NYX Strobe of Genius Illuminating Palette

collageMit i alt vores flytterod har jeg ét produkt jeg bruger til highlighting af både ansigt, læber og øjn-området i brug. Derfor var det dejlig nemt og lige til at gribe ud efter denne palette med hele 7 forskellige highlighters fra NYX da der skulle pakkes. Jeg har stadig ikke fået min makeup på plads i mit nye makeup rum, så det er stadig på 3. uge den samme jeg bruger. Paletten her har virkelig vist sig at være nyttig da den indeholder flere forskellige nuancer så den både er brugbar til øjne, kindben, læber og resten af ansigtet. Så er man ude efter en highlighter, men kan ikke beslutte sig for farven, så er denne budgetvenlige palette fra NYX absolut værd at kigge nærmere på.

Nedenfor har jeg swatchet alle syv farver:

  • Øverst; en gullig/guld, sart lyserød, lys violet og en rosa
  • Nederst: en gylden beige, lys bronze og en champagne farvet

swatchesPå billed swatchesne ovenfor kommer farverne desværre slet ikke til deres ret – så find din nærmeste Matas, som forhandler NYX og prøv dem live. Alle syv pudder-highliters er med shimmer finish, nogle mere end andre.

Måske er du ny til higlighting eller strobing, som det også kaldes, men der er altså mange muligheder med sådan en palette her – kun fantasien sætter grænser. Eksempelvis;

  • Øjne – under brynet, i inderste øjekrog eller som en effekt midt på øjenlåget ovenpå øjenskyggen.
  • Kindben – på oversiden langs kindbenet eller på æblekinden sammen med blush.
  • Læberne – på amorbuen eller midt på læberne ovenpå læbestiften.

Nogle highlighter også tippen af næsen, pande, hage, osv. – en highlighting-trend, som har taget overhånd efter min mening.

Paletten kan købes i en del Matas-butikker efterhånden eller på Matas.dk og koster bare 150 kroner – så absolut budgetvenlig og perfekt, hvis man har lyst til at prøve highligting af.

Indeholder affiliate links.

// Rikke

IsaDora Cover Up Foundation & Concealer

dsc01264*Produkter modtaget til test*

Jeg har testet disse to foundations fra IsaDora – en flydende og en fast på stick-form. Serien hedder Cover Up, hvilket er meget sigende da disse to har en super god dækevne. Jeg modtog først den flydende, som jeg hurtigt er blevet helt vild med. Senere har jeg modtaget den på stick-form, som jeg derfor også straks tog i brug da jeg elsker den type foundations. Dog vil jeg sige at det klart er den flydende jeg er glad for.

IsaDora Cover Up Foundation & Concealer
Jeg har ikke meget negativt at sige om denne lækre foundation – den er lige mig, passer perfekt til mine ønsker i en foundation og min hudtype:

  • Emballagen er med pumpe, så det er let og hygiejnisk at dosere – ét pump er hel perfekt.
  • Konsistensen er flydende og meget let at fordele og arbejde ind i huden.
  • Dækevnen er som sagt høj. Den skulle fungere som foundation og concealer i én, hvilket den faktisk også gør for mig lige i øjeblikket, hvor min hud er rigtig pæn. Har jeg større problem-områder skal jeg dog have fat i en normal concealer.
  • Holdbarheden er også rigtig fin så længe jeg sørger for at sætte den med lidt pudder.
  • Finish er et smukt naturligt og dewy finish – let skinnende.
  • Prisen er rigtig god – på Nelly.com kan den købes til bare 149 kroner! I Magasin koster den 179 kroner.

Jeg elsker den og kunne sagtens finde på at købe den igen – så hermed minde bedste anbefalinger!

IsaDora Cover Up Stick’n Brush Foundation & Concealer
Som sagt er jeg knap så tosset med denne foundation, selvom jeg generelt rigtig godt kan lide den cremede konsistens fra stick-foundations. Denne foundation kommer med en pensel i enden – desværre er den lidt for lille og ufleksibel til at jeg vil anbefale nogen af bruge den til at påføre med, det tager nemlig alt for lang tid og det er svært at arbejde produktet helt ind i huden. Denne foundation virker dog en smule tør og jeg vil derfor ikke anbefale den til dig der har tør hud, måske den vil være god til meget fedtet hud. Prisen er den samme – 149 kroner på Nelly.com.

dsc01267*Dette blogindlæg indeholder affiliate links*

// Rikke

De produkter jeg køber igen og igen…

dsc01248Beklager den manglende aktivitet for tiden – som I ved er jeg nu blevet mor til to og oveni hatten har vi solgt vores hus og i færd med at købe et nyt, hvilket forklarer manglende tid til bloggen. Det skal nok blive bedre nu…

Det er længe siden jeg første gang tænkte at jeg ville lave et indlæg som dette, nemlig et hvor jeg viser de få stor favoritter frem som jeg har – altså de produkter som jeg køber igen og igen… Det er naturligvis værd at huske at nogle produkter bare ikke så let “slipper op”, f.eks. makeup pensler, øjenskyggepaletter, osv. Dette indlæg beskæftiger sig derfor kun med produkter som slipper op fra tid til anden og jeg derfor bare bliver nødt til at erstatte med præcis det samme produkt. Som I måske har bemærket af billedet er det udelukkende produkter fra Clinique og Urban Decay, hvilket er helt og aldeles tilfældigt, det er ganske simpelt fordi de laver gode produkter som jeg ikke kan undvære.

Urban Decay All Nighter Makeup Setting Spray
Denne spray er en af de få setting sprays som jeg oplever gør en forskel – forskellen er ikke enorm, men dog stadig synlig. Jeg bruger den hver gang jeg skal til fest og specielle lejligheder, samt de dage hvor jeg er på farten fra tidlig morgen til sen aften og ikke er har mulighed for at friske makeup’en op hjemme midtvejs. Produktet har dog fået ny indpakning og design siden jeg sidst genkøbte, men indholdet skulle stadig være det samme.
Denne setting spray koster 215 kroner og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 200 kroner. I kan desuden læse en anmeldelse HER.

Urban Decay Naked Skin Powder Foundation
Det er rigtig mange gang jeg har genkøbt denne efterhånden – det er og bliver min favorit foundation! Desuden har jeg brugt den meget til brudemakup’er. Det er den foundation på markedet som holder min hud mat i absolut længest tid. Derudover så dækker den rigtig godt og efterlader et naturligt mat resultat. Dog anbefaler jeg den ikke hvis du har tør hud. Derudover kan den heller ikke prale af at være drøj.
Denne pudder foundation koster 270 kroner og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 230 kroner. I kan læse en anmeldelse af den HER.

Clinique Sheer Stay-Matte Pressed Powder
Hvem kan ikke bruge en god kompakt pudder? Jeg tror langt de fleste enten ejer eller har ejet en kompakt pudder til at mattere t-zonen. Denne pudder er absolut den bedste jeg kender til dette formål, den er super effektiv. Som professionel makeup artist har jeg brugt den flittigt til både mænd og kvinder som skal på TV og den gør virkelig en forskel uden at se pudret ud på nogen måder – et naturligt og usynligt, mat resultat. Jeg har altid en i tasken, et i mit professionelle makeup kit og en i min private samling.
Denne pudder kan købes på Matas.dk til 245 kroner. I kan desuden læse min anmeldelse af den HER.

Urban Decay Eyeshadow Primer Potion
Hemmeligheden bag enhver holdbar øjenskygge er en øjenskygge primer – en god en! Denne fra Urban Decay er super god og prisen pr ml er meget fair. Denne har været en favorit i de sidste mange år, minimum 5-6 år. De senere år har jeg dog fundet alternativer som fungerer lige så godt. Primer Potion har dog stadig den fordel at den er billigst pr ml når jeg sammenligner. Derudover er den utrolig drøj i brug og holder i laaaang tid…
Denne øjenskygge primer koster 160 kroner for 10 mL og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 145 kroner. I kan desuden læse en anmeldelse HER.

Clinique Pretty Easy Liquid Eyelining Pen
Denne flydende eyeliner gør den vanskelige kunst “flydende eyeliner” så nem som det nu kan blive. Konsistensen er perfekt, applikatoren er perfekt og holdbarheden er perfekt – jeg kan virkelig ikke sætte en finger på noget der skulle være anderledes. Applikatoren forbliver knivspark trods og farven bliver semi-mat og helt sort. Den er desuden relativ vandfast, men skal nemlig gnubbe lidt for at fjerne den – men uden at man er hård ved øjet på nogen måde.
Kan købes på Matas.dk til 175 kroner. I kan desuden læse min anmeldelse af den HER.

Urban Decay Naked Skin Concealer
Den absolut bedste concealer til dato – de findes ikke meget bedre. Konsistensen, dækevnen og holdbarheden er lige i skabet. En relativ tynd og flydende concealer, som ikke virker tung eller klumper sammen i tør hud. Derudover dækker den rigtig godt og kan nemt bygges op til at dække helt og aldeles. Med hjælp fra lidt pudder så holder den desuden utrolig godt. Jeg anbefaler denne concealer til alle og på “hurtige dag” bruger jeg den flittigt og toner ud med en stor pensel og bruger den alene uden foundation.
Denne concealer koster 18o kroner og kan bl.a. købes hos FeelUnique.com til 163 kroner. I kan læse en anmeldelse af den HER.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Urban Decay fiaskoer + tilbud på mine favoritter

collageDet er ingen hemmelighed at Urban Decay må være et af mine absolut yndlingsbrands – måske faktisk mit ultimative favorit brand. Efter min mening er det næsten altid fuldtræffere Urban Decay disker op med og der er ofte spændende nyheder. Det er dog tæt på umuligt, ikke at lave nogle få fiaskoer fra tid til anden, hvilket også bør komme frem i lyset ellers forsvinder min troværdighed lidt i alle de positive ord om Urban Decays andre produkter synes jeg. I særdeleshed når vi taler om meget omtalte hypede produkter synes jeg det er vigtigt også at få den anden side frem.

Her i indlægget får I de to produkter jeg personligt synes er lidt en fiasko fra Urban Decay blandt de seneste nyheder.

Urban Decay Naked Ultimate Basics
Jeg har på fornemmelsen at jeg godt kunne blive upopulær på dette produkt. At jeg mener Naked Ultimate Basics paletten er en fiasko har intet med selve kvaliteten af øjenskyggerne eller den alt for flotte indpakning at gøre. Faktisk er begrundelsen meget subjektiv fordi det handler mere om farvesammensætningen end egentlig kvalitet af produktet, for som altid er Urban Decays øjenskygger rigtig gode, lette at arbejde med og pigmenterede selvom de er matte – mat øjenskygge er ofte ikke så pigmenteret og mere kalket, men det er disse ikke.

Det jeg ikke kan lide ved paletten er farverne – jeg synes simpelthen ikke det er en særlig god “basis palette” som ellers skulle være intentionen med paletten. Mange af farverne minder meget om hinanden og man kunne derfor fint have nemt have haft et mere varieret farvevalg selvom der er tale om neutrale basis farver. Desuden er de overvejende varme og der mangler generelt lidt lysere nuancer – i hvert fald når man er så bleg som jeg og mange andre danske piger og kvinder. Derudover kunne man også sagtens have suppleret med et par shimmer eller satin finish øjenskygger som man kunne bruge til highlight i inderste øjenkrog eller under brynet ligesom der er i både Naked Basics og Naked Basics 2. I det hele taget synes jeg faktisk kun det er den første; Naked Basics, som er en perfekt lille neutral basis palette og er perfekt til formålet. Hverken Naked Basics 2 eller Ultimate Basics er efter min mening værd at bruge penge på!

Urban Decay Naked Ultimate Basics har en vejledende udsalgspris på 385 kroner – og kan bl.a. købes på FeelUnique.com til 330 kroner lige nu.

collageUrban Decay Liquid Moondust Eyeshadow
Så kommer vi til de flydende glimmer øjenskygger Liquide Moondust Eyeshadow. Først tænkte jeg at det var super smart med en flydende/cremet glimmer øjenskygge, specielt fordi jeg synes de traditionelle Moondust Eyeshadows, som er på pudder-form, har lidt vanskeligt ved at “hænge fast” når man påfører den øjenlåget – det sker ikke med en våd glimmer øjenskygge.

Desværre er der flere ting der gør at jeg absolut ikke vil anbefale nogen at bruge penge på disse. For det første så er konsistensen ikke super god, hvilket gør dem vanskelige at arbejde med og lave et flot resultat ud af. De er svære at fordele jævnt og kan se lidt klumpede ud. Forsøger man at tone lidt normale tørre øjenskygger sammen med krakelerer den og falder af, så man skal påføre igen og de klumper derefter endnu mere. Kort sagt – de er bare svære at opnå et flot resultat med. Derudover er der applikatoren som en en tyndpensel – kan næsten bruges som eyeliner. Den er i hvert fald ikke optimal til at påføre den våde øjenskygge direkte med. Så kommer vi til farverne, jeg har modtaget fire af dem, desværre er jeg ikke super tosset med dem og jeg synes mere de giver en vild shimmer-effekt frem for glimmer-effekt.

Urban Decay Liquide Moondust Eyeshadow har en vejledende udsalgspris på 190 kroner og kan lige nu købes på FeelUnique.com til 100 kroner.

naked-skinRabat på favoritterne
Lad os tage lidt sødt til alt det sure… Jeg har nemlig netop opdaget af Feelunique.com har 40 % rabat på to af mine absolutte favoritter fra Urban Decay – nogle af de få produkter som jeg bliver ved med at købe igen og igen. Jeg skal i hvert fald selv har benyttet mig af tilbuddet. Det drejer sig om Urban Decay Naked Skin Concealer og Naked Skin Powder Foundation. Lige nu kan de nemlig købes til hhv. 100 kroner for concealeren her og 148 kroner for foundation her. Til sammenligning koster de i Magasin hhv. 180 og 270 kroner, så der er gode penge at spare!

Urban Decay Naked Skin Concealer er blevet min absolut favorit og jeg har næsten brugt den dagligt (når jeg ikke lige skulle teste andet af) i over halvandet år. I kan læse min anmeldelse af concealeren og hvorfor jeg synes den er helt fantastisk lige HER. Det samme gælder for Urban Decay Naked Skin Powder Foundation som min fedtede hud er rigtig glad for – og som jeg har brugt til en del brudemakeup’er i sommers – det er nemlig den foundation jeg oplever forbliver mat og holdbar længest tid på mig og mange andre. I kan læse min anmeldelse af denne foundation lige HER.

Ud over lige mine to favoritter har Feelunique.com også rabat på meget andet Urban Decay makeup – tjek selv efter om der er noget for dig. Desuden vil jeg lige tilføje at Feelunique.com jo nu har flyttet deres lager og der derfor aldrig kommer told på forsendelser fra dem mere, derudover er der også fri fragt ved køb over 300 kroner! 🙂

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Beauty køb i Miami

DSC09977Som mange af jer nok ved så har jeg været på ferie de første to uger af september – derfor har der været ret stille på bloggen. Og først nu er min hverdag ved at se normal ud, så jeg kan få tid til noget af det jeg holder af – at blogge om makeup! 🙂

Det har været min aller første tur til USA og derfor har jeg også været spændt på at få fingrene i noget af det makeup som vi ikke kan købe herhjemme. Jeg har besøgt lidt almindelige skønhedsbutikker, samt Ulta og Sephora. Rigtig mange brands går igen, men der er også en del nye – nogle af dem så spændende at jeg måtte brænde mit dankort lidt varmt.

Nogle af produkterne har jeg næsten ikke nået at teste, mens andre har været brugt flittigt på det krydstogt vi var på fra Miami. Jeg vil kort gennemgå de lækre køb I kan se af billedet ovenfor.

DSC09981Det eneste hudpleje jeg fik købt er denne lyserøde pin-up serie fra et relativt nyt brand, der hedder Soap & Glory, som engelske No.7 står bag. Det er altså stadig noget vi danskere kan få fat i, hvis vi handler på boots.com. Egentlig var jeg bare ude efter en ny og anderledes dagcreme og body butter, men så fik ente også natcremen og denne store shower gel i min kurv. Jeg har endnu ikke prøvet produkterne, men deres The Righteous Butter skulle hurtigt være blevet en kæmpe bestseller og så pynter hele den feminine pin-up serie jo fint på mit badeværelse indtil nu. Resten af Soap & Glory produkterne er i helt samme lyserøde design. Derudover kan jeg tilføje at priserne er meget fair og ligger i den relativt billige ende, omkring de 100 kroner pr produkt på boots.com – dog kan jeg se på min bon at jeg smed lidt flere dollars efter produkterne.

DSC09988Så kommer vi til den noget hypede Lorac Pro Palette som vi i Danmark ikke lige umiddelbart kan få fingrene i. Egentlig ledte jeg ikke efter paletten, men efter et besøg i Ulta måtte jeg altså se om den var al hypen værd. Ærligt, så synes jeg egentlig ikke vi mangler den herhjemme – der findes efterhånden tons vis af andre paletter med neturale øjenskygger som er lige så gode eller endda bedre end paletten her. Kvaliteten af øjenskyggerne er super, men sammensætningen af farver er en anelse kedeligt og der er ikke noget nyt under solen her. Paletten inkl. den lille øjenskygge primer, som følger med kostede 44 dollars – så ormtændt samme prisniveau som Urban Decay Naked paletterne, som jeg personligt hellere vil anbefale.

DSC00002Også i Ulta faldt jeg over disse skønheder fra It Cosmetics, såkaldte ombre blushes. Den ene er mat og den anden med shimmer, denne kan man også udmærket bruge til highlighting. Virkelig flotte både i emballagen og ikke mindst på huden. Desuden er kvaliteten af selve produktet super godt. Helt præcist hedder de It Cosmetics CC+ Rad Ombre Blush og kostede 24 dollars stykket. Ud over disse to produkter fra It Cosmetics fik jeg også nogle andre små gode prøver med i posen som jeg stadig mangler at afprøve.

DSC00023Nu kommer vi faktisk til det jeg som det eneste på forhånd havde noteret mig at jeg bare VILLE have fat i. Tarte Amazonian Clay 12-Hour Blushes – blushes som egentlig ligner lidt noget plastik-bras, men som roses til skyerne af amerikanerne. Desuden må blush altså være et af mine favorit makeup-produkter, så jeg blev bare nødt til at købe fem forskellige farver… Jeg har IKKE fortrudt! Tarte kan både købes i Sephora og Ulta og selvom jeg ikke var imponeret da jeg swatchede dem i butikkerne, faktisk så kom der næsten ikke noget på min hud ved brug af en ringefinger, så er det en helt anden sag når man bruger en pensel. Samtlige blushes glider let på kinderne i et jævnt og smukt lag – desuden er de lette at bygge op. Konsistensen er helt speciel, måske er det fordi de faktisk er lavet af ler. Uanset hvad, så er jeg bare VILD med dem og samtlige farver bruger jeg flittigt. Én blush koster desuden 28 dollars – helt fair for SÅ gode blushes. Nok mine bedste køb på turen.

DSC00040Nu det var Tarte jeg egentlig kom efter – så måtte jeg jo prøve lidt andet også. Så jeg forhørte mig hos personalet. Her fik jeg anbefalet deres 12’er paletter, som også er lavet på ler. Ganske almindelige nude øjenskygge paletter, men nogle særdeles gode nogle af slagsen – jeg har ikke fortrudt. Så helt sikkert anbefalelsesværdigt. Tarte Tarteleette Bloom paletten koster 45 dollars.

DSC00028Så har vi Tarte Tarteis Creamy Matte Lip Paint – farven her minder til forveksling om den meget populære Lolita fra Kat Von D, dog en snært af mere rød/pink undertone, hvilket jeg rigtig god kan lide. Konsistensen er mere cremet og dermed undgår man at læberne efterlades tørre. Finish ser nærmest satin agtigt ud. Holdbarheden er også ganske okay – dog ikke ligesom Kat Von D Evarlasting Lipsticks, men hvem kan også næsten være med der? Generelt et rigtig lækkert produkt i en semi-mørk mat nude nuance. Prisen var 20 dollar.

Derudover vil jeg også ganske hurtigt nævne Tarte Tarteis Lash Paint Mascara, som jeg er blevet utrolig glad for – den sepererer mine vipper og giver både volumen og længde, men det ser ud som om jeg har dobbelt så mange vipper som en almindelig god længde/volumen mascara. Jeg får en hel vifte af smukke vipper! Prisen var 23 dollar.

DSC00012Til sidst vil jeg lige fremhæve en palette fra Too Faced – som vi jo også kan få i Sephora herhjemme – en alt for sød palette Totally Cute, som indeholder 9 flotte farver, hvoraf jeg er helt væk i de fire farvede shimmer øjenskygger. Prisen på denne var 36 dollar, så formentlig samme pris eller lidt billigere end herhjemme.

Til sidst vil jeg lige sige tusind tak til alle som deltog i min 5 års fødselsdags giveaway! Jeg har læst hver og en af jeres mange kommentarer, tusind tak for alle lykønskninger og søde beskeder. Jeg har tilfældigt trukket fem heldige vindere, som jeg har taget kontakt til, Trine, Karoline Mathilde, Anne Kathrine, Rikke & Diana – stort tillykke til jer piger! Desuden vil jeg sige tusind tak til Urban Decay – mit yndlings makeup brand – for de fem lækre Naked Smoky paletter, som de har sponsoreret.

Dette blogindlæg indholder affiliate links.

// Rikke
Older posts