De produkter jeg køber igen og igen…

dsc01248Beklager den manglende aktivitet for tiden – som I ved er jeg nu blevet mor til to og oveni hatten har vi solgt vores hus og i færd med at købe et nyt, hvilket forklarer manglende tid til bloggen. Det skal nok blive bedre nu…

Det er længe siden jeg første gang tænkte at jeg ville lave et indlæg som dette, nemlig et hvor jeg viser de få stor favoritter frem som jeg har – altså de produkter som jeg køber igen og igen… Det er naturligvis værd at huske at nogle produkter bare ikke så let “slipper op”, f.eks. makeup pensler, øjenskyggepaletter, osv. Dette indlæg beskæftiger sig derfor kun med produkter som slipper op fra tid til anden og jeg derfor bare bliver nødt til at erstatte med præcis det samme produkt. Som I måske har bemærket af billedet er det udelukkende produkter fra Clinique og Urban Decay, hvilket er helt og aldeles tilfældigt, det er ganske simpelt fordi de laver gode produkter som jeg ikke kan undvære.

Urban Decay All Nighter Makeup Setting Spray
Denne spray er en af de få setting sprays som jeg oplever gør en forskel – forskellen er ikke enorm, men dog stadig synlig. Jeg bruger den hver gang jeg skal til fest og specielle lejligheder, samt de dage hvor jeg er på farten fra tidlig morgen til sen aften og ikke er har mulighed for at friske makeup’en op hjemme midtvejs. Produktet har dog fået ny indpakning og design siden jeg sidst genkøbte, men indholdet skulle stadig være det samme.
Denne setting spray koster 215 kroner og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 200 kroner. I kan desuden læse en anmeldelse HER.

Urban Decay Naked Skin Powder Foundation
Det er rigtig mange gang jeg har genkøbt denne efterhånden – det er og bliver min favorit foundation! Desuden har jeg brugt den meget til brudemakup’er. Det er den foundation på markedet som holder min hud mat i absolut længest tid. Derudover så dækker den rigtig godt og efterlader et naturligt mat resultat. Dog anbefaler jeg den ikke hvis du har tør hud. Derudover kan den heller ikke prale af at være drøj.
Denne pudder foundation koster 270 kroner og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 230 kroner. I kan læse en anmeldelse af den HER.

Clinique Sheer Stay-Matte Pressed Powder
Hvem kan ikke bruge en god kompakt pudder? Jeg tror langt de fleste enten ejer eller har ejet en kompakt pudder til at mattere t-zonen. Denne pudder er absolut den bedste jeg kender til dette formål, den er super effektiv. Som professionel makeup artist har jeg brugt den flittigt til både mænd og kvinder som skal på TV og den gør virkelig en forskel uden at se pudret ud på nogen måder – et naturligt og usynligt, mat resultat. Jeg har altid en i tasken, et i mit professionelle makeup kit og en i min private samling.
Denne pudder kan købes på Matas.dk til 245 kroner. I kan desuden læse min anmeldelse af den HER.

Urban Decay Eyeshadow Primer Potion
Hemmeligheden bag enhver holdbar øjenskygge er en øjenskygge primer – en god en! Denne fra Urban Decay er super god og prisen pr ml er meget fair. Denne har været en favorit i de sidste mange år, minimum 5-6 år. De senere år har jeg dog fundet alternativer som fungerer lige så godt. Primer Potion har dog stadig den fordel at den er billigst pr ml når jeg sammenligner. Derudover er den utrolig drøj i brug og holder i laaaang tid…
Denne øjenskygge primer koster 160 kroner for 10 mL og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 145 kroner. I kan desuden læse en anmeldelse HER.

Clinique Pretty Easy Liquid Eyelining Pen
Denne flydende eyeliner gør den vanskelige kunst “flydende eyeliner” så nem som det nu kan blive. Konsistensen er perfekt, applikatoren er perfekt og holdbarheden er perfekt – jeg kan virkelig ikke sætte en finger på noget der skulle være anderledes. Applikatoren forbliver knivspark trods og farven bliver semi-mat og helt sort. Den er desuden relativ vandfast, men skal nemlig gnubbe lidt for at fjerne den – men uden at man er hård ved øjet på nogen måde.
Kan købes på Matas.dk til 175 kroner. I kan desuden læse min anmeldelse af den HER.

Urban Decay Naked Skin Concealer
Den absolut bedste concealer til dato – de findes ikke meget bedre. Konsistensen, dækevnen og holdbarheden er lige i skabet. En relativ tynd og flydende concealer, som ikke virker tung eller klumper sammen i tør hud. Derudover dækker den rigtig godt og kan nemt bygges op til at dække helt og aldeles. Med hjælp fra lidt pudder så holder den desuden utrolig godt. Jeg anbefaler denne concealer til alle og på “hurtige dag” bruger jeg den flittigt og toner ud med en stor pensel og bruger den alene uden foundation.
Denne concealer koster 18o kroner og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 163 kroner. I kan læse en anmeldelse af den HER.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Urban Decay Razor Sharp Liquid Liner

collage*Produkter tilsendt til test*

På det seneste har jeg ikke brugt så meget tid på øjenskygge, men i stedet en flot og elegant flydende eyeliner – gerne farvet! Derfor har jeg rigtig fået øjnene op for Urban Decay Razor Sharp Liquid Liners, som blev lanceret i sensommeren 2016. Jeg er virkelig vild med dem – jeg har modtaget disse fire farver, men der findes et væld af andre smukke farver også og de er virkelig flotte!

I collagen ovenfor ses følgende farver; Chaos (kold blå), Snakebite (varm brun med perlemor), Kush (varm metal grøn) og Fireball (varm metal rød).

Jeg kan gøre det relativt kort – det jeg er vild med ved disse flydende eyeliners er:

  • Applikatoren er ultra tynd og er derfor mulig at lave en helt fin og diskret liner samtidig med at man naturligvis også kan bygge den op til en fed statement liner. Desuden er det let at komme helt ned til vippekanten.
  • Holdbarheden er fantastisk, produktet er meget vådt og flydende når den lægges, men tørrer relativt hurtigt og lægger sig som et helt tørt lag på huden og løber ikke ud, men skal nærmere gnubbes af.
  • Konsistensen gør det nemt at lave en skarp vinge fordi den er så flydende – naturligvis i samarbejde med den tynde applikator.
  • Den fjernes let sammen med resten af øjenmakeup’en, uden at skabe mørke eller farvede skygger – den fnuldrer nærmest af.

Kun ét minus kan jeg komme i tanke om, nemlig at den godt kan sætte sig lidt i vipperne og få dem til at klumpe. Sker det, så red gerne vipperne igennem inden du lægger mascara, så du undgår klumpede og skæve vipper.

Det store udvalg af farver gør at der er lidt for enhver smag – uanset om du er til neutrale farver eller pang farver. Er du ikke til øjenskygge er det en genial måde at lave et look som ser super smukt og avanceret ud blot med én simpel flydende eyeliner. Finish på disse eyeliners er alle skinnende pga. konsistensen, så er du ude efter noget mat – så er det dog ikke denne vej du skal gå.

Urban Decay Razor Sharp Liquid Liners kan købes i Magasin til 175 kroner – eller alternativt på FeelUnique.com til cirka 150 kroner.

*Indlægget indeholder affiliate links*

// Rikke

Den ultimative flydende eyeliner: Clinique Pretty Easy Liquide Eyelining Pen

CollageJeg kan vist godt indstille jagten på den perfekte flydende eyeliner – indenfor det seneste år har jeg fundet tre jeg mener opfylder dette krav! To af dem, Makeup Factory Calligraphic Eyeliner og Kat Von D Tattoo Liner, ligner hinanden til forveksling, men denne Clinique Pretty Easy Eyelining Pen er en andelse anderledes og om muligt en anelse bedre.

Eyelineren her er fantastisk god af følgende grunde;

  • Pigmentering – en super god pigmentering, desuden er farven intens og helt sort
  • Holdbarhed – en perfekt afbalanceret holdbarhed; den tørrer og smitter ikke af selv, hvis man sveder og samtidig behøver man ikke kæmpe med at få den af da den ikke er vandfast
  • Applikator – eyelineren lægges med en ultra-fin applikator, den består af hundredvis af tynde og afstivede hår, hvilket betyder at den forbliver spids og er fleksibel når den presses mod øjet
  • Formel – formuleringen af eyelineren er tynd, på hånden kan den flyde ud i de fine små linjer, men det gør den ikke på øjet, dette gør den nem at lægge enden i en fed flot eyeliner med en spids vinge eller en sytrådstynd liner langs vipperne
  • Finish – når eyelineren er tør efterlader den et let-skinnende finish, dette er naturligvis en smagssag, men jeg kan godt lide at den ikke er helt mat – omvendt ønsker jeg heller ikke at den skinner meget
  • Allergi testet – så er der jo den fordel med Clinique at de laver en mere omfattende allergi test end de fleste andre, faktisk laver de sammenlagt over 7.000 tests og slår blot én af dem ud startes produkt-formuleringen forfra

Det der gør Clinique’s flydende eyeliner anderledes end de to andre nævnte fra Makeup Factory og Kat Von D er at applikatoren er lavet af en masse små syntetiske hår, mens de to andre er ultra-fine gummi-hår. Desuden har denne fra Clinique en anelse mere skinnede finish, samt en omfattende allergi test bag sig, hvilket kan være en fordel da eyelinere oftere forårsager allergiske reaktioner sammenlignet med andre makeup-produkter (dette er blot hvad jeg selv har oplevet ved mig selv om mit netværk).

Så kommer vi til det med prisen Clinique Pretty Easy Eyelining Pen koster nemlig 165 kroner – en helt fair pris når man tænker på hvad man får for pengene! Til sammenligning er Makeup Factory eyelineren lidt billigere og Kat Von D en anelse dyrere. Clinique Pretty Easy Eyelining Pen kan købes på Clinique.dk eller hos din nærmeste Clinique forhandler.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Eyeliner typer – hvilken skal jeg vælge?

DSC06348

I tråd med mit indlæg fra i går om Do’s & Dont’s når man ligger den klassiske og ikke mindst utilgivelige flydende eyeliner får I her et overblik over de forskellige typer eyeliner der findes. Jeg vil i dette indlæg præsentere 8 forskellige typer eyeliner for jer og forklare, hvad det er de kan gøre for dig! Nedenfor kan I se de otte produkter helt tæt på.

Collage

 

1 Flydende eyeliner med pensel-applikator
Denne er vel egentlig den mest traditionelle og klassiske flydende eyeliner, desværre er det også den vanskeligste at bruge efter min mening. Applikatoren er en pensel bestående af en masse fine hår, som er meget bløde og tynde. Det er netop disse bløde hår der gør den vanskelig at styre. Til gengæld er den ofte nem at få helt ind til vipperødderne fordi den er så fin og tynd. På den måde maler man stregen på med en pensel i traditionel forstand, konsistensen af selve formuleringen kan dog variere meget. Det er desuden formuleringen der også bestemmer finish på lineren.

Umiddelbart har jeg ikke nogle gode bud på en eyeliner med penselhår som applikator og generelt bruger jeg aldrig denne type selv.

2 Flydende eyeliner med filt-tip applikator
Vi bliver ved de traditionelle flydende eyelinere – denne er dog i stedet med en filt-tip som applikator. Tippen på billedet her er ret tyk, men de findes også i tyndere udgaver. Filt-tip applikatoren er ofte meget nemmere at styre, den minder lidt om en almindelig touch i funktionen. Den tynde filt-tip kan være god til at lave helt fine spidser på eyelineren, men desværre kan den også hurtigt komme til at fludre og blive uskarp i enden, hvis man ikke passer lidt på den. Vælger man i stedet en tyk filt-tip så undgår man lettere at spidsen bliver ødelagt, men det kan være lidt vanskeligere at lave den helt perfekte og spidse ende. Denne type eyeliner kan variere meget i intensiteten, nogle giver en mere intens farve end andre.

Af gode tynde filt-tip linere kan jeg bl.a. nævne Gosh, Lancôme og Maybelline som laver tynde filt-tipper og af tykke filt-top linere f.eks. Oriflame.

3 Flydende eyeliner med plast-tip applikator
Vi fortsætter med de klassiske linere, men denne er en helt ny type applikator og absolut den bedste efter min mening! Denne applikator består af hundredvis af små ultatynde syntetiske plast/gummi hår, som samles i en spids. Tippen er fleksibel og afstivet samtidig med at den forbliver spids. Det er desuden muligt at skylde den under rindende vand, hvis det sker at den stopper lidt til pga. for meget øjenskygge. Applikatoren er utrolig nem at arbejde med og man kan skabe virkelig flotte resultater. Den ultimative eyeliner-type!

På markedet kender jeg kun til tre forskellige eyelinere af denne type – alle super gode og meget holdbare; Kat Von D, Makeup Factory og Clinique.

4 Cake eyeliner
Denne eyeliner type er måske en af de mindst kendte blandt almindelige danskere. Cake eyelineren lægger man på med en fugtig fin pensel, som man har separat. Den fungerer ganske enkelt som en farvelade, hvor man dypper penslen i vand og arbejder med eyelineren så den for en god konsistens og herefter kan den lægges på øjet. Det gode ved denne type liner er at man helt selv kan bestemme hvilken pensel man vil bruge, samt at eyelineren typisk bliver en flot intens og mat farve. Den giver typisk et virkelig flot resultat, men kræver lidt øvelse at bruge. Den tåler ikke det mindste fugt, men ellers er den meget holdbar – dog kan den lægges med f.eks. Make Up For Ever Auqa Seal og så er den altså også vandfast.

Af cake linere kan jeg anbefale Make Up For Ever som en flot og har en god konsistens når den blandes med den rette mængde vand.

5 Creme eyeliner
Til creme/cream lineren bruger man også en seperat pensel og som navnet antyder er det en tyk glat creme man lægger på. Creme eyelineren kan let udtørre med tiden i beholderen, sker dette kan den “repareres” i mikrobølgeovnen ved lav effekt. Ulempen ved denne type eyeliner og som gør at jeg faktisk aldrig bruger denne type selv er at den typisk let smitter af i løbet af dagen, hvis man har lidt fedtede øjenlåg.

Af gode creme eyelinere kan jeg ikke umiddelbart nævne nogen, men ærligt er det ikke denne type jeg selv bruger en masse penge på – måske I selv har nogle gode bud?

6 Gel eyeliner
Gelen minder til forveksling om creme eyelineren, næsten samme konsistens og samme metode til påføring af eylineren. Igen er det en fordel at man selv kan vælge pensel og dermed hvad man bedst kan lide at arbejde med. Desuden oplever jeg at gel eyelinere holder bedre end creme eyelinere. Dog er det stadig ikke denne type eyeliner jeg selv bruger mest. Også denne type liner kan let udtørre, men igen repareres i mikroovnen.

Af gode gel liners kan jeg nævne Bobbi Brown, som er min favorit.

7 Kohl blyant
Du kommer vi helt væk fra de klassiske flydende eyeliners og over i blyant eyelinerne. Disse kalder man typisk på kohl eller kajal og kan oftest spidses med en blyantspidser. En blyant tegner man direkte på øjenlåget, typisk kræver det at man løfter lidt op i øjenlåget for at komme helt ind til vipperødderne. Desuden skaber den ikke den helt skarpe kant, som den flydende eyeliner gør. Tværtimod kan det give en flot effekt at udtværer stregen lidt med en pensel. Konsistensen af kohlen varierer en del, nogle er mere faste og andre mere cremede, typisk er den faste knap så pigmenteret og intens i farven som den cremede. Derudover er holdbarheden heller ikke altid god – dog afhænger det meget af blyanten. Til sidst skal nævnes at denne type eyeliner er helt ideel til at lægge på den våde kant inde i øjet for at intensivere øjenmakeup’en.

Af gode cremede kohl blyanter kan jeg nævne Maybelline og af gode faste kohl blyanter kan f.eks. nævnes Nilens Jord.

8 Eyeliner pen
Til sidst har vi pennen, som minder meget om en kohl blyant. Denne type eyeliner skal man dog ikke spidse, men skrues op fra en plastik pen. Typisk er denne type liner godt pigmenteret og intens i farven, desuden er den tynd og nem at komme ind til vipperødderne med. Holdbarheden oplever jeg også ofte er bedre end med blyanten, men igen kan selve formuleringen variere en del.

Af gode penne kan jeg nævne Clinique, som er en af mine favoritter.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Kat Von D Tattoo Liner – en fantastisk flydende eyeliner

 photo Collage_zpssuaiom1b.jpg

I sommers fandt jeg min absolut yndlings flydende eyeliner Makeup Facotry Calligraphic Eye Liner og den er helt fantastisk! Til februar, nærmere bestemt i uge 7, lanceres hele Kat Von D sortimentet i Sephora og heriblandt finder I en lige så god eyeliner. Faktisk er ligheden meget stor – den eneste forskel jeg har kunnet finde er faktisk skrift og grafik på emballagen. Ellers er det samme emballage, samme applikator-tip og umiddelbart er konsistens, farve og holdbarhed den samme.

Måske har I allerede hørt om Kat Von D Tattoo Liner – det havde jeg i hvert fald inden jeg prøvede den. Den er uden tvivl absolut toppen af flydende eyelinere! Jeg kan sige det samme positive om Tattoo Liner som min anden favorit fra Makeup Factory:

  • God pigmentering
  • Holdbar så den ikke smitter af
  • Skarp, afstivet og fleksibel applikator
  • Formel som ikke er for tynd eller tyk

Applikator-tippen ender ud i en super tynd og fin spids så man kan lave hvad som helst, desuden forbliver den spids netop fordi den ikke er lavet af filt, men et hav af små afstivede og fleksible hår, som kan fornemmes lidt på billedet ovenfor.

Til lancerings eventet af Kat Von D tilbage i oktober blev der desuden givet et super godt og vigtigt tip; hvis man bruger meget øjenskygge og applikator-tippen skulle stoppe til, så kan man ganske enkelt lade lunt rindende vand løbe ned over den og så fungerer den tip top igen!

En fantastisk flydende eyeliner som jeg vil anbefale alle, som er på markedet efter sådan en. Prismæssigt ligger den til en ganske fair pris af 170 kroner i Sephora fra uge 7. Kan man ikke vente, vil man spare lidt penge eller kommer man ikke lige forbi Sephora, så kan man sagtens stille sig tilfreds med Makeup Facotry Calligraphic Eye Liner som ligner den til forveksling, den kan købes på BeautySystem.dk til bare 129 kroner.

Dette blogindlæg inderholder affiliate links.

// Rikke