Myter om kosmetik og graviditet/amning

2015-05-18-10-56-46Foto: min søn på 3 uger (2015) ved Fotograf Erling Jørgensen

Jeg har efterhånden flygtigt nævnt det nogle gange her på bloggen; jeg er gravid igen og er cirka 24 uger henne nu. Min graviditet og alle de “gode” råd, forbud og pegefingre man får i relation til kosmetik (og meget andet) giver netop anledning til dagens indlæg.

Jeg kan som bekendt godt lide at ruske lidt op i folk og den forståelse mange har af kosmetik. Ofte bygger holdninger og meninger desværre slet ikke på valide kilder, men er noget producenterne og medierne har skabt. Derfor vil jeg gerne aflive nogle af de mest hyppige myter, samt svare på de spørgsmål som jeg får en del af her på bloggen – og selvom man ikke er gravid eller ammer kan man altså stadig sagtens læse med.

Myte: Man skal være ekstra forsigtig med hvad man bruger af kosmetik når man er gravid!
Nej – køber du kosmetik i Danmark eller indenfor EU gælder den samme kosmetikforordning, som reguleres af professionelle eksperter på området. I forordningen står der:

Et kosmetisk produkt skal være sikkert for menneskers sundhed, når det anvendes under normale betingelser eller under betingelser, som med rimelighed kan forudses.

Dette gælder altså alle forbrugere – også gravide og ammende!
Kosmetik ændrer sig hele tiden, nye ingredienser på markedet og øget brug eller koncentrationer heraf. Derfor reguleres lovgivningen naturligvis også løbende. Der fortages risikovurdering af de ingredienser som man mistænker for eksempelvis at være hormonforstyrrende eller allergene af professionelle eksperter på området.

Myte: Der findes hormonforstyrende stoffer i kosmetik, hvilket er ekstra farligt for gravide!
Der findes stoffer som i sin rene form kan være hormonforstyrrende – disse er naturligvis ikke lovlige at bruge i Danmark og EU og hvis de må bruges er det med en grænse for koncentrationen af det pågældende ingrediens således at det kan bruges sikkert i kosmetik.

Når tilladte koncentrationer skal reguleres og vurderes, foretager man en beregning af sikkerhedsmarginer baseret på et niveau, hvor der ikke observeres skadelige virkninger og man tillader kun niveauer, der er 100 gange mindre end dem, hvor man ikke har set nogen effekt. Så der er altså tale om en temmelig høj sikkerhedsfaktor. Derfor – igen, ingen grund til at bekymre sig.

Myte: Man skal undgå parfume og produkter med parfume når man er gravid!
Hvis du er en del af de 4 % danskere som er parfumeallergikere, ja – så skal du naturligvis undgå de parfumestoffer du ikke tåler som sædvanligt. Der er dog intet der tyder på at parfume går ind og påvirker dit barn og derfor ingen grund til at ændre dine parfume-vaner. Ønsker du alligevel at undgå parfume er det derfor kun for din egen skyld – måske din lugtesans har ændret sig lidt og ikke kan klare al den parfume duft længere?!

Myte: Man må ikke bruge neglelak når man er gravid!
Neglelak er et af de produkter jeg oftest hører gravide undgår fordi de ofte indeholder toluen, formaldehyd, DBP, og camphor. Ydermere er mange bange for at bruge neglelakfjerner med acetone. Præcis som med parfume er der dog intet der tyder på at disse stoffer går ind og påvirker dit barn. Desuden tager lovgivningen naturligvis højde for de mange gravide, som allerede skrevet under den første myte, og derfor er der altså ingen grund til bekymring.

Myte: Man må ikke farve hår når man er gravid!
Hårfarve er lidt en kategori for sig selv og jeg troede faktisk i lang tid (også under min første graviditet i 2014) at hårfarve kunne være skadeligt for barnet. Dette er der dog ikke noget der tyder på – ligesom med neglelak og parfume skulle hårfarve ikke påvirke barnet, selv hvis man farver hår flere gange i løbet af graviditeten.

Der er dog lavet en anbefaling til gravide frisører; de bør bruge handsker når der arbejdes med hårfarve – ydermere anbefales det at undgå at stå i dampene i længere tid af gangen da dette antyder en minimal risiko.

 

Når alle disse myter nu er aflivet, så er det vigtigt for mig her til sidst at pointere at kosmetik og lægemidler altså ikke er det samme. Der er mange præparater som man skal undgå at bruge når man er gravid, enten fordi man ikke kender effekten på gravide eller fordi der er en reel risiko ved brugen heraf. Derfor – spørg altid din læge til råds når dit spørgsmål omhandler lægemidler!

Læs også mit indlæg om generelle kosmetik myter, parfumeallergi og hvorfor det absolut ikke giver mening at gå efter de naturlige produkter – heller ikke som gravid.

// Rikke

Et surt opstød: TÆNKs test af dyre ansigtscremer

  
Jeg er netop faldet over en af mine søde medbloggere, som på Facebook har delt en af forbrugerrådet TÆNKs seneste tests – og beklager folkens, men her kommer altså lige en anden side af sagen og et surt opstød fra mig!

På mange punkter respekterer jeg egentlig TÆNKs mange gode og spændende tests – umiddelbart synes jeg de bliver udført korrekt og på de rigtige grundlag. Senest har jeg dog ikke været særlig begejstret da de har lavet en del af disse tests med “skadelig kemi” som jeg langt hen af vejen mener er totalt misvisende, præcis ligesom denne test af dyre ansigtscremer som blev publiceret i går.

Når jeg læser en artikel eller test som denne fra TÆNK så er det første jeg undrer mig over hvad det er de mener er så skadeligt. Ud fra artiklen her vurderes parfumestoffer og planteekstrakter til at øge risikoen for allergi, mens parabener menes at være helt skidt. De nævner også noget om miljøbelastende stoffer og hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer, men intet specifikt. TÆNK har udelukkende læst ingredienslisten og ikke andet – det er deres “test”.

Ja, jeg kan godt give ret i at ingredienser som parfume og i særdeleshed naturlige parfumestoffer som typisk er planteekstrakter giver øget risiko for allergi – det kan I læse mere om HER. Så nævner de ligefrem parabener og det er så her jeg bliver helt tosset for de parabener der er lovlige er nogle af de mest sikre til konservering af produkter på markedet, læs mere om det HER. Alle produkter om det er kosmetik eller andre dagligdags produkter udgør i princippet en risiko, men det handler i bund og grund om at vi ikke bliver overdisponeret for ét eller få ingredienser, det er nemlig den største risiko for at udvikle allergi.

TÆNK skriver også i en anden artikel om cocktaileffekten, dvs. den kombinerede effekt af alle de produkter vi bruger til sammen. Det kan jo godt være vi kun bliver udsat for en lille mængde af et givent ingrediens i vores dagcreme, men det bliver naturligvis mere jo flere produkter vi bruger hvor netop dét ingrediens er indeholdt. Hvis vi skal undgå cocktaileffekten handler det jo netop om ikke at holde os til én bestemt type produkter som alle indeholder det samme.

Én af ansigtcremerne vil jeg dog godt give TÆNK ret i at man bør holde sig lidt fra – og det er den fra Elizabeth Arden. Den indeholder nemlig konserveringsmidlet MI som gang på gang har vist sig at være allergifremkaldende og det går rigtig stærkt med at flere slår ud over for netop dette ingrediens. Lovgivningen er på det seneste blevet skærpet i forhold til den lovlige koncentration, men specielt i Danmark har der altså været mange tilfælde, hvorfor MI netop bør forbydes helt.

Er man nu allerede allergiker så vil jeg forslå at man bruger lidt krudt på at finde ud af præcist hvilket ingrediens man er allergisk overfor – det kan din læge nok hjælpe med! Parfumeallergi som er en af de hyppigste kan dog være vanskelig at afgøre, da der findes ekstremt mange forskellige parfumestoffer. Læs mere om parfume som ingrediens i kosmetik HER. Hvis man kender dét man er allergisk overfor så bør man naturligvis gå udenom dette. Det giver også god mening at vælge Astma-Allergi Danmark deklareret kosmetik, hvis man er i høj risiko for at udvikle allergi.

Ellers vil jeg blot sige – alt med måde og brug nu bare de produkter I har lyst til så man ikke bliver overdisponeret af nogle få ingredienser! Lovgivningen er (med undtagelse af MI) god og sikker for os i EU!

// Rikke

Makeup video – hvad vil I helst se?

Fotot

Det er meget sjældent og rigtig længe siden jeg sidst har lavet en makeup video – jeg går lidt og leget med tanken om at lave et par stykker igen. Da det tager lang tid og der er meget arbejde ved det vil jeg rigtig gerne spørge jer, hvad det egentlig er I helst vil se…

Jeg har lavet en lille afstemning herunder – der kan maksimalt vælges 3:

Makeup video - hvad vil I gerne se?

View Results

Loading ... Loading ...

I er også meget velkomne til at uddybe eller komme med et mere specifikt ønske i kommentaren.

Skadelige vådservietter til baby?!

 photo pic_zps6p7guhiy.jpg

Der har været en del fokus på vådservietter den seneste tid – og som nybagt mor kan jeg da heller ikke lade være med at følge med! Jeg har desuden fået en del spørgsmål om hvorvidt der er grund til bekymring og hvad MI egentlig er. Jeg vil forsøge at være objektiv i dette blogindlæg og selvfølgelig give mine egen mening til kende til sidst i indlægget – så må I selv tage stilling.

(mere…)

// Rikke

Pålidelige kilder om kosmetik

 photo bart-simpson-generator_zps09piwxqn.gifDet er ingen sag at finde masser af information omkring kosmetik, indholds stoffer, samt hvad der er “farligt” og “dårligt” for dig. Desværre er meget af det usandt eller farvet af afsenderen – både på nettet, i TV’et, aviser, samt i diverse butikker og klinikker. Det kan der være to grunde til; enten har afsenderen ikke sat sig ind i hver de taler om eller også så handler det om at sælge produkter og spændende TV eller artikler. Derfor har jeg samlet de mest valide kilder du kan støve op på nettet, så du kan oplyse dig selv med pålidelig viden.

(mere…)

// Rikke
Older posts