Anastasia Beverly Hills Aurora Glow Kit

collageSe lige en smuk palette! Wauw wauw wauw! …og den er endnu smukkere i virkeligheden, live! Jeg har allerede præsenteret jer for Anastasia Beverly Hills Aurora Glow Kit blandt mine sommer favoritter, men den fortjener lige sit eget indlæg og en tilhørende anmeldese, samt mine tips til hvordan man kan bruge den.

Highlighting, strobing, glow, illuminating, kært barn har mange navne – uanset, hvad du kalder det så er det ret populært i øjeblikket indenfor makeup. Anastasia Beverly Hills har blandt andet lavet denne highlighter palette Aurora Glow Kit, som klart er min favorit highlighter palette!

Aurora Glow Kit indeholder seks smukke highlighters/shimmer puddere;

  • Eclipse – gylden lyserød shimmer
  • Luna – hvid perlemor shimmer
  • Spectra – lilla shimmer med rødlige pigmenter
  • Helia – gullig guld shimmer
  • Orion – kold lyseblå shimmer
  • Lyra – varm fersken shimmer

Altså seks ret forskellige nuancer, som kan bruges til rigtig mange forskellige formål. Samtlige skygger er med shimmer finish og dermed perfekt som highlight. Desuden er samtlige farver super pigmenterede og rigtig gode og nemme at arbejde med. Generelt har skyggerne et meget højt niveau af shimmer.

Det er virkelig kun fantasien der sætter grænser i forhold til hvad farverne kan bruges til, men her er lige mine forslag;

  • Highlighting af kindben – specielt Eclips, Lyra og Helia er smukke på oversiden af kindbenet og passer flot til de fleste blushes.
  • Highlighting af amorbue – på oversiden af læbens amorbue kan de fleste farver være flotte fordi det er så lille et områd og fordi det kan passe flot sammen med alle typer læbefarver.
  • Shimmer effekt i inderste øjenkrog – ligeledes her er alle farverne rigtig smukke, vælg den du synes passer godt sammen med farvekombinationen af din øjenskygge.
  • Shimmer effekt og highlitning af brynbenet – for at få mest naturlige highlight farve vil jeg anbefale Eclips, Lyra og Helia. Personligt synes jeg at Luna og Orion kan blive lidt for hård og unaturlig.
  • Øjenskygge midt på øjenlåget eller på inderste halvdel – igen kan alle farver bruges her. Jeg er ret vild med at bruge matte øjenskygger og så vælge en tilfældig shimmer fra paletten, det giver en super fed effekt og ikke mindst nogle spændende farvekombinationer.
  • Effekt ovenpå en sort/mørk eyeliner – uanset om der er tale om en kohl blyant eller flydende eyeliner kan det give en utrolig flot farve og/eller effekt afhængig af om du kun påfører en shimmer ét sted eller som helfarve.

Der er virkelig mange muligheder – og det er en virkelig flot og lækker palette!

Anastasia Beverly Hills forhandles i Sephora og på Finestcosmetics.dk og koster 519 kroner – til den pris får man til gengæld rigtig meget produkt, derudover bruger man typisk meget lidt af gangen. Vil du spare penge, så fås den altså også lige nu på BeautyBay.com til kun 184 kroner.

// Rikke

Sommer favoritter 2017

dsc04245

Det er længe siden jeg sidst har lavet et indlæg hvor jeg har samlet mine favoritter – og nu hvor vi snart officielt ikke længere skriver sommer i kalenderen tænker jeg det er på tide at samle mine mest brugte produkter denne sommer. Dette har dog været lidt af en udfordring – jeg har aldrig været god til at begrænse mig, men jeg har forsøgt efter bedste evne. Så det bliver et lidt længere indlæg, men så kan man jo passende hoppe ned til de produkter, som nu måtte have interesse og ellers så rigtig god læselyst!

Coola Sunscreen Spray
Trods den elendige sommer i år har jeg faktisk haft afprøvet en masse forskellige solcremer på vores ferier syd på og det er specielt Coola’s solcremer som har fanget min families og min opmærksomhed. Jeg har ofte været lidt tilbageholdende ved at bruge solcreme på spraydåse fordi man nemt kan risikere at få for lidt solcreme på. Med Coola’s solsprays er det dog gået rigtig godt for både min søn på 2 år, min mand og jeg. Min søn synes det var super sjovt og fantastisk at man på den måde let bare kunne spraye solcremen på. Min mand synes også det var skønt ikke at skulle stå og smøre ham ind som han hader. Og jeg synes den var lækker fordi den holder godt i vand, dufter rigtig dejligt, er super nem at fordele og fordi den ikke klistrer det mindste – alt hvad en rigtig god solcreme skal kunne. Desværre er der et ret stort minus og det er prisen og at man bruger ret meget af gangen. Den store her på billedet koster vejledende 300 kroner for 236 mL, på NiceHair.dk (reklamelink) kan man dog købe denne størrelse til 279 kroner, så der er altså lidt at spare her på alle Coola produkter.

MUTI aftersun
Nu vi er i gang med sol-produkterne, så har jeg i særdeleshed været glad for denne aftersun fra MUTI. Denne aftersun kommer som pumpe, hvor der kommer meget ud af gangen og som derfor ikke sådan lige sætter sig fast og stopper. Formuleringen er en grøn aloevera gel, hvorfor den desværre godt kan klistre lidt selv når den er tørret ind, men til gengæld virker den utrolig lækker og kølende på huden og så er den meget nem at smøre ud. Den kan bruges både i ansigtet og på kroppen og så indeholder den hyaluronsyre som er rigtig godt i hudpleje. Så altså til en solbrændt hud er den helt genial. Man mærker tydeligt at der er tale om et kvalitets produkt og den koster da også derefter, nemlig 259 kroner for 150 mL. Den kan bl.a. købes på NaturSkon.dk.

Comfort Zone Tranquility Body Cream
Denne lækre luksus body creme har stået længe og pyntet på mit badeværelset og jeg er blevet vildt glad for den. Ikke mindst er den stilren og flot at have stående fremme, men den oser også af luksus og kvalitet. Konsistensen er virkelig lækker, den er relativ tynd og meget nem at smøre ud og samtidig giver den stadig rigtig god fugt – dog skal man ikke forveksle den med en fed bodybutter, denne er noget helt andet. Man føler virkelig at titlen på cremen passer når man bruger den – beroligende og behagelig er den på huden. Der fås også en olie i samme serie, men det er dog denne creme som virkelig har vundet mit hjerte og en plads blandt mine sommerfavoritter. Desværre er prisen dog også lidt høj, vejledende koster den nemlig 389 kroner eller alternativt har jeg fundet den på Shop.The-Look.dk til 331 kroner.

Clinique Pretty Easy Liquid Eyeliner Pen
Flydende eyeliner med en flot vinge er efterhånden blevet hverdag for mig og noget jeg har svært ved at undvære fordi jeg synes det rammer øjnene og øjenmakeup’en så fint ind. Denne eyeliner er en af de absolut bedste jeg ejer og jeg køber den igen og igen, selvom den holder i meget lang tid af gangen. Applikatoren er nemlig en af de absolut nemmeste for alle at styre, den er tilpas stiv, tilpas fleksibel og forbliver skarp altid. Desuden er den pigmenteret og virkelig holdbar, den smitter ikke af i løbet af dagen og der skal meget til før den løber trods tårer og vand. Ganske enkelt en genial og drøj semi-mat eyeliner til en meget fair pris á 180 kroner på Clinique.dk (reklamelink).

IsaDora Cover Up Forundation & Concealer
Denne foundation har I vist set før i et af mine tidligere favorit-indlæg, men det er lige meget for den har været mindst lige så meget en favorit hen over hele sommeren for mig. Jeg har også anmeldt den tidliere lige HER. Jeg er helt tosset med den! God holdbarhed, naturligt finish og rigtig god dækevne. Ofte behøver jeg ikke bruge concealer og bruger kun lidt pudder til at sætte den. Den er drøj i brug og giver bare et rigtig pænt og naturligt resultat. Desuden er prisen heller ikke at tage fejl af, den ligger nemlig til 149 kroner på Nelly.com (reklamelink).

Urban Decay Naked Skin Concealer
Denne concealer har I helt sikkert også set her på bloggen før – det er nemlig min absolut favorit concealer som jeg altid anbefaler til alle andre. I kan læse en anmeldelse HER. Grunden til jeg medtager den igen er at jeg er begyndt at bruge den til endnu et formål, nemlig som highlighter og concealer langs nedre øjenbrynskant. Den fungerer nemlig glimrende som en naturlig highligt eller løft til øjenbrynet og samtidig giver den en ultra skarp nedre kant på øjenbrynet, uanset om man har tegnet det op eller ej. Konsistensen og dækevnen til dette formål er helt perfekt – så endnu en gang mine varmeste anbefalinger af denne fantastiske concealer, som prismæssigt også er meget fair. Vejledende koster den 180 kroner for 5 mL eller på FeelUnique.com (reklamelink), hvor jeg køber den igen og igen, koster den 168 kroner – denne pris er desuden ofte nedsat, så hold øje med sitet.

GOSH Copenhagen Volume Serum Mascara
Denne mascara er ret speciel og anderledes fra de fleste andre på markedet, i hvert fald hvad angår applikatoren. Den får inden længe også sit eget indlæg, for I bliver nødt til at se applikatoren i et indlæg for sig selv. Den er flad og med en bred- og en smal-tandet kam. Den er nem at lægge meget mascara på af gangen med og samtidig kan man også sagtens nøjes med lidt af gangen. Uanset om man vil have meget eller lidt på er det nemt at redde vipperne ud og man ser nemt forskel på om man har brugt de bredde eller smalle tænder. Det gør desuden at denne mascara er en af den eneste jeg har prøvet som også egner sig godt til dem der har lash extensions – jeg har ikke selv prøvet den imens jeg har haft det, men det er ikke svært at forstille sig at den vil være god til formålet. Desuden er den ultra sort og når den først tørrer så holder den rigtig godt hele dagen. Prisen er desuden super, den koster nemlig 160 kroner på bl.a. Matas.dk (reklamelink).

Anastasia Beverly Hills Aurora Glow Kit
Vi kan vist roligt sige at highlighters/strobing/illuminizers/glow er den nye trend i makeup verdenen. Jeg har modtaget op til flere highlighter paletter på det seneste og de pibler frem fra mange forskellige makeup mærker. Det er dog specielt denne Aurora Glow Kit som har vundet mit hjerte. Den indeholder seks relativ forskellige nuancer og så er de bare virkelig flotte. Så du får virkelig nogle farver der kan bruges til mange forskellige ting og kan mixes og matches til lidt af hvert. Alle seks nuancer er med masser af shimmer og så er de nemme at arbejde med og tone ud. Jeg er total solgt – paletten og farverne er bare så flotte. Hold øje med bloggen, for den skal helt sikkert have sit eget indlæg med en tilhørende anmeldelse meget snart. Kittet koster vejledende 519 kroner, men kan købes på BeautyBay.com til kun 182 kroner lige nu.

Rodial InstaGlam Deluxe Compact Contouring Powder
Denne bronzer, eller retter kontur-pudder, har jeg desværre tidligere giver lidt “tæsk”, men nu har den virkelig vundet sig en god plads når jeg lægger makeup. Den er nemlig lidt speciel i farven, den er nærmest gråbrun eller taupe – en farve som jeg ikke umiddelbart ligner de fleste andre bronzere, men som sagt er den jo udelukkende til kontur, altså til at konturere kindben og ansigt, vi kan kalde det at modellere. Ofte kan bronzere give et meget gulligt eller kunstigt resultat, men denne gråbrune kontur-pudder giver et meget naturligt og “usynligt” resultat. Den er faktisk hel perfekt. Desuden er den mat, som et godt kontur-produkt bør være, og ikke mindst rigtig lækker at arbejde med; på ingen måde pudret, nem at arbejde med og bygge op. Designet oser af kvalitet, så det passer rigtig godt sammen det hele. Prisen er også i det ekstemt høje ende, men til gengæld er den meget drøj i brug, den koster nemlig vejledende 595 kroner, men kan bl.a. kan blandt andet købes på Gucca.dk til 390 kroner.

Urban Decay Jean-Michel Basquiat Gallery palette
Denne limited edition blush palette er jeg blevet temmelig vild med – farverne er bare lige mig og så kan den bruges til mange ting trods den kun indeholder fire farver. Jeg har allerede anmeldt den HER og fortalt hvorfor jeg er så begejstret. For det første er det bare så smukke farver til kolde piger, der er både en lys og en mørk blush. For det andet indeholder paletten også en bronzer og en highlighter som er virkelig fine og som gør paletten lidt til en all-round palette. For det tredje så er kvaliteten af blush, highlighter og bronzer bare helt i top; nem at arbejde med og rigtig godt pigmenteret. Jeg er så stor fan! Paletten kan stadig købes – vejlendende koster paletten 300 kroner eller på FeelUnique.com (reklamelink) til kun 240 kroner.

 

// Rikke

Makeup Revolution Blush Palette – Blush Goddess

collageJeg har egentlig aldrig rigtig tænkt at Makeup Revolution lavede noget makeup som jeg bare måtte eje, men jeg gav det alligevel et forsøg og købte tre forskellige paletter i Normal. Én af disse paletter viste sig tilmed at blive lidt af en favorit i min samling og en jeg ofte griber ud efter når det skal gå lidt tjept fordi jeg ved farverne er så fine på mig og fordi den indeholder både blushes og highlighters.

“Blush Goddes” blush paletten indeholder fire smukke forskellige matte blushes, to varme og to kolde nuancer, samt ligeledes to semi-stærke og to sarte farver. Hel perfekt. Dertil kommer der fire smukke highlighters med masser af shimmer og satin finish – tre af dem ligner dog hinanden en del og man kunne nemt udskifte en af dem.

Det er en palette som skal ses og ikke mindst afprøves i butikken – specielt blev jeg meget overrakset over de fire shimmer/satin highlighters, samt pigmenteringen generelt i paletten af samtlige otte nuancer. Jeg er ganske enkelt helt vild med netop denne palette, så jeg vil klart opfordre til at tjekke den ud næste gang du besøger Normal-butikken…

Paletten ligger til omkring de 70 kroner +/- og kan desuden købes på nette på eksempelvis BilligVoks.dk eller NiceHair.dk (som dog ikke har den på lager lige nu). Uanset hvor du køber den må man bare sige at en blush/highlighter palette med hele otte nuancer til under hundrede kroner er meget billigt!!!

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

NYX Strobe of Genius Illuminating Palette

collageMit i alt vores flytterod har jeg ét produkt jeg bruger til highlighting af både ansigt, læber og øjn-området i brug. Derfor var det dejlig nemt og lige til at gribe ud efter denne palette med hele 7 forskellige highlighters fra NYX da der skulle pakkes. Jeg har stadig ikke fået min makeup på plads i mit nye makeup rum, så det er stadig på 3. uge den samme jeg bruger. Paletten her har virkelig vist sig at være nyttig da den indeholder flere forskellige nuancer så den både er brugbar til øjne, kindben, læber og resten af ansigtet. Så er man ude efter en highlighter, men kan ikke beslutte sig for farven, så er denne budgetvenlige palette fra NYX absolut værd at kigge nærmere på.

Nedenfor har jeg swatchet alle syv farver:

  • Øverst; en gullig/guld, sart lyserød, lys violet og en rosa
  • Nederst: en gylden beige, lys bronze og en champagne farvet

swatchesPå billed swatchesne ovenfor kommer farverne desværre slet ikke til deres ret – så find din nærmeste Matas, som forhandler NYX og prøv dem live. Alle syv pudder-highliters er med shimmer finish, nogle mere end andre.

Måske er du ny til higlighting eller strobing, som det også kaldes, men der er altså mange muligheder med sådan en palette her – kun fantasien sætter grænser. Eksempelvis;

  • Øjne – under brynet, i inderste øjekrog eller som en effekt midt på øjenlåget ovenpå øjenskyggen.
  • Kindben – på oversiden langs kindbenet eller på æblekinden sammen med blush.
  • Læberne – på amorbuen eller midt på læberne ovenpå læbestiften.

Nogle highlighter også tippen af næsen, pande, hage, osv. – en highlighting-trend, som har taget overhånd efter min mening.

Paletten kan købes i en del Matas-butikker efterhånden eller på Matas.dk og koster bare 150 kroner – så absolut budgetvenlig og perfekt, hvis man har lyst til at prøve highligting af.

Indeholder affiliate links.

// Rikke

Beauty køb i Miami

DSC09977Som mange af jer nok ved så har jeg været på ferie de første to uger af september – derfor har der været ret stille på bloggen. Og først nu er min hverdag ved at se normal ud, så jeg kan få tid til noget af det jeg holder af – at blogge om makeup! 🙂

Det har været min aller første tur til USA og derfor har jeg også været spændt på at få fingrene i noget af det makeup som vi ikke kan købe herhjemme. Jeg har besøgt lidt almindelige skønhedsbutikker, samt Ulta og Sephora. Rigtig mange brands går igen, men der er også en del nye – nogle af dem så spændende at jeg måtte brænde mit dankort lidt varmt.

Nogle af produkterne har jeg næsten ikke nået at teste, mens andre har været brugt flittigt på det krydstogt vi var på fra Miami. Jeg vil kort gennemgå de lækre køb I kan se af billedet ovenfor.

DSC09981Det eneste hudpleje jeg fik købt er denne lyserøde pin-up serie fra et relativt nyt brand, der hedder Soap & Glory, som engelske No.7 står bag. Det er altså stadig noget vi danskere kan få fat i, hvis vi handler på boots.com. Egentlig var jeg bare ude efter en ny og anderledes dagcreme og body butter, men så fik ente også natcremen og denne store shower gel i min kurv. Jeg har endnu ikke prøvet produkterne, men deres The Righteous Butter skulle hurtigt være blevet en kæmpe bestseller og så pynter hele den feminine pin-up serie jo fint på mit badeværelse indtil nu. Resten af Soap & Glory produkterne er i helt samme lyserøde design. Derudover kan jeg tilføje at priserne er meget fair og ligger i den relativt billige ende, omkring de 100 kroner pr produkt på boots.com – dog kan jeg se på min bon at jeg smed lidt flere dollars efter produkterne.

DSC09988Så kommer vi til den noget hypede Lorac Pro Palette som vi i Danmark ikke lige umiddelbart kan få fingrene i. Egentlig ledte jeg ikke efter paletten, men efter et besøg i Ulta måtte jeg altså se om den var al hypen værd. Ærligt, så synes jeg egentlig ikke vi mangler den herhjemme – der findes efterhånden tons vis af andre paletter med neturale øjenskygger som er lige så gode eller endda bedre end paletten her. Kvaliteten af øjenskyggerne er super, men sammensætningen af farver er en anelse kedeligt og der er ikke noget nyt under solen her. Paletten inkl. den lille øjenskygge primer, som følger med kostede 44 dollars – så ormtændt samme prisniveau som Urban Decay Naked paletterne, som jeg personligt hellere vil anbefale.

DSC00002Også i Ulta faldt jeg over disse skønheder fra It Cosmetics, såkaldte ombre blushes. Den ene er mat og den anden med shimmer, denne kan man også udmærket bruge til highlighting. Virkelig flotte både i emballagen og ikke mindst på huden. Desuden er kvaliteten af selve produktet super godt. Helt præcist hedder de It Cosmetics CC+ Rad Ombre Blush og kostede 24 dollars stykket. Ud over disse to produkter fra It Cosmetics fik jeg også nogle andre små gode prøver med i posen som jeg stadig mangler at afprøve.

DSC00023Nu kommer vi faktisk til det jeg som det eneste på forhånd havde noteret mig at jeg bare VILLE have fat i. Tarte Amazonian Clay 12-Hour Blushes – blushes som egentlig ligner lidt noget plastik-bras, men som roses til skyerne af amerikanerne. Desuden må blush altså være et af mine favorit makeup-produkter, så jeg blev bare nødt til at købe fem forskellige farver… Jeg har IKKE fortrudt! Tarte kan både købes i Sephora og Ulta og selvom jeg ikke var imponeret da jeg swatchede dem i butikkerne, faktisk så kom der næsten ikke noget på min hud ved brug af en ringefinger, så er det en helt anden sag når man bruger en pensel. Samtlige blushes glider let på kinderne i et jævnt og smukt lag – desuden er de lette at bygge op. Konsistensen er helt speciel, måske er det fordi de faktisk er lavet af ler. Uanset hvad, så er jeg bare VILD med dem og samtlige farver bruger jeg flittigt. Én blush koster desuden 28 dollars – helt fair for SÅ gode blushes. Nok mine bedste køb på turen.

DSC00040Nu det var Tarte jeg egentlig kom efter – så måtte jeg jo prøve lidt andet også. Så jeg forhørte mig hos personalet. Her fik jeg anbefalet deres 12’er paletter, som også er lavet på ler. Ganske almindelige nude øjenskygge paletter, men nogle særdeles gode nogle af slagsen – jeg har ikke fortrudt. Så helt sikkert anbefalelsesværdigt. Tarte Tarteleette Bloom paletten koster 45 dollars.

DSC00028Så har vi Tarte Tarteis Creamy Matte Lip Paint – farven her minder til forveksling om den meget populære Lolita fra Kat Von D, dog en snært af mere rød/pink undertone, hvilket jeg rigtig god kan lide. Konsistensen er mere cremet og dermed undgår man at læberne efterlades tørre. Finish ser nærmest satin agtigt ud. Holdbarheden er også ganske okay – dog ikke ligesom Kat Von D Evarlasting Lipsticks, men hvem kan også næsten være med der? Generelt et rigtig lækkert produkt i en semi-mørk mat nude nuance. Prisen var 20 dollar.

Derudover vil jeg også ganske hurtigt nævne Tarte Tarteis Lash Paint Mascara, som jeg er blevet utrolig glad for – den sepererer mine vipper og giver både volumen og længde, men det ser ud som om jeg har dobbelt så mange vipper som en almindelig god længde/volumen mascara. Jeg får en hel vifte af smukke vipper! Prisen var 23 dollar.

DSC00012Til sidst vil jeg lige fremhæve en palette fra Too Faced – som vi jo også kan få i Sephora herhjemme – en alt for sød palette Totally Cute, som indeholder 9 flotte farver, hvoraf jeg er helt væk i de fire farvede shimmer øjenskygger. Prisen på denne var 36 dollar, så formentlig samme pris eller lidt billigere end herhjemme.

Til sidst vil jeg lige sige tusind tak til alle som deltog i min 5 års fødselsdags giveaway! Jeg har læst hver og en af jeres mange kommentarer, tusind tak for alle lykønskninger og søde beskeder. Jeg har tilfældigt trukket fem heldige vindere, som jeg har taget kontakt til, Trine, Karoline Mathilde, Anne Kathrine, Rikke & Diana – stort tillykke til jer piger! Desuden vil jeg sige tusind tak til Urban Decay – mit yndlings makeup brand – for de fem lækre Naked Smoky paletter, som de har sponsoreret.

Dette blogindlæg indholder affiliate links.

// Rikke
Older posts