Depend 7 Day Hybrid Polish – Summer ’15

 photo DSC03464_zpsp1uutxbl.jpg

Måske læste I med da jeg anmeldte Depend 7 Day Hybrid Polish, som er en fantastisk ny type neglelak fra Depend. For at fremhæve de bedste highlights fra indlægget så er det en virkelig holdbar neglelak som så godt som lever op til navnet “7 Day”, den tørrer meget hurtigt og så har de et lækkert gelé-agtig overflade finish. Så godt og godt kan det faktisk siges. Jeg er i hvert fald fan af de nye typer hybrid lakker her fra Depend!

Ovenfor ser I så den seneste kollektion af lakker – nemlig deres sommer kollektion, selvom vi skriver august er den da stadig flot, ikke? Sommer ’15 kollektionen består af otte smukke sommerfarver, hvoraf du kan se de syv af dem her – ud over disse er der nemlig én pastel grøn lak som også ser rigtig fin ud.

 photo DSC03449_zpsnrt2hbma.jpg

Nu da jeg ikke længere er gravid er mine negle altså ikke helt så fine og lange – i hvert fald ikke ret længe af gangen når det så endelig lykkes! Så jeg har købt disse fine negledisplays til at lave swatches på fra eBay, du kan finde dem her. De er virkelig billige og geniale til at finde den rigtige farve på når man vil lægge ny neglelak – og så er de da også super fine at vise neglelakkerne frem på synes jeg!

Jeg vil hurtigt gennemgå de syv farver jeg viser fem på billederne nedenfor – fra venstre mod højre:

  • Hey Gorgeous! 052 – klar orange med masser af synlige gyldne shimmer pigmenter
  • Road Trippin’ 051 – støvet pastel orange
  • Lemonade Festival 054 – sart pastel gul
  • Dancin’ Barefoot 049 – sart lyserød
  • Diggin’ for Sand Crabs 050 – støvet lyserød med lilla undertone
  • Flying Piñata 053 – stærk bordeaux pink med små blålilla skinnende pigmenter
  • Catch a Sailor 055 – stærk lyseblå tangerende til neon

 photo Navne_zpsbpaz3o3f.jpgEr de ikke bare vildt flotte allesammen?? Jeg har allerede udset mig de to jeg skal have på når jeg drager på ferie om nogle dage – Catch a Sailor på mine tånegle og Lemonade Festival på fingerneglende! Man føler næsten man forsømmer de andre farver når man vælger to, når de alle er så flotte! Jeg er vild med dem!

Som med alle andre 7 Day neglelakker som jeg allerede har prøvet så kræver lakkerne tre lag før de dækker jævnt og pænt – det gør disse syv også! Dog synes jeg ikke det er så stort et problem fordi de tørrer lynhurtigt, trods de mange lag.

Depend 7 Day Hybrid Polish kan købes i Matas til 50 kroner stykket. Hvad synes I om farverne – er det nogen I må eje?

Nilens Jord Sommer Look 2015

 photo DSC02420_zpsvrws8kfr.jpgForleden dumpede dette flotte sommer sæt ind af døren fra Nilens Jord – farvemæssigt synes jeg det er nogle rigtig flotte sommerlige farver og ikke mindst passende fordi de er afdæmpede. Farverne holder sig flot i de gyldne varme toner. Faktisk var der en lyserød Lipshine med, men den har jeg lige byttet ud med en matchende koralfarvet Lipshine – det andet så bare for mærkeligt ud fordi det ikke matchede.

Nilens Jord Extension Mascara – 149 kroner
Først jublede jeg indeni da jeg så applikatoren, så græd jeg næsten da jeg opdagede hvor tør formuleringen var. Applikatoren havde virkelig potentiale til at gøre denne mascara til noget fantastisk – den er lille og tynd og meget let at komme helt ind til vipperrødderne med uden at ramme andet og samtidig adskille vipperne fra hinanden. Ærgerligt nok at er formuleringen bare lidt tør i det, jeg havde faktisk lyst til at gå ud og hælde vand i mascaraen med det samme. Selv på vipperne synes jeg den ser tør og ærgerlig ud. En tør mascara som denne er nok bedst til piger med sparsomme tynde små vipper da den ikke tynger på samme måde som en våd mascara.

Nilens Jord Chubby Eyeliner, Cobber – 75 kroner
En pæn lille tyk eyeliner med med et gyldent skær – den skinner en anelse, hvilket jeg synes er rigtig flot. Desuden glider den forholdsvis let på øjenlåget og den er nem at styre fordi den ikke er alt for blød – en perfekt mellemting mellem blød og hård konsistens. Den fungerer desuden fint på den våde kant. Holdbarhedsmæssigt er den ganske udmærket – intet vildt, men heller ikke elendig.

Nilens Jord Silky Touch, Soft Cobber – 135 kroner
Virkelig fin og lækker øjenskygge som er rigtig fint pigmenteret. Den er let at arbejde med, lægge på og tone ud og så føles den også rigtig lækker, absolut ikke kalket på nogen måde. Farvemæssigt er denne meget neutral i en fin beige nuance med gyldne undertoner – virkelig flot varm og diskret sommer nuance. Jeg er vild med denne øjenskygge både farvemæssigt og konsistens. Dog kræver øjenskyggen uden tvivl at man bruger en god øjenskyggeprimer under – ellers holder den ikke hele dagen!

Nilens Jord Blush, Peach – 160 kroner
Denne må nok være min favorit blandt alle seks produkter – det sjove karakteristiske Nilens Jord blush udseende og en fantastisk pigmentering. Hvis ikke du før har lagt mærke til Nilens Jord blushes, så tror jeg du har nu, for de er ikke bare ens farvet i beholderen – kan godt lide når der er gjort noget ud af udseendet. Jeg har aldrig før prøvet dem, men det må absolut konstateres er en fejl. Pigmenteringen er hel fantastisk, så pas på ikke at få for meget på af gangen, så er den let at tone ud og ligger flot og naturligt på kinderne. Når man kører alle farverne sammen får man en flot varm ferskenfarve med gyldne undertoner og naturligt shine – så flot!

Nilens Jord Lipshine, Coral – 145 kroner
Jeg har før skrevet om Nilens Jord Lipshine, som er nogle lækre fugtgivende, plejende og semi-dækkende læbefarver – de er ikke sådan rigtig læbestift agtige, som er et stort plus i min bog. Farven er varm orange koral og passer rigtig fint sammen med blusheren.

Nilens Jord Nailpolish, Soft Peach – 100 kroner
Passer perfekt som prikken over i’et på denne sommer look. Først var jeg bange for at neglelakken havde et metalfinish, som kan blive lige lovlig konet – men det er heldigvis ikke tilfældet, den skinner bare rigtig flot fordi den indeholder en hel masse små gyldne pigmenter. Farven er en nude fersken nuance med gyldne undertoner. Desuden blev jeg positivt overrasket over hvor hurtigt den tørrede – fuldstændig mod min forventning.

 photo Collage_zpsqlzauxg0.jpgNedenfor kan I se mit sommer look med de seks produkter fra Nilens Jord. Resultatet blev et fint lyst og sommerligt look, hvor læber og kinder matcher, samt øjne og negle. Eneste minus synes jeg er at mine vipper ser lidt tørre og kedelige ud på grund at mascaraens formulering – lidt øv!

 photo Collage1_zpsxnbwbd1j.jpgDette blogindlæg indeholder affiliate links.

Flotte og lækre nyheder fra Rimmel

 photo collage_zpshatuamwv.jpgÆrlig talt har Rimmel aldrig sagt mig det helt store – har aldrig rigtig haft noget makeup som jeg synes var specielt spændende og godt eller modsat noget som var helt elendigt! For et par uger siden modtog jeg så en pakke med nogle nyheder fra Rimmel som rammer butikkerne i dag, nemlig fra uge 18! Og her er virkelig nogle spændende nyheder – samtlige nyheder fangede nemlig min interesse så dem vil jeg absolut ikke snyde jer for. Der er både nye lækre lipgloss’, en ny volumen mascara, nye farver neglelak og nye illuminizers.

(mere…)

Sommernegle: CND Vinylux Garden Muse Collection

 photo Collage_zpsidwrvtp8.jpgCND gør det gang på gang – lancerer den ene flotte kollektion Vinylux neglelak efter den anden! Sommerkollektionen 2015 Garden Muse er absolut ingen undtagelse – den er drøn flot og indeholder seks nye stærke sommerlige farver, perfekt til weekendens fantastiske forsmag på sommervejret. Og som om det ikke skulle være nok, så udlodder jeg hele kollektionen, plus lidt ekstra, lige HER – så skynd dig ind og deltag i konkurrencen.

(mere…)

Test: CND Vinylux versus Depend 7Day

 photo DSC00959_zpsee37d5fb.jpgSom gravid har jeg fået nogle virkelig fine lange negle, som ikke så let knækker som jeg ellers var vant til – derfor har jeg brugt meget neglelak i disse måneder fordi mine negle pludselig kunne blive så flotte! Derfor er jeg blevet rigtig glad for mine CND Vinylux lakker, som jeg kunne nøjes med at påføre én gang i ugen. Nu har Depend så også lanceret en “uge-neglelak”, som jeg allerede har anmeldt her – så jeg synes det var hel sjovt og passende at lave en lille battle test mellem de to slags neglelak.

(mere…)