for at holde håret pænt i nakken og om ørerne. For en som jeg, der ellers er så glad for at være korthåret kan jeg ærlig talt ikke komme på mange andre ulemper, så spring ud i det og gør dig selv den tjeneste at sikre dig du går til en dygtig frisør da en korthårs dameklip er en af de vanskeligere discipliner.

 

// Rikke

Dennis Knudsen Silver Shampoo & Conditioner // Budgeventlig og effektiv

dsc02245*Produkter tilsendt til test*

I forbindelse med at jeg testede L’Oréal Colorista måtte jeg hjemmeblege mit hår så farverne kunne ses i mit mørkeblonde hår. Desuden var jeg lidt bekymret for hvordan den blå farve ville falme. Som forventet blev håret lettere tis-gult da det blev bleget og den blå farvede falmede til grøn. Så disse to fra Dennis Knudsen er altså for alvor kommet på prøve…

Dennis Knudsen Silver Shampoo & Silver Conditioner har til formål at reducere gullige toner i håret, som alle andre lilla/silver hårprodukter. Af budgetvenlig silver shampoo og conditioner må jeg bare sige at disse to klarede testet meget godt.

Shampooen har en intens lilla farve, som godt kan farve tør hud ved neglene lidt – dog ikke så meget at handsker er nødvendige. Conditioner er mere pastelfarvet og lader ikke umiddelbart til at farve så meget. Dog vil jeg klart anbefale at bruge dem begge da shampooen efterlader håret filtret og manglende på en udglattende balsam. Det anbefales desuden at silver conditioner virker nogle minutter i håret før den vaskes ud. Efter hårvask kan jeg se et synligt resultat, dvs. mindre gulligt skær og et mere koldt blond hår. Nu hvor jeg ikke længere har farvet hår, men blot blegede reflekser, bruger jeg den cirka en gang i ugen for at vedligeholde en pæn og kold blond nuance.

De som har fulgt med på min Instragram og mine Dagens Makeup indlæg ved godt at jeg ikke havde held med at undgå min blå hårfarve blev grøn trods brugen af Dennis Knudsen Silver Shampoo og Conditioner, men når det er sagt falmede det ikke til en varm grøn. Så det stadig så okay ud.

Hvis jeg skal sammenligne med andre silver-produkter må jeg bare være ærlig og sige at jeg ikke har prøvet ret mange forskellige – og disse to er de første budgetvenlige af slagsen. Uanset kan jeg bare konkludere at de virker ret fint efter hensigten og at de er alle pengene værd.

Dennis Knudsen Silver Shampoo og Dennis Knudsen Silver Conditioner forhandles bl.a. i Føtex og Bilka. De indeholder begge 300 mL, altså nogle halv-store nogle, og koster kun 59 kroner stykket. Så er du ude efter budgetvenlige silver-produkter, så får disse to min anbefaling med på vejen!

// Rikke

Smukt volumenøst hår // HH Simonsen Limited Edition Boss Føntørrer + Maria Nila Volume Spray

collage2*Produkter tilsendt til test*

HH Simonsen Limited Edition Boss Føn Celadon
Har mon set denne smukke limited edition føntørrer fra HH Simonsen? Wauw, siger jeg bare! Den fås i denne farve Celadon og i en støvet rosa Wood Rose. Med i kassen følger der to matchende hårclips og Epic Quick Dry Wet Brush, som også kan ses på billedet ovenfor.
Du kan købe din HH Simonsen føntørrer hos frisøren til 799 kroner eller eksempelvis på NiceHair.dk til 649 kroner til og med august måned.

Føn facts
Føntørreren har 2000 watt, hvilket gør den til en god og kraftfuld føntørrer, et must for en god føntørrer! Derudover er den rigtig let og det var hér jeg var solgt – for selvom den er kraftfuld og virkelig flot, så er der intet værre end en tung føntørrer, som man kommer til at svede over at bruge. Derudover benyttes den seneste ion-teknologi, som jeg skal være ærlig at sige jeg faktisk ikke har sat mig ind i, men det skulle medvirke til et anti-statisk og glansfuldt hår. Personligt oplever jeg netop dét – et smukt, blankt og glat hår uden krus eller lignende.
Derudover er der naturligvis designet med en flotte farve som jeg er ret vild med – frisk og virkelig flot!

Gratis tilbehør
Som sagt medfølger der to matchende hårclips og en Wet Brush. Jeg ejer allerede nogle HH Simonsen hårclips i sort, men de er desværre ikke så gode i stort og tykt hår da de ikke har godt nok fat og kan glide ud. I stedet vil jeg anbefale hårclips af metal eller delvist af metal. For mig i mit tynde og korte hår fungerer de dog hel fint – og de er jo gratis med, så jeg skal ikke klage!
Jeg ejer også allerede et par Wet Brushes fra HH Simonsen som jeg er super glad for og som jeg anbefaler alle – specielt hvis man har et langt stort hår som let filtres efter et bad. Fordelen ved denne Epic Quick Dry Brush – som min mand også er ret begejstret for – er at der er huller i børsten så den kan bruges mens man tørrer sit hår og dermed kan style håret i den retning man ønsker. Luften fra føntørreren trænger dermed igennem og tørretiden forlænges ikke som med en almindelig Wet Brush.

Maria Nila Volume Spray
Når man så har tyndt og fint hår som jeg så kan håret ofte se lidt flat ud efter selv den bedste føntørring. Og skal jeg holde den kørende med hårvask kun hver anden dag er det vigtigt at jeg ikke putter alt for meget i håret – i særdeleshed undgå “tunge” produkter. Derfor er jeg blevet ret glad for denne volumen spray fra Maria Nila. Den giver god volumen og tynger ikke håret unødvendigt. Det absolut bedste resultat opnås ved at påføre inden føntørring. Den er relativ drøj i brug, men ønsker man ekstra meget volumen kan man bare give den lidt ekstra – får du for meget i føles håret lidt som efter brug af tørshampoo og saltvandsspray, så altså ikke det helt store problem. Jeg er vild med denne spray!
Du kan købes Maria Nila Volume Spray på bl.a. NiceHair.dk til 219 kroner, som er den vejledende udsalgspris – eller på BeautyCos.dk til 169 kroner.

*Dette blogindlæg indholder affiliate links*

// Rikke

Mit hår elsker: Wella Oil Reflections hårserie

DSC09699*Produkter modtaget til test*

Den sidste måneds tid er det denne flotte hårserie fra Wella mit hår har nydt godt af – normalvis har jeg ellers ikke så meget at sige om shampoo, hårmasker, conditioner, osv. da jeg synes det hele er lidt det samme. Denne gang fortjener den nye Wella hårserie Oil Reflections dog virkelig noget omtale her på bloggen, for jeg er top tilfreds med serien og meget glad for alle fire produkter.

Da jeg så det var Wella produkter der var dumpet ind af døren havde jeg da også nogle relativ høje forventninger – “gode gamle Wella” tænkte jeg. Solide kvalitetsprodukter, som man sjældent tager fejl af. For mig er Wella faktisk lidt et gammelt damefrisørs mærke, men på den gode måde. Olien fra serien er en bestseller og har skiftet navn til Luminous Smoothing Oil og det er netop på baggrund af denne at resten af “olie-serien” er bygget op omkring.

Som udgangspunkt er jeg nu eller ikke storforbruger af olier – heller ikke hårolier – for det tynger mit fine hår og får det til at se fedtet og klasket ud. Dette gælder dog ikke for hverken olien eller de resterende produkter i serien, jeg oplever dem nemlig meget lette og de skulle efter sigende også være særdeles gode til os “fin-hårede”.

Dét jeg elsker ved serien her kan siges ganske kort:

  • Jeg oplever blødere hår efter hårvask
  • Det skinner mere uden at se fedtet og slasket ud
  • Produkterne dufter skønt af en “let slik duft” og kvalitet (jeg tænker på de store vingummibamser fra Haribo hver gang jeg er i bad – uhmmm…)
  • Og så gør helheden af den flotte emballage, duft og mit bløde hår bare at det er en ekstra skøn og luksuriøs oplevelse at vaske og pleje mit hår hver gang jeg er i bad

Det virker måske overdrevet – som en typisk reklame for et billigt hårprodukt, men jeg mener hvert et ord!

Når alt det gode er sagt, så må jeg også være ærlig og sige at jeg bliver lidt nærig når jeg skal betale mange penge for hårplejeprodukter. Selvfølgelig koster Wella produkterne en god sjat penge, det kan man næsten sige sig selv, hvis man kender lidt til mærket.

  • Luminous Smoothing Oil, 100 mL koster 225 kroner – denne bruger jeg hver anden dag efter hårvask før mine resterende stylingsprodukter.
  • Luminous Reveal Shampoo, 250 mL koster 189 kroner – denne bruger jeg hver gang jeg vasker hår sammen med enten conditioner og/eller maske.
  • Luminous Instant Conditioner, 200 mL koster 199 kroner – denne bruger jeg efter hårvask.
  • Luminous Reboost Mask, 150 mL koster 215 kroner – denne bruger jeg cirka én gang i ugen efter håvask.

Heldigvis har NiceHair.dk ofte nogle ekstra gode priser, her sparer du faktisk 40 % – Luminous Reveal Shampoo til 113 kroner, Luminous Instant Conditioner til 99 kroner, Luminous Reboost Mask til 129 kroner og olien findes desværre ikke på shoppen endnu.

*Dette blogindlæg indeholder affiliate links*

 

// Rikke

Vedligehold de blonde lokker og undgå gulligt skær

DSC08829Det der med et tisgult blond hår er bare ikke lige sagen – selvom mange nok har lidt af det og bøvler med det enten efter en afblegning eller blot i deres naturblonde hår. Ønsker man et koldt blond look skal det bare oftest vedligeholdes, det er faktisk ikke noget jeg rigtig har været god til selv at gøre noget i, men efter jeg har købt en god silver shampoo hos min frisør og modtaget nogle gode “blondine” hårprodukter så er jeg faktisk blevet helt god til det mest af alt fordi jeg faktisk kan se det har en effekt.

Så her får I opskriften på hvordan jeg holder mine afblegede reflekser vedlige:

  • O&M Conquer Blond Silver Shampoo (købt hos min frisør Sabrina Vallentin i Herning) – en shampoo som synligt neutraliserer gulligt skær og fremhæver de kolde toner. Dette skulle være en af de mere hidsige silver shampoos på markedet og giver altså en god effekt, jeg kan i hvert fald se synlige resultater efter én hårvask. Jeg bruger den cirka én gang i ugen og så er den faktisk rimelig drøj i brug. Konsistensen er mere flydende end de fleste andre shampooer. Desuden indeholder den ingen sulfater, hvilket jo kun er en bonus efter min mening.
  • Lee Stafford BLEAch BLondes Tone Correcting Conditioning Spray (modtaget til test) – denne spray bruger jeg i håret efter det er blevet vasket og stadig er lidt vådt. Den skal rystes grundigt for den indeholder en masse sølv pigment der sætter sig fast på bunden. Denne spray var jeg i gang med inden jeg købte silver shampooen og efter en cirka 5-10 ganges brug har jeg så småt set en forskel. Til prisen er jeg ikke sikker på jeg vil genkøbe, men mangler man alligevel en conditioning spray og ønsker at neutralisere gulligt skær, så kunne denne eventuelt være et bud.
  • Lee Stafford BLEAch BLondes GOLDen girl Oil (modtaget til test) – afblegning er bare hårdt for håret og det utørrer en del, derfor er hårolie også ofte en god løsning til afbleget hår. Og så er en hårolie jo bare lige i skabet. Denne er jeg rigtig glad for, den kommer med pumpe så den er let at dosere, hvilket er lidt et must når det gælder hårolie, som man bare ikke må bruge for meget af, i hvert fald ikke i fint tyndt hår som mit. Derudover giver den et fint fugtet skær i håret og virker ikke til at få mit hår til at klaske sammen eller fedte – heller ikke i mine hænder. Så et rigtigt godt stylings og pleje middel, som jeg ikke vil være foruden i tørt bleget hår.

DSC08831Så en lille opsummering; O&M Silver Shampoo er lidt af et must og virkelig effektiv til vedligehold af blond hår og Lee Stafford GOLDen girl Oil hvis du har lidt tørt hår efter afblegning – det er specielt disse to jeg gerne vil sende mine varmeste anbefalinger afsted med!

Siden jeg blev gravid tilbage i sommeren ´14 har jeg ikke rigtig farvet hår, men afbleget nogle reflekser cirka hver halve år, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. Jeg elskede mit mørkebrune farvede hår, men let’s face it;

  1. Hårfarve er bare af en lidt anden kaliber, og umiddelbart ikke det sundeste “kosmetik” på markedet.
  2. Så er det dyrt og lidt tidskrævende at vedligeholde.

Hvad bruger I til vedligehold af de blonde lokker? …og savner I mit mørkebrune hår som nu er 1½ års tid siden?

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke
Older posts