Nilens Jord Chubby Lips

DSC07153Hvis du sidder og tænker: “sikke et uoriginalt navn”, så er jeg helt enig! Chubby Lips er ikke ligefrem opfindsomt, men selve produktet er heldigvis ikke helt som alle de andre chubby sticks eller læbestifter som der efterhånden findes på markedet. Hvis du læste med da jeg viste mine forårs læbe nyheder frem har du helt sikkert også allerede set disse lækre læbeprodukter fra Nilens Jord, men jeg synes bare at de simpelthen fortjente et indlæg for sig selv.

Ud over disse fem farver, findes der en sjette lilla nuance – så selvom der ikke er mange at vælge imellem så synes jeg udvalget er rigtig fint. Det der gør Nilens Jord Chubby Lips anderledes er at de giver rigtig meget fugt, faktisk ligner de en læbepomade eller lipgloss på læberne – læg mærke til hvor våde og skinnende de er når det swatches nedenfor. De giver lidt farve til læberne, men uden at dække som en læbestift. De lever 100 % op til “Tinted Lip Balm” som de også hedder og klistrer på ingen måde. Dette betyder desværre også at holdbarheden ikke er super god og man derfor må friske op mange gange i løbet af dagen. Jeg ELSKER dem virkelig, netop fordi de blot giver lidt farve, masser af fugt og fordi de har et super flot finish på læberne.

Nedenfor har jeg swatchet farverne – specielt er jeg helt vild med den første:

  • Mellow: klar lys nude nuance med synlige gyldne pigmenter
  • Vintage Rose: klar nude/fersken/beige nuance
  • Scarlet: frisk afdæmpet varm fersken nuance
  • Blossom: dyb kold pink nuance
  • Ruby: dyb kold rød nuance

CollageChubby Lips ligger til 145 kroner stykket og kan købes HER eller hos din nærmeste Nilens Jord forhandler.

// Rikke

Flotte forårs læber – nyheder!

DSC07208Selvom solen ikke skinner i dag, i hvert fald ikke her hvor jeg bor, så er jeg nu stadig kommet i forårshumør efter solen var fremme i weekenden og påske-blomsterne pippler frem hist og her.

Jeg har fået tilsendt en del læbe-nyheder de seneste uger, og jeg har fundet rigtig mange lækre produkter som jeg er rigtig vild med deriblandt. Ovenfor kan I se dem jeg er mest vild med, der er både lidt læbe-godt fra Nilens Jord, Revlon, IsaDora, og Kat Von D. Sidstnævnte er dog ingen “forårs-nyhed” som sådan, men det er trods alt nyt her i Danmark.

Først har vi disse to Chubby Lips Moisturising Tinted Lip Balm fra Nilens Jord – der findes et rigtig flot farveudvalg, men netop disse to er mine favoritter fordi de er flotte, varme og forårsagtige. Farverne hedder Scarlet og Mellow, Scarlet er en varm afdæmpet fersken farve og Mellow er en klar nude med gyldne pigmenter i. Det der gør Chubby Lips helt specielle er at de giver rigtig meget fugt, faktisk ligner de en læbepomade eller gloss på læberne – læg mærke til hvor våde og skinnende de er når det swatches. De giver lidt farve til læberne, men uden at dække som en læbestift.  De lever 100 % op til “Tinted Lip Balm” og klistrer på ingen måde, det betyder desværre også at holdbarheden ikke er super god og man derfor må friske op mange gange i løbet af dagen. Jeg ELSKER dem virkelig, netop fordi de blot giver lidt farve, masser af fugt og fordi de har et super flot finish på læberne.
Chubby Lips ligger til 145 kroner stykket og kan købes HER.Nilens jordDernæst har vi Revlon Colorburst Lacquer Balm, disse blev tilsendt sammen med en meget spændende nyhed – “Revlon erobrer norden med kærlighed”, ja, det betyder faktisk at vi fra denne måned kan købe Revlon makeup i ekskulsive butikker (desværre ved jeg ikke præcist hvilke endnu – del endelig i kommentaren, hvis I allerede har spottet i Danmark).

Disse nye balms minder ikke så meget om Nilens Jord Chubby Lips ovenfor, men nærmere den originale Clinique Chubby Stick. En blanding mellem en farvet læbepomade og en semi-dækkende læbestift. Specielt er jeg vild med de to farver Ingénue og Coqette, Ingénue som en skinnende brunlig nude med små shimmer pigmenter og Coqette som en klar skinnende lyserød med shimmer pigmenter. De klistrer slet ikke, men efterlader læberne fugtede, dog betyder dette også at den kræver en opfrisker nogle gange i løbet af dagen. Indtil jeg får “butik på”, kan Revlon købes på engelske Boots.com til den rimelige pris af 89 kroner.RevlonSå kommer vi til IsaDora Twist-Up Matt Lips Soft Satin Feel disse er ikke nye, men der er kommet fire nye smukke forårs-inspirerede farver, heraf er disse to Bare n’ Beautiful og Bohemian mine favoritter. Bløde og lyse forårsfarver. Det er første gang jeg prøver IsaDora Twist-Up Matt Lips og trods de varme anmeldelser jeg tidligere har læst af dem havde jeg ikke de store forventninger – men jeg er virkelig blevet overbevist, fantastiske læbe-produkter! Som navnet antyder giver de et mat satin finish, som er virkelig flot. Desuden betyder det at holdbarheden er virkelig god – en enkel touch up i løbet af dagen er nok for mig. Derudover er jeg blevet positivt overrasket over at de ikke udtørrer læberne specielt, som matte læbestifter ellers typisk gør – måske er det fordi de alligevel ikke er 100 % matte, men har et skær af satin finish. De fire nye nuancer ligger meget tæt farvemæssigt, ligeledes gør disse to – forskellen er blot at den ene er mere brunlig nude og den anden mere rosa/lyserød. Twist-Up Matte Lips kan købes til fair 119 kroner HER.IsaDoraTil sidst har vi Kat Von D Everlasting Liquide Lipstick, som i sidste måned blev en del af det danske marked. Farven her hedder Backstage Bambi og er en klar stærk pink, ud over denne findes der et ret stort farvesortiment. Everlasting Liqude Lipstick er kendt for dens høje pigmentering og holdbarhed – faktisk sad dette swatch på min arm i to dage selvom jeg skrubbede med vand og sæbe, samt forsøgte at fjerne det med makeupfjerner. Så holdbarheden den er altså tip top iorden – og som I kan se er pigmenteringen også! Kat Von D Beauty forhandles eksklusivt i danske Sephora (som kun ligger i København) og koster 170 kroner. Kat Von DDet er specielt Nilens Jord Chubby Lips og IsaDora Twist-Up Matt Lips jeg er vild med og som jeg bruger hele tiden i øjeblikket – måske fordi disse er lidt anderledes fra den efterhånden meget normale “chubby læbestift/balm”.

Hvilke synes I er flottest og lækrest her til foråret?

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Nyheder fra GOSH Copenhagen SS16

 photo DSC06199_zpsmneka09a.jpg

Jeg har modtaget en hel kasse fra GOSH Copenhagen med nyheder – spændende nok til at jeg vil dele det med jer!! For et halvt års tid siden lavede danske GOSH deres navn om til GOSH Copenhagen, hvis I undrer jer over navnet…

Faktisk har jeg aldrig haft den store fidus til GOSH ud over et par produkter jeg brugte en gang i efterskoletiden, men som jeg desværre ikke kunne tåle. Det er ikke mange år siden jeg så igen har prøvet lidt forskelligt fra GOSH og siden har jeg heldigvis ikke haft problemer.

Som sagt så har jeg modtaget nogle nyheder fra GOSH for nogle uger siden og de er ret spændende allesammen og ret lækre ikke mindst! I kan se dem alle på billedet ovenfor – men lad os bare gå lidt i dybden med dem enkeltvis!

Først har vi en helt ny af deres 9’er paletter – denne gang i helt matte og naturlige nuancer. Matte øjenskygger kan være lidt vanskelige at lave, ofte er de kalkede og ikke særlig pigmenterede. Hvis I ser på mine swatches på min arm på nederste billede så kan I sikkert godt fornemme at det slet ikke er tilfældet her, øjenskyggerne er nemlig super pigmenterede og virker nærmest cremede – meget lækker kvalitet. De er en anelse løse, men det er småting. Med hensyn til farverne, så er de jo super hvis man er ude efter helt basale og naturlige øjenskygger. Personligt synes jeg dog de bliver lidt kedelige – man kunne eventuelt have skiftet 3-4 ud med lidt mere spændende nuancer og stadig have holdt dem i naturlige nuancer. Uanset så har man her 9 rigtig gode matte basis farver!

Prisen på paletten ligger desuden kun på beskedne 150 kroner – SMÅPENGE!

 photo Matte oslashjenskygger_zps56mhqaca.jpg

Så kommer vi til den nye Primer og highlighter – begge produkter til at skabe glød!

Primeren skal lægges som en base under foundation og concealer. Tanken er at huden får mere glød – desuden skulle en primer gerne forlænge holdbarheden på foundation og udjævne huden. Som det kan fornemmes på billedet nedenfor er formuleringen forholdsvis tynd og giver næsten ingen farve når den fordeles på huden. Om primeren forlænger holdbarheden af min makeup synes jeg er svært at afgøre – den gør ikke noget negativt i hvert fald. I forhold til at give ekstra glød, så oplever jeg kun at det er tilfældet ved tørre foundations eller mousse foundations. Almindelige fugtgivende flydende foundations oplever jeg ingen forskel ved.

Så har vi Lumi Drops, som er en flydende illuminater/highlighter – den minder til forveksling om MAC Lustre Drops. Forskellen er dog at formuleringen fra GOSH Lumi Drops er lidt tyndere og farven lidt anderledes end dem fra MAC. Personligt synes jeg highlighteren er bedst når den tones godt ned i blusheren, mest pga. farven på produktet. Dråberne findes også i en lysere udgave og en mørkere bronzing farve – jeg har dog ikke set dem live, men kan forestille mig at den lyse er noget mere noget for mig og andre blege piger.

Primeren ligger til 150 kroner og highlighteren koster 100 kroner – dog har jeg ikke den helt store anbefaling at sende med disse to produkter, de er ikke dårlige som sådan, men de siger mig bare ikke det helt vilde! Så prøv dem lige i butikken og se om det er noget for dig inden du køber…

 photo Primer og highlight_zpsa05cykyb.jpg

Så kommer vi til et spændende nyt produkt, som jeg ikke selv har set eller prøvet før – nemlig lip oils! Farvede olier til læberne! Som det kan ses nedenfor giver de kun ganske lidt farve og man skal derfor ikke lade sig skræmme af de meget intense farver når i emballagen. Olierne påføres som en helt almindelig lipgloss, de glider let på læberne, klistrer ikke og føles virkelig godt! Desuden synes jeg de er rigtig fine til hverdagsbrug fordi de netop giver fugt og en snært af farve. Eneste minus jeg kan komme med er at holdbarheden ikke er super god – det er jo bare en olie du smører på, ikke en klistret gloss. Så den kræver meget vedligehold, hvis du vil bevare læberne hele dagen.

Li oil findes i fire forskellige farver og koster 100 kroner – lidt dyrt når man tænker på GOSH’s normale priser og at man bruger meget produkt fordi læberne hele tiden skal friskes op. Dog er de så lækre at bruge og have på at jeg gerne køber igen!

 photo Lipoil_zpslkuzovon.jpg

Til sidst er der den nye mascara Rebel Eyes. Den har en applikator der er lige efter mit hoved – plast hår/dutter og en bue så man rigtig kan komme ind til vippernes rødder. En ganske fin hverdags mascara den første uge cirka – herefter blev den desværre allerede for tør. Ingen længde på vipperne og kun lidt volumen, faktisk ser mine vipper afstumpede ud når jeg bruger den nu. Rigtig ærgerligt! Kan dog forestille mig man kan forlænge den lidt ved at komme et par dråber vand i mascaraen, men sådan burde det ikke være efter kun én uges tid. Øv – for applikatoren var super!

Mascaraen koster 130 kroner – desværre for dyrt for en mascara der kun er god i én uge!

 photo Mascara_zpstnbwul9v.jpg

GOSH Copenhagen produkterne kan bl.a. købes i Matas eller på GOSH Copenhagens egne webshop. Med sig får den nye matte øjenskygge palette og læbeolierne mine varmeste anbefalinger!! 🙂

// Rikke

H&M The Beauty Department Makeup

 photo DSC04676_zps9fpiqo9a.jpg

Hvis du ind imellem besøger H&M så ved du sikkert også at de for et halvt års tid siden relancerede hele deres makeup og skønheds sortiment og designet på emballage, samt selve produkterne synes jeg bare er super flot! Jeg købte i efteråret en lille pose med lidt blandede produkter for at teste hvad jeg synes om deres nye sortiment – og jeg vil da godt afsløre at jeg er overvejende positiv! For at blive lidt mere specifik vil jeg lige gå lidt mere i detaljen med de enkelte produkter som jeg fik købt.

 photo Collage_zpsxnwd6al6.jpg

Falske øjenvipper – 40 kroner 
De falske øjenvipper har en meget blank overflade og hårene er ultra tynde i spidserne – synes de er super flotte i pakken. Når man mærker på dem føles de lidt mere kunstige og plastik-agtige. Der følger ingen vippe-lim med, det kan købes seperat for 30 kroner. Hvis man ønsker et naturligt resultat vil jeg anbefale pakken med buketvipper – der er tre rækker med forskellige længder, super fedt og gode længder!

Blush – 70 kroner
Selve emballagen føles meget billig og plastik agtig – et lille spejl inde i låget kunne have gjort en stor forskel, men er selvfølgelig ikke nødvendigt for at selve produktet fungerer. Der er et ret stort udvalg af forskellige farver og finishes i blushes og pigmenteringen er virkelig god – man skal faktisk være lidt forsigtig når man lægger den på. Byg hellere op lige så forsigtig. Selve produktet er jeg virkelig vild med – fantastisk farveudvalg og top pigmentering, jeg skal afgjort have købt nogle flere af deres blushes.

Neglelak – 40 kroner
Jeg købte en glimmer-lak fordi jeg synes den var super flot i flaksen – desværre er der langt mellem glimmeret når den påføres neglen, den skulle efter min mening have været meget mere koncentreret med glimmer frem for bare en klar kedelig lak. Øv. Det betyder også at jeg ikke rigtig kan svare på hvordan alle de andre neglelakker er i forhold til tørretid, pigmentering og holdbarhed, men for sølle 40 kroner har de fleste nok råd til at give dem et forsøg!

Lipgloss – 50 kroner
Denne gloss er virkelig blevet en af mine favoritter – både på grund af farven, men bestemt også på grund af selve produktet. Der findes et ganske udmærket udvalg af forskellige flotte farver, denne jeg har valgt er en lilla/lyserød nuance med lidt diskret gyldent glimmer, helt præcist hedder den H&M Pure Lustre Gloss, Twice As Nice. Konsistensen er også rigtig god, den glider let på læberne og klistrer ikke. Derudover er applikatoren super god – en aflang flad og fleksibel ende som gør det både behageligt, hurtigt og nemt at lægge sin gloss.

Kunstige press-on negle – 60 kroner
Disse kunstige negle er desværre ikke nogen jeg vil anbefale – de få gange jeg har prøvet press-on negle har jeg i det hele taget ikke været begejstret. De sidder ikke specielt godt fast og formen er ikke den smarteste efter min mening. Synes blot designet var ret sjovt og derfor købte jeg dem.

Øjenskygge – 50 kroner
Ligesom blush-indpakningen virker lidt billig, så er det samme gældende for øjenskyggens indpakning. Jeg har valgt en helt lys øjenskygge med glimmer, men har desværre ikke prøvet nogen af de andre uden. Desværre kan jeg ikke anbefale glimmer øjenskyggerne, glimmeret hænger ikke ved og drysser i stedet ud over hele ansigtet når man lægger den. Pigmenteringen er ok af selve farven, men øjenskyggen drysser i det hele taget en del og virker løs i det. Det er muligt dette kun gælder for glimmer-øjenskyggerne, men det ved jeg desværre ikke.

Flydende eyeliner – 50 kroner
Den flydende eyeliner kommer i en del forskellige ret flotte farver. Desuden er applikatoren ultra tynd og fleksibel, absolut god til at lægge en flot eyeliner. Selve konsistensen er en anelse tynd, det er sådan lige på grænsen til at den kan flyde lidt ud, synes dog det er så minimalt at det ikke er det store problem. Jeg har valgt denne petroleum-farvede liner og den er ret intens i farven, det betyder også at den faktisk efterlader en meget tydelig farvet hud når eyelineren fjernes, hvilket ikke er så smart, hvis man har tænkt sig ikke at skulle bruge eyeliner dagen efter – ret irriterende.

Løst glimmer – 50 kroner
Denne glimmer har I måske set jeg brugte i min nytårsmakeup! Udvalget af glimmer er ikke super stort, men det der er er udmærket og jeg synes faktisk at det er noget rigtig flot glimmer. Desuden elsker jeg indpakningen som gør at det er ret let at styre sit glimmer – der kommer hverken for meget eller for lidt ud af gangen. Ganske enkelt noget super glimmer og i særdeleshed til pengene!

Har I også prøvet noget af H&Ms relancerede makeup – hvad synes I?

// Rikke

Urban Decay Revolution Lipgloss

CollageDenne sommer har Urban Decay lanceret nye høj-pigmenterede lipgloss’ – er de ikke flotte? Der er lanceret hele 14 forskellige farver. Jeg har altid meget høje forventninger til mine Urban Decay produkter og disse seks som jeg har modtaget til test lever klart op til forventningerne – jeg er ret vild med dem! Nedenfor gennemgår jeg farverne fra venstre mod højre:

  • Bittersweet – lys klar lilla
  • Big Bang – klar dyb pink glimmer
  • Savage – klar lys pink
  • Scandal – klar fuchia pink
  • Failbait – støvet lyserød rosa
  • Liar – nude beige med lyserød undertone

Min personlige favorit er Failbait – den er diskret og dog stadig med lidt farve og så elsker jeg nuancen!

Alle seks lipgloss har en cremet forholdsvis tyk konsistens og de glider let på læberne og klistrer næsten ikke. Holdbarheden er desuden ganske udmærket af en lipgloss at være. Som sagt er det nogle høj-pigmenterede lipgloss’, de dækker ikke helt, men dog stadig meget og kun en anelse af din naturlige læbefarve skinner igennem. Personligt er jeg ret vild med denne type gloss, netop fordi den dækker meget, men dog ikke helt – og bedst af alt efterlader de et flot glossy finish!

Derudover er der det flotte typiske Urban Decay design – SÅ flot! Applikatoren er desuden rigtig god, den har en spids oval facon og er let flad, desuden er den fleksibel. Super god og let at bruge!

De nye lipgloss’ fra Urban Decay kan købes i Magasin på Kgs. Nytorv eller på Magasin.dk og koster 150 kroner for 5,1 mL.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.