Tip: en knivskarp læbe, eyeliner og bryn

dsc01810Det der med en knivskarp læbestift, eyeliner eller kant på brynet – lad os bare være ærlige, det er noget der skal læres gennem træning, træning, træning. Alligevel findes der forskellige tips og tricks til alle tre dele og fælles for dem alle får I i dag et hurtigt, men effektivt tip af mig.

Der er ingen tvivl om at en knaldrød læbe og en fed flydende vinget eyeliner kan være grænseoverskridende til en start, derfor er der også mange som er lidt forsigtige med farven når de påfører den, hvad enten det er læbestift, eyeliner eller bryn-farve. For at kunne lave en knivskarp kant er det dog oftest nødvendigt at have rigeligt produkt på penslen, sådan undgår man nemlig at farven “hopper” og bliver uskarp. Det gælder også produkter som påføres uden pensel, men med en medfølgende applikator; når den først er ved at være tom, er den ikke så let at lave flotte resultater med.

En ganske simpelt, men effektivt tip fra mig i dag!

På billedet ovenfor ser I nogle af mine favorit produkter;

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Kat Von D Everlasting Liquid Lipstick

DSC09764Jeg er ret vild med Kat Von D’s produkter helt generelt – jeg synes der er langt mellem de ringe produkter. Kendetegnet for produkterne oplever jeg er fantastisk kvalitet og pigmentering, samt meget lang holdbarhed og ekstrem dækevne. Det samme kan jeg sige om Kat Von D Everlasting Liquid Lipsticks som jeg ejer fire af – tre af dem har jeg fået til test og én af dem har jeg selv købt.

Formuleringen af disse flydende læbestifter er helt glat og let at påføre læberne, hvorefter de tørrer og bliver helt matte i løbet af relativ kort tid. Desuden er de meget pigmenterede og 100 % dækkende. Som navnet på læbestifterne antyder, “Everlasting”, så holder de ekstremt lang tid. Hvis du bærer dem en hel lang dag fra tidlig morgen til sen aften behøver man faktisk kun at friske op en enkelt gang – max to. Forleden var jeg til fødselsdag fra 18-3 og jeg fik faktisk slet ikke påført igen – det var heller ikke rigtig nødvendigt.

Selvom jeg og rigtig mange andre er meget begejstrede for disse Everlasting Liquid Lipsticks så er der altså lige to minusser, som jeg vil nævne:

  • Applikatoren er ganske normal og fungerer fint, men stangen som går ned i den lange flotte emballage er så lang at det gør det ret vanskeligt at påføre når man holder ved låget. Ret usmart når nu den sidder helt fast når man først har påført… Så lidt tilmodighed og en rolig hånd kræver de altså.
  • Som så ofte med matte læbestifter og ikke mindst SÅ holdbare flydende læbestifer så udtørrer de altså også læberne lidt. Så enten skal man have givet læberne virkelig god fugt inden brug eller også vil jeg anbefale at man lige har en læbestift med i tasken, hvis det bliver meget slemt sidst på dagen.

DSC09791Lad os se lidt nærmere på farverne – som sagt så har jeg fire styk i min samling som kan ses nedenfor på tæt hold:

  • Backstage Bambi – stærk klar pink, senest brugte jeg den til mit 80’er look som kan ses på Instagram @rikkehundal
  • Project Chimps – ægte klassisk postkasse rød
  • Echo – mørk letstøvet marineblå, en farve som nok ikke bliver brugt af de fleste, men som kan være virkelig smuk på mørke afro piger og lignende
  • Lolita – mørk nude med en anelse rosa undertone, denne farve er en absolut bestseller og er MEGET populær verden over!

I det hele taget er der et rigtig stort sortiment af farver i serien – omkring 30 forskellige nuancer, lige fra vilde pang farver som den lyserøde og specielle farver som den blå, til mere neturale og klassiske nuancer.
ImageKat Von D forhandles eksklusivt hos Sephora – så indtil nu kun i København og ikke en gang på nettet desværre. Men fra oktober kan jeg med glæde fortælle at Sephora åbner i Magasin i både Århus og Odense, så bliver de meget snart noget lettere tilgængelige.

Kat Von D Everlasting Liquid Lipstick koster 220 kroner. Normalt synes jeg alt over 200 kroner er dyrt for et læbeprodukt, fordi de typisk kræver opfriskning flere gange i løbet af en dag, men det gør disse jo altså ikke på samme måde. Så egentlig en fair pris da de jo dermed ikke tømmes så hurtigt.

Hvad synes I om farverne? Skal I mon prøve bestselleren Lolita eller den vilde blå Echo?

// Rikke

Beauty køb i Miami

DSC09977Som mange af jer nok ved så har jeg været på ferie de første to uger af september – derfor har der været ret stille på bloggen. Og først nu er min hverdag ved at se normal ud, så jeg kan få tid til noget af det jeg holder af – at blogge om makeup! 🙂

Det har været min aller første tur til USA og derfor har jeg også været spændt på at få fingrene i noget af det makeup som vi ikke kan købe herhjemme. Jeg har besøgt lidt almindelige skønhedsbutikker, samt Ulta og Sephora. Rigtig mange brands går igen, men der er også en del nye – nogle af dem så spændende at jeg måtte brænde mit dankort lidt varmt.

Nogle af produkterne har jeg næsten ikke nået at teste, mens andre har været brugt flittigt på det krydstogt vi var på fra Miami. Jeg vil kort gennemgå de lækre køb I kan se af billedet ovenfor.

DSC09981Det eneste hudpleje jeg fik købt er denne lyserøde pin-up serie fra et relativt nyt brand, der hedder Soap & Glory, som engelske No.7 står bag. Det er altså stadig noget vi danskere kan få fat i, hvis vi handler på boots.com. Egentlig var jeg bare ude efter en ny og anderledes dagcreme og body butter, men så fik ente også natcremen og denne store shower gel i min kurv. Jeg har endnu ikke prøvet produkterne, men deres The Righteous Butter skulle hurtigt være blevet en kæmpe bestseller og så pynter hele den feminine pin-up serie jo fint på mit badeværelse indtil nu. Resten af Soap & Glory produkterne er i helt samme lyserøde design. Derudover kan jeg tilføje at priserne er meget fair og ligger i den relativt billige ende, omkring de 100 kroner pr produkt på boots.com – dog kan jeg se på min bon at jeg smed lidt flere dollars efter produkterne.

DSC09988Så kommer vi til den noget hypede Lorac Pro Palette som vi i Danmark ikke lige umiddelbart kan få fingrene i. Egentlig ledte jeg ikke efter paletten, men efter et besøg i Ulta måtte jeg altså se om den var al hypen værd. Ærligt, så synes jeg egentlig ikke vi mangler den herhjemme – der findes efterhånden tons vis af andre paletter med neturale øjenskygger som er lige så gode eller endda bedre end paletten her. Kvaliteten af øjenskyggerne er super, men sammensætningen af farver er en anelse kedeligt og der er ikke noget nyt under solen her. Paletten inkl. den lille øjenskygge primer, som følger med kostede 44 dollars – så ormtændt samme prisniveau som Urban Decay Naked paletterne, som jeg personligt hellere vil anbefale.

DSC00002Også i Ulta faldt jeg over disse skønheder fra It Cosmetics, såkaldte ombre blushes. Den ene er mat og den anden med shimmer, denne kan man også udmærket bruge til highlighting. Virkelig flotte både i emballagen og ikke mindst på huden. Desuden er kvaliteten af selve produktet super godt. Helt præcist hedder de It Cosmetics CC+ Rad Ombre Blush og kostede 24 dollars stykket. Ud over disse to produkter fra It Cosmetics fik jeg også nogle andre små gode prøver med i posen som jeg stadig mangler at afprøve.

DSC00023Nu kommer vi faktisk til det jeg som det eneste på forhånd havde noteret mig at jeg bare VILLE have fat i. Tarte Amazonian Clay 12-Hour Blushes – blushes som egentlig ligner lidt noget plastik-bras, men som roses til skyerne af amerikanerne. Desuden må blush altså være et af mine favorit makeup-produkter, så jeg blev bare nødt til at købe fem forskellige farver… Jeg har IKKE fortrudt! Tarte kan både købes i Sephora og Ulta og selvom jeg ikke var imponeret da jeg swatchede dem i butikkerne, faktisk så kom der næsten ikke noget på min hud ved brug af en ringefinger, så er det en helt anden sag når man bruger en pensel. Samtlige blushes glider let på kinderne i et jævnt og smukt lag – desuden er de lette at bygge op. Konsistensen er helt speciel, måske er det fordi de faktisk er lavet af ler. Uanset hvad, så er jeg bare VILD med dem og samtlige farver bruger jeg flittigt. Én blush koster desuden 28 dollars – helt fair for SÅ gode blushes. Nok mine bedste køb på turen.

DSC00040Nu det var Tarte jeg egentlig kom efter – så måtte jeg jo prøve lidt andet også. Så jeg forhørte mig hos personalet. Her fik jeg anbefalet deres 12’er paletter, som også er lavet på ler. Ganske almindelige nude øjenskygge paletter, men nogle særdeles gode nogle af slagsen – jeg har ikke fortrudt. Så helt sikkert anbefalelsesværdigt. Tarte Tarteleette Bloom paletten koster 45 dollars.

DSC00028Så har vi Tarte Tarteis Creamy Matte Lip Paint – farven her minder til forveksling om den meget populære Lolita fra Kat Von D, dog en snært af mere rød/pink undertone, hvilket jeg rigtig god kan lide. Konsistensen er mere cremet og dermed undgår man at læberne efterlades tørre. Finish ser nærmest satin agtigt ud. Holdbarheden er også ganske okay – dog ikke ligesom Kat Von D Evarlasting Lipsticks, men hvem kan også næsten være med der? Generelt et rigtig lækkert produkt i en semi-mørk mat nude nuance. Prisen var 20 dollar.

Derudover vil jeg også ganske hurtigt nævne Tarte Tarteis Lash Paint Mascara, som jeg er blevet utrolig glad for – den sepererer mine vipper og giver både volumen og længde, men det ser ud som om jeg har dobbelt så mange vipper som en almindelig god længde/volumen mascara. Jeg får en hel vifte af smukke vipper! Prisen var 23 dollar.

DSC00012Til sidst vil jeg lige fremhæve en palette fra Too Faced – som vi jo også kan få i Sephora herhjemme – en alt for sød palette Totally Cute, som indeholder 9 flotte farver, hvoraf jeg er helt væk i de fire farvede shimmer øjenskygger. Prisen på denne var 36 dollar, så formentlig samme pris eller lidt billigere end herhjemme.

Til sidst vil jeg lige sige tusind tak til alle som deltog i min 5 års fødselsdags giveaway! Jeg har læst hver og en af jeres mange kommentarer, tusind tak for alle lykønskninger og søde beskeder. Jeg har tilfældigt trukket fem heldige vindere, som jeg har taget kontakt til, Trine, Karoline Mathilde, Anne Kathrine, Rikke & Diana – stort tillykke til jer piger! Desuden vil jeg sige tusind tak til Urban Decay – mit yndlings makeup brand – for de fem lækre Naked Smoky paletter, som de har sponsoreret.

Dette blogindlæg indholder affiliate links.

// Rikke

Favorit matte læbestifter – IsaDora Twist-Up Matte Lips

DSC06797*Produkter tilsendt til test*

Det er ikke for tit jeg har fokus på læberne – derfor er det også mange måneder siden jeg modtog disse matte læbestifter fra IsaDora og først nu går det op for mig hvor vild jeg er med dem! Når man ikke er “læbe-pige” så kan den slags tilsyneladende godt tage lidt tid.

Så snart jeg ønsker at holde mine læber sådan forholdvis matte så er det gang på gang disse lækkerheder jeg tyer til, IsaDora Twist-Up Matt Lips. Både fordi jeg godt kan lide farverne, men bestemt også fordi det er et helt igennem lækkert produkt.

Lad os starte med farverne – nedenfor ses følgende farver (fra venstre mod højre):

  • 51 Bohemian: karamel nude nuance med en sart lyserød undertone.
  • 49 Bare ‘N Beautiful: sart rosa nude nuance.
  • 69 Nude Rose: støvet rosa farve.
  • 70 Vintage Pink: klar dyb pink.

Farverne bliver mere og mere lyserøde fra venstre mod højre og samtidig bliver de mere og mere “klare” i farverne – fra karamel nude til klar pink. Personligt er jeg mest til de to midterste 49 Bare ‘N Beautiful til hverdag og 69 Nude Rose når der skal lidt mere farve på til fest.DSC06800Videre til selve produktet, konsistensen og kvaliteten. Det kan godt være de hedder “Matte Lips”, men jeg vil vove at påstå de kun er sådan næsten matte eller semi-matte. Det gør ingenting i min optik, tvært imod så giver det lidt liv og ser mere naturligt ud. Desuden står der på læbestifterne “Satin Soft Feel” – og jeg kunne ikke beskrive det meget bedre selv, det er nemlig sådan de føles på læberne, silkebløde. Det betyder også at jeg egentlig ikke oplever mine læber rigtig tørrer ud eller ser ekstra tørre ud når læbestiften kommer på. Selvfølgelig er de flottest på fugtede læber, men jeg oplever ikke at det forværrer problemet.

Pigmenteringen er også super – læbestifterne dækker helt, hvorfor holdbarheden også er helt okay, ikke verdensklasse, men absolut okay. Matte læbestifter holder forøvrigt ofte længere end ikke-matte. Selvom læbestifterne dækker helt, så findes de i nogle farver og nuancer som er så naturlige at sådan en som jeg også sagtens kan bruge dem til daglig – og det gør jeg faktisk overraskende tit. Specielt i øjeblikket, hvor min hud har tendens til at fedte lidt ekstra og jeg derfor ikke ønsker at alt i mit ansigt behøver at skinne.

IsaDora Twist-Up Matt Lips kan bl.a. købes i Magasin, på Ellos.dk eller Nelly.dk – de to sidstnævnte steder kan de købes for bare 119 kroner! Så absolut nogle fair priser og jeg kunne sagtens finde på at erhverve mig et større udvalg af de her fantastiske matte læbestifter. Elsker dem – “go get them”!

*Dette blogindlæg indeholder affiliate links*

// Rikke

Delilah makeup – spænder fra elendig til fantastisk

DSC07419*Produkter modtaget til test*

For en lille måned siden modtog jeg alle disse flotte produkter med posten til test. Mærket hedder Delilah, det er ikke nyt, dog nyt for mig – det skulle eftersigende blive forhandlet bl.a. hos nogle frisører og lignende. Umiddelbart oser indpakningen af kvalitet – det samme gør priserne. Så jeg var meget begejstret for at komme i gang, måske så du makeup’en jeg lagde næsten udelukkende med disse produkter: Dagens makeup – Lullaby.

I det følgende vil jeg kort gennemgå de enkelte produkter på billedet ovenfor – jeg er splittet, på den ene side nogle virkelig lækre kvalitetsprodukter og på den anden side er der også nogle ting som bare på ingen måde er pengene værd!

Først har vi disse tre pensler; Large Powder Brush, Angled Contour Brush og Eyeshadow Brush. Kvaliteten af hårene på de to store pensler er af lækre syntetiske hår, som fungerer rigtig god som stor pudderbørste, men desværre lidt for stive eller ufleksible som konturbørste. Jeg er helt vild med den store pudderbørste, mens den anden vinklede børste er ret ubrugelig. Efter min mening er den for tynd og hårene for faste, og ser man så på prisen er det jo helt hen i vejret. Øjenskygge børsten er rigtig fin og alsidig, kan bruges til at pakke øjenskygge på øjenlåget og tone kanten flot ud.

Priserne på penslerne ligger på hhv. 469 kroner for pudderbørsten, 379 kroner for konturbørsten og 259 kroner for øjenskyggepenslen – meget dyre pensler!! Øjenskygge penslen kan du sagtens finde lige så god til en pris under 100 kroner, mens så stor og lækker pudderbørste desværre ofte bare er lidt dyre, så trods den høje pris pengene værd.DSC07347Videre til huden; Under Wear Future Resist Skin Primer, Time Frame Future Resist Foundation SPF 20 og Fade Away Future Resist Concealer. Indpakningen på primer og foundation er jeg ret vild med – lange tuber med pumpe, elsker pumpe! Primeren virker rigtig lækker og udjævner huden rigtig fint. Foundation er kun let dækkende, hvilket desværre ikke er noget for mig personligt, men giver god fugt. Jeg vil mene den er god til en moden hud, som ikke ønsker alt for meget dækevne, men personligt er jeg ikke fan. Concealeren er jeg slet ikke vild med, hverken emballage, applikator eller konsistens og dækevne. Synes ikke rigtig den kan bruges til noget som helst.

Primeren ligger til 329 kroner, foundation koster 339 kroner og concealer 259 kroner. Den eneste der kommer i nærheden af at være pengene værd er primeren efter min mening. Den er til gengæld også lækker både pga. indpakning, pumpen og konsistens.hudSå kommer vi til bronzeren Sunset Matte Bronzer, Light Medium. Igen en utrolig lækker indpakning, som lukkes med magnet. Den kommer desuden i samme lille grå pose som penslerne. Jeg elsker at den er mat, det er lige sådan en bronzer skal være efter mit hoved. Så er den nem og god at arbejde med og grundet den semi-lyse farve kommer man ikke så let galt afsted. Det kan muligvis fornemmes på min hånd at den glider silkeblød på huden. Super bronzer – minder mig dog meget om så mange andre bronzer. Farvemæssigt er den lidt grålig i nuancen, hvorfor jeg ikke vil anbefale den, hvis man har meget gylden glød – så tror jeg desværre ikke den passer for godt til dig.

Prismæssigt ligger vi stadig meget højt, den koster nemlig 339 kroner – dyrt! Dog synes jeg stadig den er pengene værd, men man kan nu også stadig finde en der er billigere og stadig lige så god kvalitet når man ser på selve produktet.bronzerSå kommer vi endelig til én af de produkter som jeg bare er helt vild med, nemlig Colour Blush Compact Powder Blusher – her i farven Lullaby. Ligesom med bronzeren lukkes den med magnet, har et lille spejl og ellers bare en virkelig lækker kvalitet og enkel metal indpakning. Super pigmentering, nem at arbejde med og flot silke-finish på huden. Desuden er farven virkelig flot, umiddelbart meget lyserød, men med en anelse støvet slør. Blushen er helt mat. Jeg bruger den rigtig meget for tiden, synes den er så flot på min vinterblege kolde hud. Eneste minus er at den kun kommer i tre farver – dem må de meget gerne lave flere af. Til gengæld er farverne rigtig flotte og meget forskellige.

Prismæssigt nærmer vi os lidt mere noget jeg synes kan være rimeligt, nemlig 259 kroner. Uanset den høje pris er den altså pengene værd!kinderUd over blush så kan Delilah altså noget med læbeprodukter, her har vi; Colour Intense Cream Lipstick og Colour Gloss Ultimate Shine Lipgloss i farverne hhv. Brink og Modesty. Jeg er helt vild med disse to produkter, både indpakning og selve produkt – derudover er jeg også helt skudt i farverne! Læbestiften er virkelig lækker og cremet, dækker godt og tørrer ikke mine læber ud – og se lige en lækker indpakning og detaljen med navnet i selve læbestiften. Lipglossen er også virkelig lækker i konsistens, den klistrer næsten ikke, glider let på læberne og efterlader et flot glossy finish. Desuden er applikatoren lige i skabet og ligeledes den flotte stilrene og luksuriøse indpakning.

Prisen for en lipgloss er 219 kroner og en læbestift koster 239 kroner – ok priser og helt sikkert pengene værd!læberVidere til øjenskygge; Colour Intense Compact Eyeshadow i farverne Forrest og Mulberry. Umiddelbart synes jeg virkelig disse to øjenskygger så lovende ud, desuden mærkes de meget lækre og mere cremede end pudderagtig. Når det så er sagt så var de desværre lidt for cremede for de bliver nærmest bare trykket mere og mere sammen og giver derfor ikke helt så meget farve – så man skal arbejde lidt for sin sag når de skal ligges. Når de så ligger på øjenlåget og man har intensiveret dem ved at ligge flere lag, så holder de desværre heller ikke super godt, de sætter sig lidt i klumper i løbet af dagen.

Øjenskyggerne koster 199 kroner stykket og er desværre slet ikke pengene værd efter min mening.øjneTil sidst har vi Brow Line Retractable Eyebeow Pencil with Brush. Jeg er ikke imponeret, ganske almindelig og uden nogen former for wauw-effekt. Der findes masser af denne slags øjensbrynspenne på markedet som ligger på niveau eller er bedre til en bedre pris. Pennen ligger til 199 kroner.brynSå falder du over Delilah makeup’en hos din frisør eller andre steder, så kig lige på de lækre læbeprodukter, samt blushes!! …prismæssigt kan resten ikke rigtig betale sig! 🙂

Kender du Delilah?

// Rikke
Older posts