Den perfekte aftenrutine trio // Makeupfjerner og god fugt

dsc05716

*2 ud af 3 produkter tilsendt til test*

Denne trio er en fast del af min aftenrutine i øjeblikket – og jeg elsker den! Den er perfekt til en tør vinterhud, den er skånsom og den giver god fugt. Samtidig vil jeg lige slå et slag for at man naturligvis altid fjerner sin makeup hver eneste aften. Jeg ved at rigtig mange sover med deres makeup på, men jeg lover jer at med denne trio eller måske blot makeupfjernerne er det ingen sag at fjerne hver eneste aften, måske lige med undtagelse af jer der bruger vandfast mascara og eyeliner, der er denne løsning ikke den bedste.

Clinique Take The Day Off Cleansing Balm

Hver aften når jeg fjerner min makeup starter jeg ud med Clinique Take The Day Off Cleansing Balm. Jeg tager en lille klat, fordeler den i mine håndflader og arbejder den godt ind i huden så jeg får løsnet al min makeup. Herefter skyller jeg det hele af med lunkent vand og dupper ansigtet tørt i et håndklæde.

Den er super effektiv og SÅ lækker at bruge, indholdet af olier gør den utrolig skånsom, effektiv og fugtgivende på samme tid – men uden at virke fedtet. Efter brug føler man sig på ingen måde udtørret eller fedtet. Den fungerer glimrende til at opløse al foundation og ikke mindst vandfaste øjenbrynsprodukter.

Clinique Take The Day Off Cleansing Balm 125 mL koster 245 kroner og kan købes i bl.a. Matas*.

Bioderma Sensibio Makeup-Up Removing Micelle Solution

Denne makeupfjerner bruger jeg efterfølgende primært omkring øjnene, hvor der skal lidt mere til, samt til hurtigt at fjerne eventuelle rester i ansigtet for jeg bruger normalvis ret meget makeup. Denne makeup fjerner er og bliver den ultimative makeupfjerner til øjenmakeup’en og jeg har købt den igen og igen siden 2013, hvor den næsten kun blev forhandlet i Frankrig, og nu kan den så heldigvis også købes i Danmark en del steder.

Jeg fugter 2-3 vatrondeller med den vandige makeupfjerner og fjerner derefter øjenmakeup’en og rester af ansigtsmakeup’en uden nogen problemer. Den er top effektiv og meget skånsom. Den efterlader huden helt ren som om man lige havde brugt vand til at fjerne siden makeup. Absolut den bedste micelle makeupfjerner på markedet og jeg har efterhånden prøvet en del, men hver eneste gang vender jeg straks tilbage til Bioderma Sensibio makeupfjerneren. I kan læse nogle af mine gamle anmeldelser af makeup’fjerneren HER (anmeldelse), HER (3 Bioderma produkter) og HER (sammenligning med Eucerin).

Bioderma Sensibio Makeup-Up Removing Micelle Solution fås i flere størrelser, men jeg køber altid 500 mL da jeg ved jeg får den brugt. Derudover findes den i 250 mL og 100 mL (som jeg køber til at have med i mit makeup kit og når jeg rejser). Lige nu kan 500 mL købes i Matas* med 60 kroners rabat for ClubMatas medlemmer til kun 129 kroner! Derudover fås Bioderma Sensibio Makeup-Up Removing Micelle Solution bl.a. på Apoteket.

Decléor Aromessence Lavandula Iris Revitaliserende Night Balm

Det er første gang jeg prøver Decléors Aromessence Night Balms – i det hele taget har jeg ikke den store erfaring med night balms, men jeg er ret vild med idéen. Decléor har lavet to nye versioner af deres Aromessence Night Balms som nu tælle fem forskellige; én til moden hud, én til olieret hud, én til sensitiv hud og de to nye til hhv. rynker/fasthed og dehydreret hud. Den som jeg er ret tosset med er denne Lavandula Iris som egentlig er målrettet en lidt moden hud, men personligt synes jeg ikke at min knap 30-årige hud tager skade af at forblive fast og forebygge rynker. Lavandula Iris indeholder lavendel augustafolia, som har en beroligende effekt, og iris, som stimulerer cellefornyelsen. Generelt for alle Decléor Aromessence Night Balms er at der er tale om balms lavet på en blanding af essentielle og plantebaserede olier, som skulle have en aromatisk effekt og virke afslappende inden sengetid.

Det er en relativ lille, men luksuriøs, krukke, hvor man bruger en lille medfølgende spatel til at tage en lille mængde på størrelse med en perle op i håndfladen. På den måde kan man sikre sig at bruge ganske lidt, da produktet er meget drøjt i brug, samt sikre hygiejnen så man ikke stikker sine bakteriebefængte fingre ned i krukken hele tiden. Produktet varmer man op mellem hænderne til balmen smelter. Herefter kan den påføres ansigtet og arbejdes godt ind i huden – meget behageligt og med en relativ kraftig duft af planteolier, så det skal man lige være opmærksom på!

Aromaeffekten får man ved at holde hænderne op for næsen inden påføring af produktet og tage nogle dybe indåndinger, dette er dog ikke noget jeg selv tager mig tid til i min aftenrutine, men helt sikkert et plus for dem der går op i den slags og så giver det en ekstra følelse af luksus og afslapning.

Decléor Aromessence Lavandula Iris Rejuvenating Night Balm 15 mL ligger i den lidt dyrere ende og kan købes på forskellige klinikker og hudplejeforhandlere. Den kan bl.a. købes på FeelUnique.com til 370 kroner og ellers er vejledende udsalgspris 425 kroner.

// Rikke

Makeup tips til tør hud

top-10-must-seetravel-destinations

Av min hud – jeg synes virkelig kulden bidder for tiden med frostgrader og blæst. I den anledning får I her mine bedste makeup tips til en tør vinterhud.

Fugt

Husk at give huden god fugt morgen og aften – gerne også en god fugtserum. Dette punkt siger jo lidt sig selv. Ikke desto mindre er det vigtigt for at undgå tør hud eller for at komme den til livs. Når jeg skriver god fugt, så hjælper det minimalt at smører et tykt lag på. Sørg i stedet for at bruge et produkt som er ekstra fugtgivende og påfør hellere flere gange dagligt frem for ét tykt lag. Mine personlige fugt-favoritter er:

Foundation

Når man har tør hud kan foundation få det til at se endnu værre ud, hvis man ikke lægger den korrekt eller hvis man bruger en uheldig type. Hermed mine tre bedste råd til at lægge foundation på en tør hud;

  1. Læg din pudder først – derefter den flydende foundation. På modne kvinder har jeg ofte benyttet mig af dette trick. I stedet for at forsegle fundation med en løs eller kompakt pudder så lægger jeg den først. Dermed går en del af den matterende effekt også af, samt lidt af holdbarheden. Dog helt klart en rigtig god løsning som man helt sikkert bør afprøve.
  2. Bland din foundation med et par dråber olie. Dette trick er jeg ret tosset med og det giver ovenikøbet et hamrende smukt og ungdommeligt finish. Jeg har skrevet mere om dette trick i et gammelt indlæg HER – men ellers er det nu meget enkelt, bland din foundation med et par dråber olie og påfør som normalt. Hermed dækevne og fugt på én gang!
  3. Fugtgivende flydende foundation. Denne ligger nok lige til højrebenet for de fleste – vælg en foundation til tør hud. Det vil ofte være en flydende en af slagsen, som giver masser af fugt. F.eks. er Clinique gode til at lave foundations målrettet bestemte hudtyper. Alternativt kan man også bruge en BB Creme eller farvet dagcreme da de ofte indeholder større mængder fugt end traditionelle foundations.

Læberne

Selvom indlægget her handler om tør hud, så tager vi lige et lille tip til de tørre læber også. Her er det meget vigtigt at undgå mat læbestift da det får de tørre læber til at se endnu mere tørre ud og ikke mindst fordi de ovenikøbet virker udtørrende. Vælg i stedet og vælg en fugtgivende læbestift, en lipgloss for at give en illusion af ikke-tørre læber eller  som den ultimative; en læbeolie. Her kan har jeg også et par læbeolie favoritter:

Derudover er det selvfølgelig en god idé ligesom med huden at sørge for at bruge gode fugtgivende hudplejeprodukter på læberne – så ofte som muligt! Af fugt-pleje favoritter til læberne kan jeg nævne:

Snyd snyd snyd

Når der er styr på hudpleje-delen så kan man gå videre til makeup-delen, som vel i bund og grund handler om “snyd”. Med andre ord at skabe en illusion af en flot hud i balance. Med den rette mængde shimmer eller flydende highlighter kan man få lyset til at reflektere sig på huden så den ser fugtet ud og dermed giver en flot glød. En shimmer highlighter kan gøre det fordi shimmer pigmenterne kaster lyset tilbage – sørg for at undgå en kalkede pudder highlightere. Eller alternativt kan man bruge en flydende/cremet highlight som pga. konsistensen også kan reflektere lyset – også her skal man passe på de “tørre” cremede produkter, som eksempelvis “creme-to-powder” produkter, som ofte kan give et lidt tørt finish.

Samme princip gælder naturligvis for blush – her skal man undgå tørre blushes med et kalket finish. Dermed ikke sagt at man ikke godt kan bruge en pudder blush. Man kan med fordel også her vælge en flydende eller creme blush.

I forhold til kontur vil kan også anbefales en cremet en af slagsen som kan tones sammen med foundation eller igen en pudder kontur, hvor man undgår de kalkede af slagsen.

// Rikke

Urban Decay Hudpleje – kan de også dét?

dsc05357*Produkter tilsendt tiltest*

Det er vist ingen hemmelighed at jeg er meget stor fan a Urban Decay makeup! …for efterhånden et lille års tid siden modtog jeg en pakke med Urban Decay Hudpleje produkter. Ærlig talt havde jeg ikke de store forventninger og der gik meget lang tid før jeg tog hul på produkterne. Det går bare sjældent godt i starten når makeup brands går i krig med hudpleje og omvendt er min erfaring.

På en eller anden måde har Urban Decay formået at lave hudpleje med makeup’en som omdrejningspunkt – og det kan en makeup-gal som jeg jo godt lide! Desuden er jeg endt med at være ret begejstret for det meste af deres hudplejeprodukter.

Hudpleje serien består af tre makeupfjerner produkter – såkaldte “Meltdown Makeup” produkter. Derudover er der to “Makeup Prep” produkter, som bruges før makeup’en og så den gode gamle All Nighter Setting Spray i nyt design, som er min absolut yndlings setting spray.

Urban Decay Rehab Makeup Prep Hot Springs Hydrating Gel – vejl. 185 kroner
Dette er en virkelig lækker fugtgel – mange morgener bruger jeg den som en let dagcreme lige før jeg påføre min makeup. Den er ultra let, tørrer lynhurtigt ind og så føles den bare så lækker og afkølende på huden – og helt uden at klistre. Den nærmest smelter på huden! Jeg er VILD med den!

Urban Decay Quick Fix Hydra-Charged Complexion Prep Priming Spray – vejl. 255 kroner
Denne primer på spray har jeg ikke fået brugt så forfærdnetlig meget – det er som om den er en smule overflødig for mig og derfor kan det da også være lidt vanskeligt at retfærdiggøre man skal bruge penge på den, specielt med den pris. Dog vil jeg sige det kan være lækkert at bruge den før eksempelvis en tør foundation, det kunne meget vel være min favorit Urban Decay Naked Skin Ultra Definition Powder Foundation.

Urban Decay All Nighter Makeup Setting Spray – Long Lasting – vejl. 225 kroner
Dette er min absolut yndlings setting spray af den ene årsag at den virker og jeg oplever en synlig og mærkbar forskel. I kan læse min anmeldelse af den HER – det er præcist den samme setting spray bare gammelt design eftersom den designet blev relanceret i forbindelse med hudplejeserien her. Den er også god til at få et lidt for tørt resultat til at “falde til” og se naturligt ud i løbet af et øjeblik, hvis man eksempelvis har brugt mange tørre produkter på en tør hud.

dsc05361Urban Decay Meltdown Makeup Remover Cleansing Oil Stick  – vejl. 185 kroner
Der gik lang tid før jeg prøvede denne for jeg synes ærlig talt det var lidt ulækkert at skulle smørre en “stick” i ansigtet, hvor man i forvejen havde en masse makeup siddende – for ikke at tale om uhygiejnisk! Da jeg endelig fik overvundet mig selv må jeg dog sige at resultatet af makeupfjerneren er ret så effektiv og skånsom. Man starter med at give ansigtet en omgang med produktet rundt i ansigtet, hvorefter man masserer produktet grundigt ind i ansigtet for at løsne al makeup’en. Herefter kan det fjernes med rindende vand og efterlader huden uden at være fedtet, men dog stadig let fugtet og dejlig ren. En ret lækker fornemmelse!

Urban Decay Meltdown Makeup Dissolving Spray – vejl. 175 kroner
Modsat Cleansing Oil Stick så er man helt fri for at berøre huden direkte med denne spray, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Nogle få sprøjt på ansigtet med denne og det ser faktisk ud til at makeuppen er ved at smelte og løbe af – ret imponerende. Til gengæld synes jeg dog denne er lidt vanskeligere at fjerne da man ikke blot kan bruge rindende vand – den nærmest skyer vand. I stedet er den ret effektiv når man fjerner makeuppen med vatrondeller eller servietter. Så i bund og grund er selve produktet super effektivt og skånsomt. Helt sikkert et anderledes og unikt produkt som skal prøves!

Urban Decay Meltdown Makeup Lip Oil Stick – vejl. 125 kroner
Denne lip oil stick brugte jeg i starten som læbepomade – haha… Sådan kan det gå når man ikke får læst ordentlig på emballagen. Nå, men den virker ret lækker som en læbepomade, men det er jo egentlig også et makeupfjerner produkt. I dag hvor matte flydende læbestifter som holder utrolig godt og er umulige at fjerne med vand er dette produkt altså ret unikt og genialt. Man påfører ganske enkelt produktet ovenpå de farvede læber, gnider læberne lidt mod hinanden så produktet rigtig får opløst læbestiften og så kan det ellers fjernes med vatpinde, rondeller eller servietter. Jeg har ofte brugt den hvis jeg har påført en læbefarve jeg alligevel ikke er tilfreds med og fjernet den med vatpind så jeg ikke ødelægger resten af min makeup og foundation.

dsc05364Alt i alt må jeg bare sige at Urban Decay igen igen imponerer mig… Selv med hudpleje produkter! Selvfølgelig ikke hudpleje i traditionel forstand, men unikke produkter, som er målrettet “makeup prepping” eller “makeup fjerning”. Jeg er ret vild med alle produkterne på hver deres måde. Helt særligt vil jeg dog fremhæve Rehab Makeup Prep Hot Springs Hydrating GelAll Nighter Makeup Setting Spray og Meltdown Makeup Lip Oil Stick – disse tre får min varmeste anbefaling med på vej! Dermed ikke sagt at jeg ikke også gerne anbefaler de resterende produkter, men det er altså disse tre jeg personligt er allermest glad for!

Som altid kan Urban Decay købes i Magasin eller som jeg altid gør på FeelUnique.com.

// Rikke

Vild med // delilah læbestifter, lipgloss og blushes

dsc04736Overskriften taler vel egentlig for sig selv… Jeg har efterhånden prøvet en del af delilahs læbeprodukter og blushes og jeg er helt vild med dem. Produkterne oser af kvalitet både hvad angår indpakning, emballage og produktformulering. Måske kender du ikke delilah – kort fortalt er det et high end makeup brand, som primært forhandles hos frisører og klinikker, samt på diverse webshops. delilah laver de fleste standard produkter indenfor makeup, men personligt synes jeg det er læbeprodukter og blushes de er rigtig skarpe på.

dsc04740delilah Colour Intense Cream Lipstick er nogle super lækre læbestifter – cremede og dermed ikke udtørrende for læberne, de nærmest smelter på læberne uden at løbe. Emballagen er i metal og er virkelig stilren i designet. Idet normale sortiment er der otte forskellige farver – de fire til højre ovenfor er en del af standard sortimentet, mens de tre til venstre blev lanceret i forbindelse med julen. Personligt er jeg vild med farverne – men I kan jo tjekke billedet ovenfor, jeg synes det taler for sig selv.

Læbestifterne koster vejledende 239 kr. og kan bl.a. købes HER.

dsc04750delilah Colour Blush Compact Powder Blusher tæller tre meget smukke farver;

  • Clementine; en mat ferskenfarvet varm blush
  • Lullaby; en mat lyserød blush med en laksefarvet undertone
  • Dusk; en mat brændt mørk rosa blush

Et perfekt mix af varme og kolde nuancer, som passer til de fleste. Disse blushes kommer i en lige så stilren og smuk metal emballage med metal lukkemekanisme. Alle blushes er matte, men de har stadig alle en super pigmentering, er nemme at arbejde med og tone ud, samt lette at bygge op. Som lidt af en blush-afhængig er jeg fuldstændig forelsket i disse, både farverne, emballagen og vigtigst af alt formuleringen.

Disse blushes koster vejledende 259 kr og kan bl.a. købes HER.

dsc04761delilah Colour Gloss Ultimate Shine Lipgloss er nogle luksuriøse og virkelig lækre lipgloss’. I det normale sortiment er der otte forskellige farver og finishes – så der er lidt for enhver smag. Personligt er jeg vild med lipgloss og det er mit go-to læbeprodukt, specielt er jeg tosset med mine delilah lipgloss. Farverne og finishes er super smukke, emballagen oser af luksus og så dufter de bare så dejligt og er nemme at påføre med den bredde fleksible applikator. Ganske enkelt elsker jeg bare disse lipgloss og er noget nær mine favorit gloss’ i min halv-store gloss-samling.

Disse lipgloss ligger til vejledende 219 kr og kan bl.a. købes HER.

delilah kan bl.a. købes på på NiceHair.dk og flere andre frisør/hår webshops, samt udvalgte frisører, herunder min egen frisør By Garner i Herning.

// Rikke

Color Switch by Vera Mona – Genial og simpel opfindelse

collage*Produkt tilsendt til test*

Jeg modtog denne geniale svamp på dåse for lidt tid siden, men der gik lidt tid før jeg for alvor fik øjnene op for den. Nu bruger jeg den dagligt flere gange og den er ganske enkelt helt fantastisk – og så simpel! Det er en grov svamp i en lille rund dåse som man kan rengøre sine makeuppensler i, så man hurtigt kan skifte farve på sine pensler når man ligger øjenskygge. Man stryger ganske enkelt de beskidte penselhår rundt på svampen og det tager kun ganske kort tid før den er ren og man kan skifte til en ny farve uanset hvor mørk eller kraftig en farve der var på inden. Hårene på penslen kan dog stadig godt se farvede ud, men de smitter ikke af.

Selvom det er en grov svamp vil jeg understrege at den altså ikke på nogen måde er så stiv at den sætter sig fast i penselhårene og ødelægger dem på nogen måde – jeg har efterhånden brugt den flere måneder nu og inden tegn på slitage af mine pensler. Svampen tilpas fleksibel så den hurtigt fjerner al støv og pudder fra penslen, men helt uden at ødelægge den. Dåsen opsamler desuden al støvet/øjenskyggen fra penslerne så det ikke er ud over det hele og den kan let tømmes ved at fjerne svampen.

Egentlig troede jeg ikke jeg ville komme til at bruge Color Switch by Vera Mona så meget som jeg faktisk gør. Selvom jeg har et hav af makeuppensler så har jo også nogle favoritter som jeg gerne bruger så ofte som muligt – og det er rent faktisk muligt og nemt at bruge dem hele tiden når jeg bruger min “svamp på dåse”. Derudover er den også genial at have med i på rejsen så man kan medbringe så få pensler som muligt.

Jeg vil ikke anbefale at bruge den til pensler med foundation, concealer og lignende våde/cremede produkter – den egner sig absolut kun til pensler med tørre pudder produkter. Derudover vil jeg også stadig kraftigt anbefale at man naturligvis stadig renser sine pensler med vand og babyshampoo/penselrens med jævne mellemrum for at fjerne bakterier, som ikke fjernes af svampen.

Color Switch by Vera Mona er og bliver en helt fantastisk og original opfindelse som jeg på det varmeste vil anbefale alle andre øjenskygge-glade mennesker som jeg selv. Den kan bl.a. købes på NordicFeel.dk hvor den ligger til 145 kroner – og den er hver en krone værd!

På billederne ser I desuden nogle af mine absolut favorit pensler til øjenene Zoeva makeuppensler.

// Rikke