Foundation til teenage akne hud // I tre prisklasser

trio

Jeg er ikke længere teenager, men jeg har haft og døjede med “teenage akne hud” et godt styk ind i 20’erne. Desuden har jeg stadig tendens til fedtet hud og akne fra tid til anden typisk hormonelt betinget. Derfor ved jeg også lidt om at lægge makeup på en akne hud, som mange nok forbinder med teenagere, men som desværre langt fra kun begrænser sig til teenage-alderen. Desuden har jeg lagt mange makeup’er på akneramte, som skulle holde fra morgen til aften/nat, f.eks. brude.

Her I indlægget får I mine tre bud på nogle rigtig gode foundations til akne hud i tre forskellige prisklasser. Fælles for dem alle er at de lægger sig rigtig pænt og naturligt på akne hud, uden at udtørre eller fedte mere end normalt og uden at sætte sig i sår og/eller bumser. Disse tre efterlader ganske enkelt det mest naturlige og samtidig dækkende resultat som muligt.

bareminreals

365 kroner // bareMinerals Original SPF15 Foundation

bareMinerals Original SPF15 Foundation var i flere år min favorit foundation – HER har I min anmeldelse tilbage fra 2013. Det gode ved denne foundation i relation til teenage akne hud er at den fungerer glimrende ovenpå små akne sår – selv åbne sår. Faktisk har den en let helende effekt. Dermed ikke sagt at jeg vil anbefale med piller i sin akne hud så der bliver sår, men faktum er at jeg selv gør det. I disse situationer er denne foundation helt genial til at dække som concealer enkelte steder med bareMinerals Concealer Brush og i det hele taget som foundation, som kan bygges op og dække i den grad man ønsker. Derudover smelter den nærmest på huden så selvom det er en pudder foundation, hvilket betyder den aldrig “sætter” sig i aknehuden, men lægger sig pænt og naturligt.

clinique

255 kroner // Clinique Anti-Blemish Solutions BB Creme

Clinique Anti-Blemish Solutions BB Creme er en foundation, eller rettere BB creme, specifikt lavet til akne-hud – måske min favorit af disse tre. Den har en meget tyndflydende konsistens, hvilket oprindeligt gjorde mig skeptisk, men eftersom den samtidig er ekstremt pigmenteret dækker den rigtig godt. Med akne-hud ønsker man typisk en mere dækkende foundation, samtidig er det jo dejligt hvis man ikke føler man bærer en maske af fed foundation. Denne BB Creme er netop fantastisk til at dække og samtidig meget let på huden, tilføjes en let pudder sidder den rigtig godt. Jeg har også tidligere anmeldt denne foundation lige HER tilbage i 2015.

maxfactor

119 kroner // Max Factor Whipped Creme Foundation

Max Factor Whipped Creme Foundation er en mere budgetvenlig foundation til akne hud. Jeg har tidligere anmeldt den HER tilbage i 2015. Denne foundation fungerer bedst med et godt fugtgivende underlag, f.eks. en god fugtgivende primer eller en dagcreme som hurtigt trænger ind. Denne foundation kan nemlig have en lille tendens til at se tør ud, hvis din hud ikke har fået nok fugt. Når det er sagt dækker denne foundation rigtig godt og lægger sig pænt på akne hud, desuden forbliver den mat i lang tid.

// Rikke

Makeup tips til tør hud

top-10-must-seetravel-destinations

Av min hud – jeg synes virkelig kulden bidder for tiden med frostgrader og blæst. I den anledning får I her mine bedste makeup tips til en tør vinterhud.

Fugt

Husk at give huden god fugt morgen og aften – gerne også en god fugtserum. Dette punkt siger jo lidt sig selv. Ikke desto mindre er det vigtigt for at undgå tør hud eller for at komme den til livs. Når jeg skriver god fugt, så hjælper det minimalt at smører et tykt lag på. Sørg i stedet for at bruge et produkt som er ekstra fugtgivende og påfør hellere flere gange dagligt frem for ét tykt lag. Mine personlige fugt-favoritter er:

Foundation

Når man har tør hud kan foundation få det til at se endnu værre ud, hvis man ikke lægger den korrekt eller hvis man bruger en uheldig type. Hermed mine tre bedste råd til at lægge foundation på en tør hud;

  1. Læg din pudder først – derefter den flydende foundation. På modne kvinder har jeg ofte benyttet mig af dette trick. I stedet for at forsegle fundation med en løs eller kompakt pudder så lægger jeg den først. Dermed går en del af den matterende effekt også af, samt lidt af holdbarheden. Dog helt klart en rigtig god løsning som man helt sikkert bør afprøve.
  2. Bland din foundation med et par dråber olie. Dette trick er jeg ret tosset med og det giver ovenikøbet et hamrende smukt og ungdommeligt finish. Jeg har skrevet mere om dette trick i et gammelt indlæg HER – men ellers er det nu meget enkelt, bland din foundation med et par dråber olie og påfør som normalt. Hermed dækevne og fugt på én gang!
  3. Fugtgivende flydende foundation. Denne ligger nok lige til højrebenet for de fleste – vælg en foundation til tør hud. Det vil ofte være en flydende en af slagsen, som giver masser af fugt. F.eks. er Clinique gode til at lave foundations målrettet bestemte hudtyper. Alternativt kan man også bruge en BB Creme eller farvet dagcreme da de ofte indeholder større mængder fugt end traditionelle foundations.

Læberne

Selvom indlægget her handler om tør hud, så tager vi lige et lille tip til de tørre læber også. Her er det meget vigtigt at undgå mat læbestift da det får de tørre læber til at se endnu mere tørre ud og ikke mindst fordi de ovenikøbet virker udtørrende. Vælg i stedet og vælg en fugtgivende læbestift, en lipgloss for at give en illusion af ikke-tørre læber eller  som den ultimative; en læbeolie. Her kan har jeg også et par læbeolie favoritter:

Derudover er det selvfølgelig en god idé ligesom med huden at sørge for at bruge gode fugtgivende hudplejeprodukter på læberne – så ofte som muligt! Af fugt-pleje favoritter til læberne kan jeg nævne:

Snyd snyd snyd

Når der er styr på hudpleje-delen så kan man gå videre til makeup-delen, som vel i bund og grund handler om “snyd”. Med andre ord at skabe en illusion af en flot hud i balance. Med den rette mængde shimmer eller flydende highlighter kan man få lyset til at reflektere sig på huden så den ser fugtet ud og dermed giver en flot glød. En shimmer highlighter kan gøre det fordi shimmer pigmenterne kaster lyset tilbage – sørg for at undgå en kalkede pudder highlightere. Eller alternativt kan man bruge en flydende/cremet highlight som pga. konsistensen også kan reflektere lyset – også her skal man passe på de “tørre” cremede produkter, som eksempelvis “creme-to-powder” produkter, som ofte kan give et lidt tørt finish.

Samme princip gælder naturligvis for blush – her skal man undgå tørre blushes med et kalket finish. Dermed ikke sagt at man ikke godt kan bruge en pudder blush. Man kan med fordel også her vælge en flydende eller creme blush.

I forhold til kontur vil kan også anbefales en cremet en af slagsen som kan tones sammen med foundation eller igen en pudder kontur, hvor man undgår de kalkede af slagsen.

// Rikke

Makeup tips til fedtet/skinnende hud

olivia-shawAt have fedtet hud er den hudtype eller bekymring jeg selv har bøvlet mest med – i særdeleshed i perioder, hvor jeg også har haft meget akne i mine teenageår og ikke mindst i mine graviditeter. Derfor har jeg også den del tips og tricks til hvordan man kan lette livet med fedtet hud når man stadig gerne vil bruge makeup, samt ikke mindst tip om hvad der ikke virker. For mig har det ofte været hormonelt betinget og dermed også værre i perioder.

Bedste foundation til fedtet og skinnende hud
Jeg har en klar favorit når det kommer til os med fedtet hud som kommer til at skinne som et spejl i løbet af dagen. Den foundation som holder min hud mat i længest tid muligt og som jeg af samme årsag ofte bruger til brude er Urban Decay Naked Skin Ultra Difinition Powder Foundation (reklamelink) – den er bare altid et hit når makeuppen skal holde og undgå at skinne. Urban Decay Naked Skin Ultra Definition Powder Foundation (reklamelink) kan bl.a. købes i Magasin til 270 kroner eller alternativt køber jeg den altid på FeelUnique.com (reklamelink) til 240 kroner (her er den også på tilbud en gang imellem).

Medbring altid en kompakt pudder på farten
Derudover er det altid en fordel at medbringe en god matterende pudder når man er hjemmefra – kompakte er naturligvis nemmest at have med. Derudover vil jeg anbefale en der er drøj i brug så man ikke føler man bare får et tykkere og tykkere lag på i løbet af en hel dag. Min absolut favorit til formålet er Clinique Stay-Matte Sheer Pressed Powder (reklamelink), hvor der desuden med følger en tynd lille puf som fungerer ganske glimrende.

Rens kun ansigtet én gang dagligt
Du har måske fået banket ind i knolden af det er vigtigt at rense sin hud både morgen og aften? – ja så er det klart at din hud bliver nødt til at overkompensere med fedtproduktionen fordi man flere gange dagligt fjerner fedtet. Derfor vil jeg på det kraftigste anbefale at du nøjes med at rense huden om aftenen når du fjerner din makeup og ellers ikke – du må gerne pjaske lidt vand i ansigtet, men altså en dybdegående rens får bare huden til at producere mere fedt. Jeg har skrevet et indlæg om dette tidligere, det kan du læse lige HER.

Brug gerne hudpleje målrettet din hudtype og vær ikke bange for fugt
Selvom det kan virke forkert så er det vigtigt at du ikke bliver bange for at give huden den nødvendige fugt i form af ansigtscremerm, masker og sera. Ligesom at det ikke er nødvendigt at rense huden fri for olie og fedt hele tiden så er det også stadig vigtigt at huden stadig får den fugt den har brug for således at huden ikke overproducerer fedt. Brug gerne hudpleje som passer til din hudtype. Selv har jeg oplevet en tydelig effekt, også mod akne, ved brug af Bioeffect EGF Day Serum eller et lidt mere “budgetvenligt” alternativ Beauté Pacifique Submersive Serum Paradoxe (reklamelink). Derudover er jeg glad for Clinique Superdefence SPF 20 Daily Defense Moisturizer (reklamelink) til den daglige fugtdosis og Ducray Keracnyl PP Anti-Blemish Soothing Cream til aknehud.

Matterende primere virker ikke
Jeg ved godt at overskriften her er lidt af et statement og jeg kan naturligvis kun tale på baggrund af mine egne erfaringer. Jeg har efterhånden prøvet rigtig mange forskellige ansigtsprimere, nogle med formålet at holde huden mat og andre formål. Dog har jeg endnu ikke fundet en som faktisk holder min hud mat, selv ikke de dyre af slagsen. Jeg har dog hørt noget om at Inglot har lavet en der virker, denne har jeg desværre ikke prøvet endnu…

Blotting paper er overflødigt
Jeg kan godt se at blotting paper kan have en lille effekt på mig, men desværre er forskellen så minimal at jeg ikke vil anbefale nogen at bruge penge på det. Det er naturligvis også muligt at jeg bare ikke lige har fundet de rette blotting papers endnu. Hvis du er i tvivl om hvad blotting paper er, så er det små ark “papir” som presses mod huden når olien er trukket op gennem din makeup for at suge og fjerne fedtet fra hudens overflade uden at ødelægge makeup’en.

Setting sprays kan gør en lille forskel
Setting eller fixing sprays oplever jeg personligt godt kan have en effekt, ikke en skelsættende forskel, men trods alt stadig en stor nok forskel til at jeg gerne selv bruger penge på en god spray. Der findes mange forskellige derude, men min personlige favorit som jeg gerne anbefaler er Urban Decay All Nighter Setting Spray (reklamelink), som jeg oplever størst effekt med. Desuden er den relativ drøj i brug.

Det var så mine do’s and don’ts til alle jer derude med fedtet hud… Har I nogle tilføjelser så smid gerne en kommentar – de er hjertelig velkomne! Hvad er jeres erfaringer?

// Rikke

Sommer favoritter 2017

dsc04245

Det er længe siden jeg sidst har lavet et indlæg hvor jeg har samlet mine favoritter – og nu hvor vi snart officielt ikke længere skriver sommer i kalenderen tænker jeg det er på tide at samle mine mest brugte produkter denne sommer. Dette har dog været lidt af en udfordring – jeg har aldrig været god til at begrænse mig, men jeg har forsøgt efter bedste evne. Så det bliver et lidt længere indlæg, men så kan man jo passende hoppe ned til de produkter, som nu måtte have interesse og ellers så rigtig god læselyst!

Coola Sunscreen Spray
Trods den elendige sommer i år har jeg faktisk haft afprøvet en masse forskellige solcremer på vores ferier syd på og det er specielt Coola’s solcremer som har fanget min families og min opmærksomhed. Jeg har ofte været lidt tilbageholdende ved at bruge solcreme på spraydåse fordi man nemt kan risikere at få for lidt solcreme på. Med Coola’s solsprays er det dog gået rigtig godt for både min søn på 2 år, min mand og jeg. Min søn synes det var super sjovt og fantastisk at man på den måde let bare kunne spraye solcremen på. Min mand synes også det var skønt ikke at skulle stå og smøre ham ind som han hader. Og jeg synes den var lækker fordi den holder godt i vand, dufter rigtig dejligt, er super nem at fordele og fordi den ikke klistrer det mindste – alt hvad en rigtig god solcreme skal kunne. Desværre er der et ret stort minus og det er prisen og at man bruger ret meget af gangen. Den store her på billedet koster vejledende 300 kroner for 236 mL, på NiceHair.dk (reklamelink) kan man dog købe denne størrelse til 279 kroner, så der er altså lidt at spare her på alle Coola produkter.

MUTI aftersun
Nu vi er i gang med sol-produkterne, så har jeg i særdeleshed været glad for denne aftersun fra MUTI. Denne aftersun kommer som pumpe, hvor der kommer meget ud af gangen og som derfor ikke sådan lige sætter sig fast og stopper. Formuleringen er en grøn aloevera gel, hvorfor den desværre godt kan klistre lidt selv når den er tørret ind, men til gengæld virker den utrolig lækker og kølende på huden og så er den meget nem at smøre ud. Den kan bruges både i ansigtet og på kroppen og så indeholder den hyaluronsyre som er rigtig godt i hudpleje. Så altså til en solbrændt hud er den helt genial. Man mærker tydeligt at der er tale om et kvalitets produkt og den koster da også derefter, nemlig 259 kroner for 150 mL. Den kan bl.a. købes på NaturSkon.dk.

Comfort Zone Tranquility Body Cream
Denne lækre luksus body creme har stået længe og pyntet på mit badeværelset og jeg er blevet vildt glad for den. Ikke mindst er den stilren og flot at have stående fremme, men den oser også af luksus og kvalitet. Konsistensen er virkelig lækker, den er relativ tynd og meget nem at smøre ud og samtidig giver den stadig rigtig god fugt – dog skal man ikke forveksle den med en fed bodybutter, denne er noget helt andet. Man føler virkelig at titlen på cremen passer når man bruger den – beroligende og behagelig er den på huden. Der fås også en olie i samme serie, men det er dog denne creme som virkelig har vundet mit hjerte og en plads blandt mine sommerfavoritter. Desværre er prisen dog også lidt høj, vejledende koster den nemlig 389 kroner eller alternativt har jeg fundet den på Shop.The-Look.dk til 331 kroner.

Clinique Pretty Easy Liquid Eyeliner Pen
Flydende eyeliner med en flot vinge er efterhånden blevet hverdag for mig og noget jeg har svært ved at undvære fordi jeg synes det rammer øjnene og øjenmakeup’en så fint ind. Denne eyeliner er en af de absolut bedste jeg ejer og jeg køber den igen og igen, selvom den holder i meget lang tid af gangen. Applikatoren er nemlig en af de absolut nemmeste for alle at styre, den er tilpas stiv, tilpas fleksibel og forbliver skarp altid. Desuden er den pigmenteret og virkelig holdbar, den smitter ikke af i løbet af dagen og der skal meget til før den løber trods tårer og vand. Ganske enkelt en genial og drøj semi-mat eyeliner til en meget fair pris á 180 kroner på Clinique.dk (reklamelink).

IsaDora Cover Up Forundation & Concealer
Denne foundation har I vist set før i et af mine tidligere favorit-indlæg, men det er lige meget for den har været mindst lige så meget en favorit hen over hele sommeren for mig. Jeg har også anmeldt den tidliere lige HER. Jeg er helt tosset med den! God holdbarhed, naturligt finish og rigtig god dækevne. Ofte behøver jeg ikke bruge concealer og bruger kun lidt pudder til at sætte den. Den er drøj i brug og giver bare et rigtig pænt og naturligt resultat. Desuden er prisen heller ikke at tage fejl af, den ligger nemlig til 149 kroner på Nelly.com (reklamelink).

Urban Decay Naked Skin Concealer
Denne concealer har I helt sikkert også set her på bloggen før – det er nemlig min absolut favorit concealer som jeg altid anbefaler til alle andre. I kan læse en anmeldelse HER. Grunden til jeg medtager den igen er at jeg er begyndt at bruge den til endnu et formål, nemlig som highlighter og concealer langs nedre øjenbrynskant. Den fungerer nemlig glimrende som en naturlig highligt eller løft til øjenbrynet og samtidig giver den en ultra skarp nedre kant på øjenbrynet, uanset om man har tegnet det op eller ej. Konsistensen og dækevnen til dette formål er helt perfekt – så endnu en gang mine varmeste anbefalinger af denne fantastiske concealer, som prismæssigt også er meget fair. Vejledende koster den 180 kroner for 5 mL eller på FeelUnique.com (reklamelink), hvor jeg køber den igen og igen, koster den 168 kroner – denne pris er desuden ofte nedsat, så hold øje med sitet.

GOSH Copenhagen Volume Serum Mascara
Denne mascara er ret speciel og anderledes fra de fleste andre på markedet, i hvert fald hvad angår applikatoren. Den får inden længe også sit eget indlæg, for I bliver nødt til at se applikatoren i et indlæg for sig selv. Den er flad og med en bred- og en smal-tandet kam. Den er nem at lægge meget mascara på af gangen med og samtidig kan man også sagtens nøjes med lidt af gangen. Uanset om man vil have meget eller lidt på er det nemt at redde vipperne ud og man ser nemt forskel på om man har brugt de bredde eller smalle tænder. Det gør desuden at denne mascara er en af den eneste jeg har prøvet som også egner sig godt til dem der har lash extensions – jeg har ikke selv prøvet den imens jeg har haft det, men det er ikke svært at forstille sig at den vil være god til formålet. Desuden er den ultra sort og når den først tørrer så holder den rigtig godt hele dagen. Prisen er desuden super, den koster nemlig 160 kroner på bl.a. Matas.dk (reklamelink).

Anastasia Beverly Hills Aurora Glow Kit
Vi kan vist roligt sige at highlighters/strobing/illuminizers/glow er den nye trend i makeup verdenen. Jeg har modtaget op til flere highlighter paletter på det seneste og de pibler frem fra mange forskellige makeup mærker. Det er dog specielt denne Aurora Glow Kit som har vundet mit hjerte. Den indeholder seks relativ forskellige nuancer og så er de bare virkelig flotte. Så du får virkelig nogle farver der kan bruges til mange forskellige ting og kan mixes og matches til lidt af hvert. Alle seks nuancer er med masser af shimmer og så er de nemme at arbejde med og tone ud. Jeg er total solgt – paletten og farverne er bare så flotte. Hold øje med bloggen, for den skal helt sikkert have sit eget indlæg med en tilhørende anmeldelse meget snart. Kittet koster vejledende 519 kroner, men kan købes på BeautyBay.com til kun 182 kroner lige nu.

Rodial InstaGlam Deluxe Compact Contouring Powder
Denne bronzer, eller retter kontur-pudder, har jeg desværre tidligere giver lidt “tæsk”, men nu har den virkelig vundet sig en god plads når jeg lægger makeup. Den er nemlig lidt speciel i farven, den er nærmest gråbrun eller taupe – en farve som jeg ikke umiddelbart ligner de fleste andre bronzere, men som sagt er den jo udelukkende til kontur, altså til at konturere kindben og ansigt, vi kan kalde det at modellere. Ofte kan bronzere give et meget gulligt eller kunstigt resultat, men denne gråbrune kontur-pudder giver et meget naturligt og “usynligt” resultat. Den er faktisk hel perfekt. Desuden er den mat, som et godt kontur-produkt bør være, og ikke mindst rigtig lækker at arbejde med; på ingen måde pudret, nem at arbejde med og bygge op. Designet oser af kvalitet, så det passer rigtig godt sammen det hele. Prisen er også i det ekstemt høje ende, men til gengæld er den meget drøj i brug, den koster nemlig vejledende 595 kroner, men kan bl.a. kan blandt andet købes på Gucca.dk til 390 kroner.

Urban Decay Jean-Michel Basquiat Gallery palette
Denne limited edition blush palette er jeg blevet temmelig vild med – farverne er bare lige mig og så kan den bruges til mange ting trods den kun indeholder fire farver. Jeg har allerede anmeldt den HER og fortalt hvorfor jeg er så begejstret. For det første er det bare så smukke farver til kolde piger, der er både en lys og en mørk blush. For det andet indeholder paletten også en bronzer og en highlighter som er virkelig fine og som gør paletten lidt til en all-round palette. For det tredje så er kvaliteten af blush, highlighter og bronzer bare helt i top; nem at arbejde med og rigtig godt pigmenteret. Jeg er så stor fan! Paletten kan stadig købes – vejlendende koster paletten 300 kroner eller på FeelUnique.com (reklamelink) til kun 240 kroner.

 

// Rikke

IsaDora Cover Up Foundation & Concealer

dsc01264*Produkter modtaget til test*

Jeg har testet disse to foundations fra IsaDora – en flydende og en fast på stick-form. Serien hedder Cover Up, hvilket er meget sigende da disse to har en super god dækevne. Jeg modtog først den flydende, som jeg hurtigt er blevet helt vild med. Senere har jeg modtaget den på stick-form, som jeg derfor også straks tog i brug da jeg elsker den type foundations. Dog vil jeg sige at det klart er den flydende jeg er glad for.

IsaDora Cover Up Foundation & Concealer
Jeg har ikke meget negativt at sige om denne lækre foundation – den er lige mig, passer perfekt til mine ønsker i en foundation og min hudtype:

  • Emballagen er med pumpe, så det er let og hygiejnisk at dosere – ét pump er hel perfekt.
  • Konsistensen er flydende og meget let at fordele og arbejde ind i huden.
  • Dækevnen er som sagt høj. Den skulle fungere som foundation og concealer i én, hvilket den faktisk også gør for mig lige i øjeblikket, hvor min hud er rigtig pæn. Har jeg større problem-områder skal jeg dog have fat i en normal concealer.
  • Holdbarheden er også rigtig fin så længe jeg sørger for at sætte den med lidt pudder.
  • Finish er et smukt naturligt og dewy finish – let skinnende.
  • Prisen er rigtig god – på Nelly.com kan den købes til bare 149 kroner! I Magasin koster den 179 kroner.

Jeg elsker den og kunne sagtens finde på at købe den igen – så hermed minde bedste anbefalinger!

IsaDora Cover Up Stick’n Brush Foundation & Concealer
Som sagt er jeg knap så tosset med denne foundation, selvom jeg generelt rigtig godt kan lide den cremede konsistens fra stick-foundations. Denne foundation kommer med en pensel i enden – desværre er den lidt for lille og ufleksibel til at jeg vil anbefale nogen af bruge den til at påføre med, det tager nemlig alt for lang tid og det er svært at arbejde produktet helt ind i huden. Denne foundation virker dog en smule tør og jeg vil derfor ikke anbefale den til dig der har tør hud, måske den vil være god til meget fedtet hud. Prisen er den samme – 149 kroner på Nelly.com.

dsc01267*Dette blogindlæg indeholder affiliate links*

// Rikke
Older posts