Nilens Jord Chubby Lips

DSC07153Hvis du sidder og tænker: “sikke et uoriginalt navn”, så er jeg helt enig! Chubby Lips er ikke ligefrem opfindsomt, men selve produktet er heldigvis ikke helt som alle de andre chubby sticks eller læbestifter som der efterhånden findes på markedet. Hvis du læste med da jeg viste mine forårs læbe nyheder frem har du helt sikkert også allerede set disse lækre læbeprodukter fra Nilens Jord, men jeg synes bare at de simpelthen fortjente et indlæg for sig selv.

Ud over disse fem farver, findes der en sjette lilla nuance – så selvom der ikke er mange at vælge imellem så synes jeg udvalget er rigtig fint. Det der gør Nilens Jord Chubby Lips anderledes er at de giver rigtig meget fugt, faktisk ligner de en læbepomade eller lipgloss på læberne – læg mærke til hvor våde og skinnende de er når det swatches nedenfor. De giver lidt farve til læberne, men uden at dække som en læbestift. De lever 100 % op til “Tinted Lip Balm” som de også hedder og klistrer på ingen måde. Dette betyder desværre også at holdbarheden ikke er super god og man derfor må friske op mange gange i løbet af dagen. Jeg ELSKER dem virkelig, netop fordi de blot giver lidt farve, masser af fugt og fordi de har et super flot finish på læberne.

Nedenfor har jeg swatchet farverne – specielt er jeg helt vild med den første:

  • Mellow: klar lys nude nuance med synlige gyldne pigmenter
  • Vintage Rose: klar nude/fersken/beige nuance
  • Scarlet: frisk afdæmpet varm fersken nuance
  • Blossom: dyb kold pink nuance
  • Ruby: dyb kold rød nuance

CollageChubby Lips ligger til 145 kroner stykket og kan købes HER eller hos din nærmeste Nilens Jord forhandler.

// Rikke

Flotte forårs læber – nyheder!

DSC07208Selvom solen ikke skinner i dag, i hvert fald ikke her hvor jeg bor, så er jeg nu stadig kommet i forårshumør efter solen var fremme i weekenden og påske-blomsterne pippler frem hist og her.

Jeg har fået tilsendt en del læbe-nyheder de seneste uger, og jeg har fundet rigtig mange lækre produkter som jeg er rigtig vild med deriblandt. Ovenfor kan I se dem jeg er mest vild med, der er både lidt læbe-godt fra Nilens Jord, Revlon, IsaDora, og Kat Von D. Sidstnævnte er dog ingen “forårs-nyhed” som sådan, men det er trods alt nyt her i Danmark.

Først har vi disse to Chubby Lips Moisturising Tinted Lip Balm fra Nilens Jord – der findes et rigtig flot farveudvalg, men netop disse to er mine favoritter fordi de er flotte, varme og forårsagtige. Farverne hedder Scarlet og Mellow, Scarlet er en varm afdæmpet fersken farve og Mellow er en klar nude med gyldne pigmenter i. Det der gør Chubby Lips helt specielle er at de giver rigtig meget fugt, faktisk ligner de en læbepomade eller gloss på læberne – læg mærke til hvor våde og skinnende de er når det swatches. De giver lidt farve til læberne, men uden at dække som en læbestift.  De lever 100 % op til “Tinted Lip Balm” og klistrer på ingen måde, det betyder desværre også at holdbarheden ikke er super god og man derfor må friske op mange gange i løbet af dagen. Jeg ELSKER dem virkelig, netop fordi de blot giver lidt farve, masser af fugt og fordi de har et super flot finish på læberne.
Chubby Lips ligger til 145 kroner stykket og kan købes HER.Nilens jordDernæst har vi Revlon Colorburst Lacquer Balm, disse blev tilsendt sammen med en meget spændende nyhed – “Revlon erobrer norden med kærlighed”, ja, det betyder faktisk at vi fra denne måned kan købe Revlon makeup i ekskulsive butikker (desværre ved jeg ikke præcist hvilke endnu – del endelig i kommentaren, hvis I allerede har spottet i Danmark).

Disse nye balms minder ikke så meget om Nilens Jord Chubby Lips ovenfor, men nærmere den originale Clinique Chubby Stick. En blanding mellem en farvet læbepomade og en semi-dækkende læbestift. Specielt er jeg vild med de to farver Ingénue og Coqette, Ingénue som en skinnende brunlig nude med små shimmer pigmenter og Coqette som en klar skinnende lyserød med shimmer pigmenter. De klistrer slet ikke, men efterlader læberne fugtede, dog betyder dette også at den kræver en opfrisker nogle gange i løbet af dagen. Indtil jeg får “butik på”, kan Revlon købes på engelske Boots.com til den rimelige pris af 89 kroner.RevlonSå kommer vi til IsaDora Twist-Up Matt Lips Soft Satin Feel disse er ikke nye, men der er kommet fire nye smukke forårs-inspirerede farver, heraf er disse to Bare n’ Beautiful og Bohemian mine favoritter. Bløde og lyse forårsfarver. Det er første gang jeg prøver IsaDora Twist-Up Matt Lips og trods de varme anmeldelser jeg tidligere har læst af dem havde jeg ikke de store forventninger – men jeg er virkelig blevet overbevist, fantastiske læbe-produkter! Som navnet antyder giver de et mat satin finish, som er virkelig flot. Desuden betyder det at holdbarheden er virkelig god – en enkel touch up i løbet af dagen er nok for mig. Derudover er jeg blevet positivt overrasket over at de ikke udtørrer læberne specielt, som matte læbestifter ellers typisk gør – måske er det fordi de alligevel ikke er 100 % matte, men har et skær af satin finish. De fire nye nuancer ligger meget tæt farvemæssigt, ligeledes gør disse to – forskellen er blot at den ene er mere brunlig nude og den anden mere rosa/lyserød. Twist-Up Matte Lips kan købes til fair 119 kroner HER.IsaDoraTil sidst har vi Kat Von D Everlasting Liquide Lipstick, som i sidste måned blev en del af det danske marked. Farven her hedder Backstage Bambi og er en klar stærk pink, ud over denne findes der et ret stort farvesortiment. Everlasting Liqude Lipstick er kendt for dens høje pigmentering og holdbarhed – faktisk sad dette swatch på min arm i to dage selvom jeg skrubbede med vand og sæbe, samt forsøgte at fjerne det med makeupfjerner. Så holdbarheden den er altså tip top iorden – og som I kan se er pigmenteringen også! Kat Von D Beauty forhandles eksklusivt i danske Sephora (som kun ligger i København) og koster 170 kroner. Kat Von DDet er specielt Nilens Jord Chubby Lips og IsaDora Twist-Up Matt Lips jeg er vild med og som jeg bruger hele tiden i øjeblikket – måske fordi disse er lidt anderledes fra den efterhånden meget normale “chubby læbestift/balm”.

Hvilke synes I er flottest og lækrest her til foråret?

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Min favorit til tørre læber: Carmex Moisturising Lip Balm

DSC04416Normalt er læbepomade altså noget af det mest kedelige at anmelde synes jeg – og Carmex er i sin forstand også utrolig kedelig og standard agtig, og så alligevel ikke. Carmex er og bliver min foretrukne læbepomade til vinter tørre læber og så er den billig som en bonus.

Designet er ret kedeligt og retro-agtigt og konsistensen minder mest om vaseline, men faktisk så fungerer den bare ganske glimrende – den både beskytter læberne og giver fugt. Derudover indeholder den menthol som kan mærkes lidt på læberne når man påføre den. Desuden indeholder den lidt salicylsyre som virker let eksfolierende.

Forleden modtog jeg desuden lidt pressetekst omkring den lille gule læbepomade. Faktisk er den for 17. år i træk blevet kåret som det mest anbefalede læbeprodukt af apotekere i USA – så det er altså ikke kun mig der er vild med den lille krukke.

Prisen på Carmex varierer, men du kan finde den til priser fra 30 kroner og kan købes i bl.a. Matas, Føtex, Bilka, Normal og mange andre steder eller på nettet.

Farvet læbepomade: bareMinerals Pop of Passion Lip Oil Balm – Pink Passion

 photo Collage_zpszmu0to1k.jpgJeg er ret vild med læbeprodukter som giver fugt og som ikke dækker helt, men er semi-dækkende. bareMinerals som er et af mine favorit brands, i særdeleshed pga. deres Original SPF15 Foundation, har lavet nogle flotte og lækre farvede læbepomader Pop of Passion Lip Oil Balm – og farven holder meget længe!

At farven holder længe er netop det der gør denne farvede læbepomade til noget særligt. Normale læbepomader med farve går ret hurtigt af, men selve farven bliver altså siddende med Pop of Passion Lip Oil Balm. Med mindre du har brug for mere fugt til læberne, så er det kun nødvendigt at friske op én gang i løbet af dagen oplever jeg.

Farven her er en jeg har fået tilsendt til test for en del tid siden – den hedder Pink Passion og er en kold klar lyserød, Barbie-style! Emballagen er skøn og vidner om kvalitet.

Pop of Passion Lip Oil Balm kan bl.a. købes på LookFantastic.com til cirka 170 kroner fra UK.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

Gode og dårlige kult produkter

 photo Collage_zpsfbbce5a9.jpgJeg har brygget på dette blogindlæg et par dage nu – og det var bestemt ikke let at skrive. Derfor har jeg også forhørt mig lidt på Facebook og spurgt, hvad der var jeres værste/bedste kult-produkter. Jeg har nu forsøgt at udvælge otte produkter, som jeg mener har opnået kultstatus i makeup-land, hvoraf fire er mine værste produkter og fire er minde bedste. Måske har jeg glemt nogle vigtige og nogle har jeg bare ikke medtaget fordi jeg ikke kunne placere dem som hverken værste eller bedste produkter.

(mere…)