IsaDora Cover Up Foundation & Concealer

dsc01264*Produkter modtaget til test*

Jeg har testet disse to foundations fra IsaDora – en flydende og en fast på stick-form. Serien hedder Cover Up, hvilket er meget sigende da disse to har en super god dækevne. Jeg modtog først den flydende, som jeg hurtigt er blevet helt vild med. Senere har jeg modtaget den på stick-form, som jeg derfor også straks tog i brug da jeg elsker den type foundations. Dog vil jeg sige at det klart er den flydende jeg er glad for.

IsaDora Cover Up Foundation & Concealer
Jeg har ikke meget negativt at sige om denne lækre foundation – den er lige mig, passer perfekt til mine ønsker i en foundation og min hudtype:

  • Emballagen er med pumpe, så det er let og hygiejnisk at dosere – ét pump er hel perfekt.
  • Konsistensen er flydende og meget let at fordele og arbejde ind i huden.
  • Dækevnen er som sagt høj. Den skulle fungere som foundation og concealer i én, hvilket den faktisk også gør for mig lige i øjeblikket, hvor min hud er rigtig pæn. Har jeg større problem-områder skal jeg dog have fat i en normal concealer.
  • Holdbarheden er også rigtig fin så længe jeg sørger for at sætte den med lidt pudder.
  • Finish er et smukt naturligt og dewy finish – let skinnende.
  • Prisen er rigtig god – på Nelly.com kan den købes til bare 149 kroner! I Magasin koster den 179 kroner.

Jeg elsker den og kunne sagtens finde på at købe den igen – så hermed minde bedste anbefalinger!

IsaDora Cover Up Stick’n Brush Foundation & Concealer
Som sagt er jeg knap så tosset med denne foundation, selvom jeg generelt rigtig godt kan lide den cremede konsistens fra stick-foundations. Denne foundation kommer med en pensel i enden – desværre er den lidt for lille og ufleksibel til at jeg vil anbefale nogen af bruge den til at påføre med, det tager nemlig alt for lang tid og det er svært at arbejde produktet helt ind i huden. Denne foundation virker dog en smule tør og jeg vil derfor ikke anbefale den til dig der har tør hud, måske den vil være god til meget fedtet hud. Prisen er den samme – 149 kroner på Nelly.com.

dsc01267*Dette blogindlæg indeholder affiliate links*

// Rikke

De produkter jeg køber igen og igen…

dsc01248Beklager den manglende aktivitet for tiden – som I ved er jeg nu blevet mor til to og oveni hatten har vi solgt vores hus og i færd med at købe et nyt, hvilket forklarer manglende tid til bloggen. Det skal nok blive bedre nu…

Det er længe siden jeg første gang tænkte at jeg ville lave et indlæg som dette, nemlig et hvor jeg viser de få stor favoritter frem som jeg har – altså de produkter som jeg køber igen og igen… Det er naturligvis værd at huske at nogle produkter bare ikke så let “slipper op”, f.eks. makeup pensler, øjenskyggepaletter, osv. Dette indlæg beskæftiger sig derfor kun med produkter som slipper op fra tid til anden og jeg derfor bare bliver nødt til at erstatte med præcis det samme produkt. Som I måske har bemærket af billedet er det udelukkende produkter fra Clinique og Urban Decay, hvilket er helt og aldeles tilfældigt, det er ganske simpelt fordi de laver gode produkter som jeg ikke kan undvære.

Urban Decay All Nighter Makeup Setting Spray
Denne spray er en af de få setting sprays som jeg oplever gør en forskel – forskellen er ikke enorm, men dog stadig synlig. Jeg bruger den hver gang jeg skal til fest og specielle lejligheder, samt de dage hvor jeg er på farten fra tidlig morgen til sen aften og ikke er har mulighed for at friske makeup’en op hjemme midtvejs. Produktet har dog fået ny indpakning og design siden jeg sidst genkøbte, men indholdet skulle stadig være det samme.
Denne setting spray koster 215 kroner og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 200 kroner. I kan desuden læse en anmeldelse HER.

Urban Decay Naked Skin Powder Foundation
Det er rigtig mange gang jeg har genkøbt denne efterhånden – det er og bliver min favorit foundation! Desuden har jeg brugt den meget til brudemakup’er. Det er den foundation på markedet som holder min hud mat i absolut længest tid. Derudover så dækker den rigtig godt og efterlader et naturligt mat resultat. Dog anbefaler jeg den ikke hvis du har tør hud. Derudover kan den heller ikke prale af at være drøj.
Denne pudder foundation koster 270 kroner og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 230 kroner. I kan læse en anmeldelse af den HER.

Clinique Sheer Stay-Matte Pressed Powder
Hvem kan ikke bruge en god kompakt pudder? Jeg tror langt de fleste enten ejer eller har ejet en kompakt pudder til at mattere t-zonen. Denne pudder er absolut den bedste jeg kender til dette formål, den er super effektiv. Som professionel makeup artist har jeg brugt den flittigt til både mænd og kvinder som skal på TV og den gør virkelig en forskel uden at se pudret ud på nogen måder – et naturligt og usynligt, mat resultat. Jeg har altid en i tasken, et i mit professionelle makeup kit og en i min private samling.
Denne pudder kan købes på Matas.dk til 245 kroner. I kan desuden læse min anmeldelse af den HER.

Urban Decay Eyeshadow Primer Potion
Hemmeligheden bag enhver holdbar øjenskygge er en øjenskygge primer – en god en! Denne fra Urban Decay er super god og prisen pr ml er meget fair. Denne har været en favorit i de sidste mange år, minimum 5-6 år. De senere år har jeg dog fundet alternativer som fungerer lige så godt. Primer Potion har dog stadig den fordel at den er billigst pr ml når jeg sammenligner. Derudover er den utrolig drøj i brug og holder i laaaang tid…
Denne øjenskygge primer koster 160 kroner for 10 mL og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 145 kroner. I kan desuden læse en anmeldelse HER.

Clinique Pretty Easy Liquid Eyelining Pen
Denne flydende eyeliner gør den vanskelige kunst “flydende eyeliner” så nem som det nu kan blive. Konsistensen er perfekt, applikatoren er perfekt og holdbarheden er perfekt – jeg kan virkelig ikke sætte en finger på noget der skulle være anderledes. Applikatoren forbliver knivspark trods og farven bliver semi-mat og helt sort. Den er desuden relativ vandfast, men skal nemlig gnubbe lidt for at fjerne den – men uden at man er hård ved øjet på nogen måde.
Kan købes på Matas.dk til 175 kroner. I kan desuden læse min anmeldelse af den HER.

Urban Decay Naked Skin Concealer
Den absolut bedste concealer til dato – de findes ikke meget bedre. Konsistensen, dækevnen og holdbarheden er lige i skabet. En relativ tynd og flydende concealer, som ikke virker tung eller klumper sammen i tør hud. Derudover dækker den rigtig godt og kan nemt bygges op til at dække helt og aldeles. Med hjælp fra lidt pudder så holder den desuden utrolig godt. Jeg anbefaler denne concealer til alle og på “hurtige dag” bruger jeg den flittigt og toner ud med en stor pensel og bruger den alene uden foundation.
Denne concealer koster 18o kroner og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 163 kroner. I kan læse en anmeldelse af den HER.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Urban Decay fiaskoer + tilbud på mine favoritter

collageDet er ingen hemmelighed at Urban Decay må være et af mine absolut yndlingsbrands – måske faktisk mit ultimative favorit brand. Efter min mening er det næsten altid fuldtræffere Urban Decay disker op med og der er ofte spændende nyheder. Det er dog tæt på umuligt, ikke at lave nogle få fiaskoer fra tid til anden, hvilket også bør komme frem i lyset ellers forsvinder min troværdighed lidt i alle de positive ord om Urban Decays andre produkter synes jeg. I særdeleshed når vi taler om meget omtalte hypede produkter synes jeg det er vigtigt også at få den anden side frem.

Her i indlægget får I de to produkter jeg personligt synes er lidt en fiasko fra Urban Decay blandt de seneste nyheder.

Urban Decay Naked Ultimate Basics
Jeg har på fornemmelsen at jeg godt kunne blive upopulær på dette produkt. At jeg mener Naked Ultimate Basics paletten er en fiasko har intet med selve kvaliteten af øjenskyggerne eller den alt for flotte indpakning at gøre. Faktisk er begrundelsen meget subjektiv fordi det handler mere om farvesammensætningen end egentlig kvalitet af produktet, for som altid er Urban Decays øjenskygger rigtig gode, lette at arbejde med og pigmenterede selvom de er matte – mat øjenskygge er ofte ikke så pigmenteret og mere kalket, men det er disse ikke.

Det jeg ikke kan lide ved paletten er farverne – jeg synes simpelthen ikke det er en særlig god “basis palette” som ellers skulle være intentionen med paletten. Mange af farverne minder meget om hinanden og man kunne derfor fint have nemt have haft et mere varieret farvevalg selvom der er tale om neutrale basis farver. Desuden er de overvejende varme og der mangler generelt lidt lysere nuancer – i hvert fald når man er så bleg som jeg og mange andre danske piger og kvinder. Derudover kunne man også sagtens have suppleret med et par shimmer eller satin finish øjenskygger som man kunne bruge til highlight i inderste øjenkrog eller under brynet ligesom der er i både Naked Basics og Naked Basics 2. I det hele taget synes jeg faktisk kun det er den første; Naked Basics, som er en perfekt lille neutral basis palette og er perfekt til formålet. Hverken Naked Basics 2 eller Ultimate Basics er efter min mening værd at bruge penge på!

Urban Decay Naked Ultimate Basics har en vejledende udsalgspris på 385 kroner – og kan bl.a. købes på FeelUnique.com til 330 kroner lige nu.

collageUrban Decay Liquid Moondust Eyeshadow
Så kommer vi til de flydende glimmer øjenskygger Liquide Moondust Eyeshadow. Først tænkte jeg at det var super smart med en flydende/cremet glimmer øjenskygge, specielt fordi jeg synes de traditionelle Moondust Eyeshadows, som er på pudder-form, har lidt vanskeligt ved at “hænge fast” når man påfører den øjenlåget – det sker ikke med en våd glimmer øjenskygge.

Desværre er der flere ting der gør at jeg absolut ikke vil anbefale nogen at bruge penge på disse. For det første så er konsistensen ikke super god, hvilket gør dem vanskelige at arbejde med og lave et flot resultat ud af. De er svære at fordele jævnt og kan se lidt klumpede ud. Forsøger man at tone lidt normale tørre øjenskygger sammen med krakelerer den og falder af, så man skal påføre igen og de klumper derefter endnu mere. Kort sagt – de er bare svære at opnå et flot resultat med. Derudover er der applikatoren som en en tyndpensel – kan næsten bruges som eyeliner. Den er i hvert fald ikke optimal til at påføre den våde øjenskygge direkte med. Så kommer vi til farverne, jeg har modtaget fire af dem, desværre er jeg ikke super tosset med dem og jeg synes mere de giver en vild shimmer-effekt frem for glimmer-effekt.

Urban Decay Liquide Moondust Eyeshadow har en vejledende udsalgspris på 190 kroner og kan lige nu købes på FeelUnique.com til 100 kroner.

naked-skinRabat på favoritterne
Lad os tage lidt sødt til alt det sure… Jeg har nemlig netop opdaget af Feelunique.com har 40 % rabat på to af mine absolutte favoritter fra Urban Decay – nogle af de få produkter som jeg bliver ved med at købe igen og igen. Jeg skal i hvert fald selv har benyttet mig af tilbuddet. Det drejer sig om Urban Decay Naked Skin Concealer og Naked Skin Powder Foundation. Lige nu kan de nemlig købes til hhv. 100 kroner for concealeren her og 148 kroner for foundation her. Til sammenligning koster de i Magasin hhv. 180 og 270 kroner, så der er gode penge at spare!

Urban Decay Naked Skin Concealer er blevet min absolut favorit og jeg har næsten brugt den dagligt (når jeg ikke lige skulle teste andet af) i over halvandet år. I kan læse min anmeldelse af concealeren og hvorfor jeg synes den er helt fantastisk lige HER. Det samme gælder for Urban Decay Naked Skin Powder Foundation som min fedtede hud er rigtig glad for – og som jeg har brugt til en del brudemakeup’er i sommers – det er nemlig den foundation jeg oplever forbliver mat og holdbar længest tid på mig og mange andre. I kan læse min anmeldelse af denne foundation lige HER.

Ud over lige mine to favoritter har Feelunique.com også rabat på meget andet Urban Decay makeup – tjek selv efter om der er noget for dig. Desuden vil jeg lige tilføje at Feelunique.com jo nu har flyttet deres lager og der derfor aldrig kommer told på forsendelser fra dem mere, derudover er der også fri fragt ved køb over 300 kroner! 🙂

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Rodial makeup – halv dyrt og halv godt

Collage*Produkter modtaget til test*

Eller måske skulle overskriften rettere hedde “HEL dyrt og HALVDELEN er godt”! Det er ved at være et par måneder siden jeg fik denne og det har taget mig en del tid at beslutte mig for hvad jeg synes, men nu er jeg altså nået frem til en konklusion som jeg godt vil dele med jer.

Først var jeg vild begejstret for designet af de to kompakte produkter, bronzer og concealer – så blev jeg til gengæld lidt skuffet da jeg faktisk prøvede de to produkter. Heldigvis har jeg en stor makeup organizer stående på mit makeup-bord, hvor jeg sætter de fleste nye produkter jeg får ind af døren, både det jeg selv køber og det jeg modtager til test som dette. På den måde får jeg testet de fleste produkter, dog er det langt fra alle der kommer på bloggen af den eller eller anden grund. Nå, men netop fordi jeg satte produkterne i min akryl organizer endte et par af produkterne med at overraske mig og er ligefrem blevet nogle rigtige favoritter uden jeg næsten nåede at opdage det!

Det drejer sig om Rodial Galmolash Mascara XXL og Rodial Snake Booster Oil – sidstnævnte er jo egentlig hudpleje, men jeg bruger den nærmest som en fugtgivende primer under min foundation.

Rodial Galmolash Mascara XXL er virkelig en fantastisk volumen mascara – den giver utrolig meget volumen og rigtig god længde til mine korte øjenvipper. Til daglig kan man sagtens nøjes med ét lag, og så går det jo hurtigt, og til aften/fest kan man bygge den op til noget hvor man ikke føler trang til at tilføje kunstige vipper. Selve applikatoren er ikke en type jeg ellers falder for, men den har vist sig at være ganske nyttig til denne mascara og formulering. Finished man får med denne mascara er ikke perfekte adskilte vipper, men tilfældige voluminøs flotte “edderkoppe”-vipper. I kan se resultatet på nogle af mine seneste “Dagens makeup” indlæg, eller udpluk fra dem nedenfor. Det eneste minus med denne mascara er at jeg oplever den godt kan sætte sig lidt på huden ét sted lige under brynet, hvor mine øjenvipper rammer. Dette sker efter en lang dag, hvis min hud er lidt fedtet der, og det sker desværre ofte i løbet af dagen for mig. Dog er jeg så vild med de vipper jeg får af denne mascara at jeg bruger den trods dét – heldigvis er det ikke så meget. Til alle som har lange vipper der rører huden og hvis hud let bliver fedtet omkring øjnene, så vil jeg nok ikke anbefale den.

Collage2Så har vi Rodial Snake Booster Oil, en fantastisk fugtgivende olie som meget hurtigt tørrer ind i huden og danner et utrolig godt underlag for både en våd og en tør foundation. Olien kommer med en pipette så det er nemt at dosere 2-3 dråber, hvilket efter min mening er et must når der er tale om en olie. Jeg er VILD med den! …og så oplever jeg faktisk den gør en forskel.

Resten af produkterne er jeg ikke begejstret for – og priserne er helt hen i vejret. Bronzeren er ok, men lidt en speciel grålig farve, det samme gælder for brynpennen. Mest af alt synes jeg nok produkterne er ringe fordi de koster spidsen af en jetjager.

Galmolash Mascara XXL ligger til 275 kroner og Snake Booster Oil koster 795 kroner – produkterne forhandles bl.a. i Magasin. De resterende produkter koster alt imellem 375 kroner for concealeren, 595 kroner for bronzer og 460 kroner for blush børsten. Dyrt!

// Rikke

Delilah makeup – spænder fra elendig til fantastisk

DSC07419*Produkter modtaget til test*

For en lille måned siden modtog jeg alle disse flotte produkter med posten til test. Mærket hedder Delilah, det er ikke nyt, dog nyt for mig – det skulle eftersigende blive forhandlet bl.a. hos nogle frisører og lignende. Umiddelbart oser indpakningen af kvalitet – det samme gør priserne. Så jeg var meget begejstret for at komme i gang, måske så du makeup’en jeg lagde næsten udelukkende med disse produkter: Dagens makeup – Lullaby.

I det følgende vil jeg kort gennemgå de enkelte produkter på billedet ovenfor – jeg er splittet, på den ene side nogle virkelig lækre kvalitetsprodukter og på den anden side er der også nogle ting som bare på ingen måde er pengene værd!

Først har vi disse tre pensler; Large Powder Brush, Angled Contour Brush og Eyeshadow Brush. Kvaliteten af hårene på de to store pensler er af lækre syntetiske hår, som fungerer rigtig god som stor pudderbørste, men desværre lidt for stive eller ufleksible som konturbørste. Jeg er helt vild med den store pudderbørste, mens den anden vinklede børste er ret ubrugelig. Efter min mening er den for tynd og hårene for faste, og ser man så på prisen er det jo helt hen i vejret. Øjenskygge børsten er rigtig fin og alsidig, kan bruges til at pakke øjenskygge på øjenlåget og tone kanten flot ud.

Priserne på penslerne ligger på hhv. 469 kroner for pudderbørsten, 379 kroner for konturbørsten og 259 kroner for øjenskyggepenslen – meget dyre pensler!! Øjenskygge penslen kan du sagtens finde lige så god til en pris under 100 kroner, mens så stor og lækker pudderbørste desværre ofte bare er lidt dyre, så trods den høje pris pengene værd.DSC07347Videre til huden; Under Wear Future Resist Skin Primer, Time Frame Future Resist Foundation SPF 20 og Fade Away Future Resist Concealer. Indpakningen på primer og foundation er jeg ret vild med – lange tuber med pumpe, elsker pumpe! Primeren virker rigtig lækker og udjævner huden rigtig fint. Foundation er kun let dækkende, hvilket desværre ikke er noget for mig personligt, men giver god fugt. Jeg vil mene den er god til en moden hud, som ikke ønsker alt for meget dækevne, men personligt er jeg ikke fan. Concealeren er jeg slet ikke vild med, hverken emballage, applikator eller konsistens og dækevne. Synes ikke rigtig den kan bruges til noget som helst.

Primeren ligger til 329 kroner, foundation koster 339 kroner og concealer 259 kroner. Den eneste der kommer i nærheden af at være pengene værd er primeren efter min mening. Den er til gengæld også lækker både pga. indpakning, pumpen og konsistens.hudSå kommer vi til bronzeren Sunset Matte Bronzer, Light Medium. Igen en utrolig lækker indpakning, som lukkes med magnet. Den kommer desuden i samme lille grå pose som penslerne. Jeg elsker at den er mat, det er lige sådan en bronzer skal være efter mit hoved. Så er den nem og god at arbejde med og grundet den semi-lyse farve kommer man ikke så let galt afsted. Det kan muligvis fornemmes på min hånd at den glider silkeblød på huden. Super bronzer – minder mig dog meget om så mange andre bronzer. Farvemæssigt er den lidt grålig i nuancen, hvorfor jeg ikke vil anbefale den, hvis man har meget gylden glød – så tror jeg desværre ikke den passer for godt til dig.

Prismæssigt ligger vi stadig meget højt, den koster nemlig 339 kroner – dyrt! Dog synes jeg stadig den er pengene værd, men man kan nu også stadig finde en der er billigere og stadig lige så god kvalitet når man ser på selve produktet.bronzerSå kommer vi endelig til én af de produkter som jeg bare er helt vild med, nemlig Colour Blush Compact Powder Blusher – her i farven Lullaby. Ligesom med bronzeren lukkes den med magnet, har et lille spejl og ellers bare en virkelig lækker kvalitet og enkel metal indpakning. Super pigmentering, nem at arbejde med og flot silke-finish på huden. Desuden er farven virkelig flot, umiddelbart meget lyserød, men med en anelse støvet slør. Blushen er helt mat. Jeg bruger den rigtig meget for tiden, synes den er så flot på min vinterblege kolde hud. Eneste minus er at den kun kommer i tre farver – dem må de meget gerne lave flere af. Til gengæld er farverne rigtig flotte og meget forskellige.

Prismæssigt nærmer vi os lidt mere noget jeg synes kan være rimeligt, nemlig 259 kroner. Uanset den høje pris er den altså pengene værd!kinderUd over blush så kan Delilah altså noget med læbeprodukter, her har vi; Colour Intense Cream Lipstick og Colour Gloss Ultimate Shine Lipgloss i farverne hhv. Brink og Modesty. Jeg er helt vild med disse to produkter, både indpakning og selve produkt – derudover er jeg også helt skudt i farverne! Læbestiften er virkelig lækker og cremet, dækker godt og tørrer ikke mine læber ud – og se lige en lækker indpakning og detaljen med navnet i selve læbestiften. Lipglossen er også virkelig lækker i konsistens, den klistrer næsten ikke, glider let på læberne og efterlader et flot glossy finish. Desuden er applikatoren lige i skabet og ligeledes den flotte stilrene og luksuriøse indpakning.

Prisen for en lipgloss er 219 kroner og en læbestift koster 239 kroner – ok priser og helt sikkert pengene værd!læberVidere til øjenskygge; Colour Intense Compact Eyeshadow i farverne Forrest og Mulberry. Umiddelbart synes jeg virkelig disse to øjenskygger så lovende ud, desuden mærkes de meget lækre og mere cremede end pudderagtig. Når det så er sagt så var de desværre lidt for cremede for de bliver nærmest bare trykket mere og mere sammen og giver derfor ikke helt så meget farve – så man skal arbejde lidt for sin sag når de skal ligges. Når de så ligger på øjenlåget og man har intensiveret dem ved at ligge flere lag, så holder de desværre heller ikke super godt, de sætter sig lidt i klumper i løbet af dagen.

Øjenskyggerne koster 199 kroner stykket og er desværre slet ikke pengene værd efter min mening.øjneTil sidst har vi Brow Line Retractable Eyebeow Pencil with Brush. Jeg er ikke imponeret, ganske almindelig og uden nogen former for wauw-effekt. Der findes masser af denne slags øjensbrynspenne på markedet som ligger på niveau eller er bedre til en bedre pris. Pennen ligger til 199 kroner.brynSå falder du over Delilah makeup’en hos din frisør eller andre steder, så kig lige på de lækre læbeprodukter, samt blushes!! …prismæssigt kan resten ikke rigtig betale sig! 🙂

Kender du Delilah?

// Rikke
Older posts