De produkter jeg køber igen og igen…

dsc01248Beklager den manglende aktivitet for tiden – som I ved er jeg nu blevet mor til to og oveni hatten har vi solgt vores hus og i færd med at købe et nyt, hvilket forklarer manglende tid til bloggen. Det skal nok blive bedre nu…

Det er længe siden jeg første gang tænkte at jeg ville lave et indlæg som dette, nemlig et hvor jeg viser de få stor favoritter frem som jeg har – altså de produkter som jeg køber igen og igen… Det er naturligvis værd at huske at nogle produkter bare ikke så let “slipper op”, f.eks. makeup pensler, øjenskyggepaletter, osv. Dette indlæg beskæftiger sig derfor kun med produkter som slipper op fra tid til anden og jeg derfor bare bliver nødt til at erstatte med præcis det samme produkt. Som I måske har bemærket af billedet er det udelukkende produkter fra Clinique og Urban Decay, hvilket er helt og aldeles tilfældigt, det er ganske simpelt fordi de laver gode produkter som jeg ikke kan undvære.

Urban Decay All Nighter Makeup Setting Spray
Denne spray er en af de få setting sprays som jeg oplever gør en forskel – forskellen er ikke enorm, men dog stadig synlig. Jeg bruger den hver gang jeg skal til fest og specielle lejligheder, samt de dage hvor jeg er på farten fra tidlig morgen til sen aften og ikke er har mulighed for at friske makeup’en op hjemme midtvejs. Produktet har dog fået ny indpakning og design siden jeg sidst genkøbte, men indholdet skulle stadig være det samme.
Denne setting spray koster 215 kroner og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 200 kroner. I kan desuden læse en anmeldelse HER.

Urban Decay Naked Skin Powder Foundation
Det er rigtig mange gang jeg har genkøbt denne efterhånden – det er og bliver min favorit foundation! Desuden har jeg brugt den meget til brudemakup’er. Det er den foundation på markedet som holder min hud mat i absolut længest tid. Derudover så dækker den rigtig godt og efterlader et naturligt mat resultat. Dog anbefaler jeg den ikke hvis du har tør hud. Derudover kan den heller ikke prale af at være drøj.
Denne pudder foundation koster 270 kroner og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 230 kroner. I kan læse en anmeldelse af den HER.

Clinique Sheer Stay-Matte Pressed Powder
Hvem kan ikke bruge en god kompakt pudder? Jeg tror langt de fleste enten ejer eller har ejet en kompakt pudder til at mattere t-zonen. Denne pudder er absolut den bedste jeg kender til dette formål, den er super effektiv. Som professionel makeup artist har jeg brugt den flittigt til både mænd og kvinder som skal på TV og den gør virkelig en forskel uden at se pudret ud på nogen måder – et naturligt og usynligt, mat resultat. Jeg har altid en i tasken, et i mit professionelle makeup kit og en i min private samling.
Denne pudder kan købes på Matas.dk til 245 kroner. I kan desuden læse min anmeldelse af den HER.

Urban Decay Eyeshadow Primer Potion
Hemmeligheden bag enhver holdbar øjenskygge er en øjenskygge primer – en god en! Denne fra Urban Decay er super god og prisen pr ml er meget fair. Denne har været en favorit i de sidste mange år, minimum 5-6 år. De senere år har jeg dog fundet alternativer som fungerer lige så godt. Primer Potion har dog stadig den fordel at den er billigst pr ml når jeg sammenligner. Derudover er den utrolig drøj i brug og holder i laaaang tid…
Denne øjenskygge primer koster 160 kroner for 10 mL og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 145 kroner. I kan desuden læse en anmeldelse HER.

Clinique Pretty Easy Liquid Eyelining Pen
Denne flydende eyeliner gør den vanskelige kunst “flydende eyeliner” så nem som det nu kan blive. Konsistensen er perfekt, applikatoren er perfekt og holdbarheden er perfekt – jeg kan virkelig ikke sætte en finger på noget der skulle være anderledes. Applikatoren forbliver knivspark trods og farven bliver semi-mat og helt sort. Den er desuden relativ vandfast, men skal nemlig gnubbe lidt for at fjerne den – men uden at man er hård ved øjet på nogen måde.
Kan købes på Matas.dk til 175 kroner. I kan desuden læse min anmeldelse af den HER.

Urban Decay Naked Skin Concealer
Den absolut bedste concealer til dato – de findes ikke meget bedre. Konsistensen, dækevnen og holdbarheden er lige i skabet. En relativ tynd og flydende concealer, som ikke virker tung eller klumper sammen i tør hud. Derudover dækker den rigtig godt og kan nemt bygges op til at dække helt og aldeles. Med hjælp fra lidt pudder så holder den desuden utrolig godt. Jeg anbefaler denne concealer til alle og på “hurtige dag” bruger jeg den flittigt og toner ud med en stor pensel og bruger den alene uden foundation.
Denne concealer koster 18o kroner og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 163 kroner. I kan læse en anmeldelse af den HER.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

De vildeste glimmer øjenskygger – Glitter Injections Pressed Glitters

collageDet tog næsten 3 hele måneder før jeg modtog disse vilde glimmer øjenskygger. Måske har I allerede set dem på Instagram – da jeg så dem måtte jeg bare have fat i dem og det endte faktisk med at være mit første køb fra USA. Har aldrig gidet det pga. den lange leveringstid, told, osv. Havde jeg dog forventet det skulle ende i knap 3 måneders leveringstid.

Aldrig før har jeg set eller prøvet pressede/faste glimmer øjenskygger og disse var bare for godt til at være sandt når man ser på Instagram, hvor vilde de er når man swatcher dem. Glitter Injections, som mærket hedder, bliver produceret af en amerikansk pige Jessica Wong, som (hvis jeg har forstået det korrekt) helt selv laver produkterne derhjemme. Der har desuden været en del snak og “advarsler” på Instagram om at de pressede glitter øjenskygger skulle have en meget kort holdbarhed da de ikke indeholder særlige konserveringsmidler, hvorfor der hurtigt kommer mug og skimmel i glimmerskyggerne. Jessica har naturligvis argumenteret for at der ikke gør, på hjemmesiden skriver hun:

“NOTE: YOU MAY SEE FINE YELLOW SPOTS IN SOME OF THE TRANSLUCENT FORMULAS. THIS DOES NOT AFFECT THE FORMULA, OR ITS PERFORMANCE; IT IS SIMPLY THE INGREDIENTS THAT WERE USED.”

– jeg aner ærligt ikke helt hvad jeg skal tro. Så derfor vil jeg godt lige understrege to vigtige ting ved denne anmeldelse da jeg desværre bliver nødt til at sige at det er på eget ansvar:

  • For det første er det muligt at der hurtigt kommer mug og skimmel i produkterne – jeg ved det ikke.
  • For det andet er produkterne købt i USA, hvor vi i Danmark ikke hører under i forhold til kosmetiklovgivningen.

DSC08041Utroligt nok, jeg kan næsten ikke fatte det, kom mine 12 pressede glimmer øjenskygger i en såkaldt “palette” – se ovenfor! Ganske pinlig indpakning eller palette, en grim lille sort æske med et kikset klistermærke på og en magnetisk plade i bunden, hvor øjenskyggerne sidder fast på. Og hvis ikke det var slemt nok, så passer størrelsen på æsken overhovedet ikke med de 12 øjenskygger. Simpelthen så kikset og uprofessionelt – har faktisk aldrig oplevet noget lignende i forhold til indpakningen!!

Nå, men til det det hele egentlig handler om og grunden til jeg købte et “bundel” af 12 forskellige pressede glimmer øjenskygger:

  • Jeg ELSKER glimmer, men det er bare for sjældent jeg bruger det fordi det er lidt besværligt og ofte noget svineri – ikke med dem her!
  • De er TOP pigmenterede, det er helt vildt hvor lidt der skal til for at dække et område i glitter – lette dup og forsigtige strøg over øjenskyggen og så direkte på huden.
  • Konsistensen er ret sjov, let cremet og småvåd, men ikke mere end at øjenskyggerne bliver siddende og uden at smatte sammen og ødelægge pudderøjenskygge under.
  • Ingen brug for at bruge andet så som glitter primer eller anden form for ekstra produkt til at sætte glimmeret fast på øjenlåget.

swatchesPrøv og se nogle fantastiske swatches ovenfor!! Wauw – jeg er helt blown away! Synes det er for vildt! Nedenfor har jeg lavet en lille video, som viser hvor utrolig nemt og hvor “pigmenterede” de pressede glimmer øjenskygger faktisk er.  Og der er ikke klippet i videoen eller snydt på nogen måder.

Nå, men hvis du er lige så “skør” som jeg og er ligeglad med de advarsler der kan findes på Instagram, samt at de er fra USA og ikke dækkes af vores kosmetiklovgivning, så kan de købes lige her på GlitterInjections.net. Disse glimmere hedder BUNDLE SET#2 (kan ikke længere finde dette specifikke sæt på hjemmesiden) og kostede 108 $ + 15 $ i porto. Dertil må man påregne importtold og formentlig en kortere leveringstid end den jeg oplevede. Så det kan godt gå hen og blive lidt halv dyrt, men jeg er nu stadig ret begejstret for produkterne, når jeg lige ser bort for den fuldstændig elendige og pinlige indpakning.

// Rikke

e.l.f. Glitter Primer – få glimmer makeuppen til at holde!

 photo DSC05332_zpsstnkfob8.jpg

Nu er det meget snart juleaften og inden længe også nytår! Måske er du allerede begyndt at tænke på makeup’en til nytår – det er jeg i hvert fald – og hvis ikke man må bruge glimmer til nytårsfesten, så ved jeg faktisk ikke hvornår det ellers skulle være passende! Derfor synes jeg det er passende lige at vise jer en smart lille fætter til at få glimmeret til at blive siddende på øjnene, som jeg faktisk ikke viste eksisterede før for få måneder siden!

I kan se en lille simpel demonstration af primeren her:

Primeren er hvid når du presser den ud, men når den tørrer bliver den helt gennemsigtig – den minder mig mest om en mellemting mellem en regulær øjenskygge primer og en øjenvippe-lim. Når primeren er tør efterlader den en klistret flade, som er helt perfekt til at mætte med glimmer. Det dur ikke at blande lim/primer og glitter sammen inden det påføres, så ender man bare ud med noget klumpet mat glimmer – og det er jo ikke lige et mat finish man går efter når man leger med glimmer. Så påfør altid primeren først og læg glitter ovenpå bagefter.

Primeren skulle desuden kunne bruges til almindelig øjenskygge – dette har jeg ikke selv prøvet endnu, men måske det ikke er en hel dum idé at bruge den til løse pigmenter eller glimmer øjenskygger. Husk dog på at kanten sandsynligvis bliver lidt vanskelig at tone fordi primeren er lidt klistret.

Ganske enkelt en super smart og meget billig løsning til glimmer makeuppen!

Hvis du vil have fat i primeren inden jul, så skal den bestilles senest d. 21. december kl. 12! Som I måske kan huske så har e.l.f. fået en ny dansk webshop, nemlig elfcosmetics.dk, hvor den kan købes til sølle 35 kroner!!

Få øjenskyggen til at holde: den bedste øjenskygge primer

 photo DSC05002_zpszcildzdj.jpgFor nogen er en eye primer eller øjenskygge primer et helt nyt begreb – dog er jeg sikker på at mange som følger med på bloggen godt ved hvad jeg taler om. Nemlig den bedste og sikreste måde at få øjenskyggen til at holde hele dagen og natten på. Primeren påføres øjenlåget, hvorefter man kan lægge sin øjenskygge som vanlig. Så hvis du har problemer med at øjenskyggen vil sætte sig i kager, forsvinde eller miste farven i løbet af dagen, så er det altså nu du skal læse med – dette er i sandhed et quick fix som fungerer!

Jeg har efterhånden prøvet en hel del øjenskygge primere – nogen fungerer glimrende og andre fungerer bare overhovedet ikke. Der er dog én som jeg altid stoler 100 % på og som jeg altid bruger når øjenskyggen bare skal holde hele dagen, aftenen og natten. Min “eneste ene” er Urban Decay Eyeshadow Primer Potion. Jeg bruger altid farven Original fordi den ikke giver nogen farve eller anden effekt, det vil jeg lade min øjenskygge om. Prisen er absolut også fair, den koster nemlig kun 155 kroner for 10 mL og er meget drøj i brug så man har den i meget lang tid! Primeren kan købes hos Magasin.

 photo DSC05015_zpsp63qvwlv.jpgUd over Urban Decay primeren så er der også andre derude som fungerer, f.eks. Too Faced Shadow Insurance og bareMinerals Prime Time Eyelid Primer. Resten af primerne på billedet øverst er faktisk ikke nogen jeg vil anbefale desværre!

Så hvis du skal købe en øjenskygge primer som bare er træfsikker hver gang og tilmed billig – så er det altså Urban Decay Eyeshadow Primer Potion du skal have fat i – den for mine bedste anbefaling!

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

Gode og dårlige kult produkter

 photo Collage_zpsfbbce5a9.jpgJeg har brygget på dette blogindlæg et par dage nu – og det var bestemt ikke let at skrive. Derfor har jeg også forhørt mig lidt på Facebook og spurgt, hvad der var jeres værste/bedste kult-produkter. Jeg har nu forsøgt at udvælge otte produkter, som jeg mener har opnået kultstatus i makeup-land, hvoraf fire er mine værste produkter og fire er minde bedste. Måske har jeg glemt nogle vigtige og nogle har jeg bare ikke medtaget fordi jeg ikke kunne placere dem som hverken værste eller bedste produkter.

(mere…)

Older posts