De lækreste sommerlæber // Clarins Instant Light Lip Comfort Oil

dsc03164*Produkter tilsendt til test*

Jeg har glædet mig rigtig meget til at vise disse lækre læbe-goddies frem – de er nemlig helt perfekte her til sommer og så er de bare helt vild lækre at have på! Det drejer sig om Clarins Instant Light Lip Comfort Oil, som fungerer lidt som en lipgloss med et strejf af farve og så bare en masse god fugt til læberne. Læbeolierne er ikke nye, men disse fire er nye varianter og første gang jeg stifter bekendtskab med dem. Jeg har en enkelt gang prøvet farvede læbeolier før, nemlig GOSH Copenhagen Lip Oils, som er en mere budgetvenlig version, som jeg også var og er top tilfreds med. Der er dog ingen tvivl om at man kan mærke der er kræset ekstra om disse læbeolier fra Clarins.

De fire nye varianter som fås i handlen nu kan ses ovenfor og swatchet på min underarm nedenfor. Fra venstre mod højre har vi:

  • 06 Mint – denne er grøn, men giver ingen betydelig farve på læberne. Som navnet antyder dufter den af mint/menthol. Den føles ekstra frisk på læberne grundet menthol-olien og har en meget let “plumping-effekt”.
  •  07 Honey Glam – denne læbeolie er baseret på honing, som navnet fortæller, og desuden indeholder den en masse små og diskrete gyldne pigmenter, som kan fornemmes ganske let på læberne. Denne olie findes også i en udgave uden glimmer og hedder 01 Honey.
  • 05 Tangerine – har en ferskenfarvet nuance og er rig på vitaminer. Desuden løfter den ens naturlige læbefarve og giver en flot sart kulør og naturligvis glossy finish.
  • 04 Candy – er en frisk lyserød nunance som dufter sødt af slik. Helt bestemt dufter den af kirsebær, jordbær og hindbær og ligesom 05 Tangerine giver den lige ens naturlige læbefarve et ekstra pift af sart farve.

dsc03180Det jeg er så vild med ved disse læbeolier er at de nærer og plejer læberne så man kan mærke det, de klistrer ikke og samtidig giver de et super flot glossy finish. Desuden dufter de alle fire super skønt! Derudover giver de fleste, på nær 06 Mint, et strej af farve og er derfor helt perfekte læbeprodukter her til sommer. Som en bonus kommer de med en stor blød applikator, som er nem at bruge og som kan holde på nok produkt til at man ikke behøver dyppe igen. I det hele taget synes jeg bare emballagen er super smuk og så føles olierne ikke mindst fantastisk på læberne.

Eneste minus jeg kan komme i tanke om er at man let kan komme til at dryppe/sprøjte lidt med olien når man tager applikatoren op af beholderen fordi den går lidt stramt. Dermed ikke sagt at konsistensen er meget flydende, tværtimod er det en god semi-tyk olie, men på ingen måde sej – bare lige i skabet. Så vær blot lidt forsigtig når du tager applikatoren op, så kan man snildt leve med det.

Til sidst er der prisen – olierne ligger nemlig til 150 kroner. En helt fair pris for et high-end og luksus læbeprodukt. Desuden holder den relativ godt på læberne taget i betragtning af at det “bare” er en olie, men kræver dog stadig nogle opfriskere hen af dagen. Clarins læbeolierne kan bl.a. købes i Matas eller lidt billigere på NiceHair.dk til 105 kroner – her fås dog kun de tre oprindelige varianter og ikke disse fire.

*Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

 

// Rikke

De der matte flydende læbestifter

dsc02241

De der matte flydende læbestifter er kommet for at blive – og de fleste brands er efterhånden ved at have lavet deres udgave. Det tog mig noget tid at blive glad for det matte look på læberne, men nu griber jeg gerne ud efter dem. Desuden er det super fedt at disse typer læbefarve også holder utrolig godt og typisk ikke kræver mere end en enkel opfrisker i løbet af en hel lang dag og aften.

Kat Von D Everlasting Liquid Lipstick
Disse er nok mine favoritter og er da også nogle af de mest populære og nogle af de første på markedet vil jeg mene. Jeg har seks styk i min samling og de er alle meget forskellige – I kan se dem nederst i indlægget. Udvalget af farver er enorm stort og farverne spænder bredt, hvilket er virkelig fedt. I starten skulle jeg lige vende mig til den noget lange “applikator-stang”, men nu fungerer den faktisk ganske fint for mig. Konsistensen er lige tilpas, ikke for tynd, ikke for tyk og meget pigmenteret. Den er meget drøj i brug og man behøver ikke dyppe applikatoren igen for at dække læberne helt med et jævnt og pænt lag. Når først farven er tør mærker man næsten ikke man har den på og den holder urimelig godt – absolut en af de mest holdbare jeg har prøvet, måske de bedste endda! Når læbefarven er tør bliver den typisk en smule mørkere og intens end den synes i beholderen. Sidst på dagen kan mine læber nogle gange godt trænge til lidt læbepomade, men sådan er det typisk med denne slags læbefarve og denne er ikke slem til at udtørre læberne.
Kat Von D Everlasting Liquid Lipstick kan købes i Sephora og koster 170 kroner – absolut pengene værd, husk på den også er drøj i brug!

NYX Lip Lingerie
Disse vil jeg beskrive som en budgetvenlig udgave af Kat Von D Everlasting Liquid Lipsticks og så er hele sortimentet i nude nuancer, hvilket jeg synes er et ret fedt koncept. Udvalget er relativ stort og der er meget forskel på alle nuancerne, selvom de hører under nude-kategorien. Konsistensen af disse er en smule tykkere end Everlasting Lipsticks, hvilket betyder at man lige skal arbejde en smule mere med farven for at lægge den i et pænt jævnt lag – heldigvis er de dog ikke svære at smøre ud. Disse er ligeledes super pigmenterede, men kan også udtørre læberne lidt. Generelt virkelig gode læbefarver til prisen.
NYX Lip Lingerie kan købes i Matas til 80 kroner eller på FeelUnique.com til 62 kroner.

GOSH Liquid Matte Lips
Disse læbefarver fra GOSH Copenhagen hedder “matte lips”, men egentlig tørrer de ikke på samme måde ind som de to andre og bliver ultra matte, de bliver nærmere semi-matte med et cremet finish. Når det er sagt så er jeg ret glad for disse og den mere cremede konsistens. Fordelen ved den cremede konsistens, samt at den ikke bliver ultra mat er at den ikke på samme måde virker udtørrende på læberne. Med Liquid Matte Lips opnår man dog stadig den intense farve, så man får et helt dækkende og jævnt resultat. Derudover holder den også rigtig godt – meget bedre end forventet, en enkelt eller max to opfriskere på en hel lang dag og aften. Sortimentet tæller otte forskellige nuancer. Jeg ejer de tre på billedet ovenfor; en flot nude nuance, en varm rød og en kold dyb lilla – meget fine og meget forskellige nuancer.
GOSH Liquid Matte Lips kan købes i Matas eller på Goshcopenhagen.dk til 110 kroner.

dsc02233

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Tip: en knivskarp læbe, eyeliner og bryn

dsc01810Det der med en knivskarp læbestift, eyeliner eller kant på brynet – lad os bare være ærlige, det er noget der skal læres gennem træning, træning, træning. Alligevel findes der forskellige tips og tricks til alle tre dele og fælles for dem alle får I i dag et hurtigt, men effektivt tip af mig.

Der er ingen tvivl om at en knaldrød læbe og en fed flydende vinget eyeliner kan være grænseoverskridende til en start, derfor er der også mange som er lidt forsigtige med farven når de påfører den, hvad enten det er læbestift, eyeliner eller bryn-farve. For at kunne lave en knivskarp kant er det dog oftest nødvendigt at have rigeligt produkt på penslen, sådan undgår man nemlig at farven “hopper” og bliver uskarp. Det gælder også produkter som påføres uden pensel, men med en medfølgende applikator; når den først er ved at være tom, er den ikke så let at lave flotte resultater med.

En ganske simpelt, men effektivt tip fra mig i dag!

På billedet ovenfor ser I nogle af mine favorit produkter;

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Anastasia Beverly Hills Lustrous Lip Gloss Set

collage*Produkter tilsendt til test*

Jeg er og bliver en gloss-pige, selvom jeg er blevet bedre til det med læbestift, så er lipglossen altså mit go-to læbeprodukt. Egentlig synes jeg ikke der er så meget forskelligt at sige om en lipgloss, de er ofte meget ens med undtagelse af farve, dækevne og applikator – alt sammen noget som kommer mere an på humør end hvor godt et produkt det egentlig er.

Kort sagt så elsker jeg lip gloss – og ikke mindst dette flotte sæt jeg har fået tilsendt fra Anastasia Beverly Hills, som tilsyneladende kan andet end blot at lave rigtig gode øjenbrynsprodukter.

Anastasia Beverly Hills Lustrous Lip Gloss Set indeholder 8 meget forskellige lipgloss’ hvad angår både farve, dækevne og finish. Glossen holder relativ godt af en ligloss at være og har tendens til at klistrer en anelse – helst sikkert årsagen til at de faktisk holder ret godt og kræver færre opfriskere på en dag. Derudover er jeg også rigtig glad for applikatoren som er en almindelig flad og fleksibel applikator. Så egentlig bare nogle gode og flotte gloss, som jeg rigtig gerne vil vise frem med swatches:

Fra venstre mod højre har vi:

  • Gilded – gylden gloss med rigeligt guld shimmer og relativ høj dækevne.
  • Dainty – lyserød nude med creme finish og høj dækevne.
  • Sunset Strip – koral orange med gyldent glitter og relativ lav dækevne.
  • Metallic Rose – flot dyb kold gammel rosa med lilla shimmer og relativ høj dækevne.
  • Weekend Barbie – klar fuchsia med relativ høj dækevne.
  • Date Night – rød med en anelse varm undertone og relativ høj dækevne.
  • Socialite – klassisk postkasse rød med creme finish og høj dækevne.
  • Black Cherry – dyb mørk blommefarve med creme finish og høj dækevne.

Metallic Rose er uden tvivl den jeg oftest griber ud efter, da den passer til rigtig meget af den makeup jeg ligger fordi jeg ofte holder mig i kolde undertoner, samt bruger en blush som passer ret godt med farven her. Derudover er jeg også rigtig glad for den knap så dækkende Sunset Strip når jeg bruger mere varme farver eller lys grøn på øjnene. Derudover har jeg et ønske om meget snart at få gang i Black Cherry, som jeg synes er virkelig smuk, men også vild og derfor mest passende til efterårets og vinterens fester.

Sættet koster 400 kroner og kan købes på Finestcosmetics.dk – dvs. 50 kroner per lipgloss! Helt sikkert en fair pris for kvalitets lipgloss’ som disse uden tvivl er. Desuden kunne jeg læse hos EvaK som arbejder i Sephora at Anastasia også snart kan købes hos Sephora – som jo forøvrigt endelig åbner op i Magasin i både Odense og Århus i denne måned! 🙂

// Rikke

Kat Von D Everlasting Liquid Lipstick

DSC09764Jeg er ret vild med Kat Von D’s produkter helt generelt – jeg synes der er langt mellem de ringe produkter. Kendetegnet for produkterne oplever jeg er fantastisk kvalitet og pigmentering, samt meget lang holdbarhed og ekstrem dækevne. Det samme kan jeg sige om Kat Von D Everlasting Liquid Lipsticks som jeg ejer fire af – tre af dem har jeg fået til test og én af dem har jeg selv købt.

Formuleringen af disse flydende læbestifter er helt glat og let at påføre læberne, hvorefter de tørrer og bliver helt matte i løbet af relativ kort tid. Desuden er de meget pigmenterede og 100 % dækkende. Som navnet på læbestifterne antyder, “Everlasting”, så holder de ekstremt lang tid. Hvis du bærer dem en hel lang dag fra tidlig morgen til sen aften behøver man faktisk kun at friske op en enkelt gang – max to. Forleden var jeg til fødselsdag fra 18-3 og jeg fik faktisk slet ikke påført igen – det var heller ikke rigtig nødvendigt.

Selvom jeg og rigtig mange andre er meget begejstrede for disse Everlasting Liquid Lipsticks så er der altså lige to minusser, som jeg vil nævne:

  • Applikatoren er ganske normal og fungerer fint, men stangen som går ned i den lange flotte emballage er så lang at det gør det ret vanskeligt at påføre når man holder ved låget. Ret usmart når nu den sidder helt fast når man først har påført… Så lidt tilmodighed og en rolig hånd kræver de altså.
  • Som så ofte med matte læbestifter og ikke mindst SÅ holdbare flydende læbestifer så udtørrer de altså også læberne lidt. Så enten skal man have givet læberne virkelig god fugt inden brug eller også vil jeg anbefale at man lige har en læbestift med i tasken, hvis det bliver meget slemt sidst på dagen.

DSC09791Lad os se lidt nærmere på farverne – som sagt så har jeg fire styk i min samling som kan ses nedenfor på tæt hold:

  • Backstage Bambi – stærk klar pink, senest brugte jeg den til mit 80’er look som kan ses på Instagram @rikkehundal
  • Project Chimps – ægte klassisk postkasse rød
  • Echo – mørk letstøvet marineblå, en farve som nok ikke bliver brugt af de fleste, men som kan være virkelig smuk på mørke afro piger og lignende
  • Lolita – mørk nude med en anelse rosa undertone, denne farve er en absolut bestseller og er MEGET populær verden over!

I det hele taget er der et rigtig stort sortiment af farver i serien – omkring 30 forskellige nuancer, lige fra vilde pang farver som den lyserøde og specielle farver som den blå, til mere neturale og klassiske nuancer.
ImageKat Von D forhandles eksklusivt hos Sephora – så indtil nu kun i København og ikke en gang på nettet desværre. Men fra oktober kan jeg med glæde fortælle at Sephora åbner i Magasin i både Århus og Odense, så bliver de meget snart noget lettere tilgængelige.

Kat Von D Everlasting Liquid Lipstick koster 220 kroner. Normalt synes jeg alt over 200 kroner er dyrt for et læbeprodukt, fordi de typisk kræver opfriskning flere gange i løbet af en dag, men det gør disse jo altså ikke på samme måde. Så egentlig en fair pris da de jo dermed ikke tømmes så hurtigt.

Hvad synes I om farverne? Skal I mon prøve bestselleren Lolita eller den vilde blå Echo?

// Rikke
Older posts