GOSH Copenhagen Volume Serum Mascara // En unik og fantastisk mascara

5 favoritter til hårstyling – særligt til korthårede

collageDer har været alt alt for stille på bloggen på det seneste, for meget travlhed og ikke mindst en smadret computer, kamera og telefon lige oveni hinanden. Men nu er jeg altså klar igen, med fem fantastiske favoritter til mit korte hår. Ingen tvivl om at produkterne også kan bruges til mellemlangt og langt hår, men eftersom jeg selv er korthåret så bærer stylingsprodukterne altså også præg af det.

Redken Wind Blown 05 Dry Finishing Spray
Dette er et meget anderledes produkt som kan være lidt svær at forklare, men egentlig er det nok lettest at henvise til navnet; en tør finishing spray som giver et voluminøst vindblæst look. Jeg er fuldstændig vild med den, man får nemlig det bedste fra hårdpudder, tørshampoo, saltvandsspray og hårlak på en eller anden vis. Volumen som en tørshampoo, men uden den trælse fornemmelse af hårpudder. Det nyvaskede look som ikke tynger håret man får fra en tørshampoo, men uden man behøver bruge en hel masse af gangen. Hold og tekstur til håret som en saltvandsspray, men helt uden det irriterende saltvands-feel. Hold og fixering som en hårlak, men uden den er våd eller giver et stift finish. Trods mit hår normalvis har let til at fedte kan jeg sagtens bruge denne spray uden at det får mit hår til at se fedtet og træls ud dagen efter. Så den skal klart have mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Redken Wind Blown 05 Dry Finishing Spray 250 mL kan bl.a. købes på engelske LookFantastic.dk til bare 95 kroner eller på danske BilligVoks.dk til 140 kroner.

Kérastase Contour Styling Curl Fever
Mit hår er lidt for kort til at lave ret meget krøl desværre, men min nye frisør Maria (by Garner) gav mig dette fantastiske tip, som hun selv plejer at bruge. Det er meget enkelt; føntør håret med en krøllecreme. Jeg oplever det giver utrolig meget hold, tekstur og volumen helt uden at tynge håret. Til formålet bruger jeg en af mine favorit krøllecremer, nemlig denne fra Kérastase. Man behøver kun bruge ganske lidt af dette produkt, som er en slags klar gel/creme. Med mindre man bruger for meget så tynger den ikke håret og giver en masse hold, så du kan style håret præcist som du ønsker, med eller uden krøller. Desuden er den fantastisk til naturkrøl om håret er kort, mellemlangt eller langt. Som endnu et plus så modvirker den frizz, som bestemt ikke er nogen dårlig egenskab nu hvor vinteren står for døren.
Kérastase Contour Styling Curl Fever 150 mL kan bl.a. købes på NordicFeel.dk til 139 kroner eller på NiceHair.dk til 199 kroner.

Maria Nila Gneiss Moulding Paste
Jeg elsker svenske Maria Nila produkter og denne klassiske bløde voks er ingen undtagelse. Den er super til et pjusket og sundt look i mit korte hår, men er også velegnet til langt hår. Voksen giver et let skinnende finish og medium hold. Den er blød og let at fordele i hårspidserne. Jeg bruger den sjældent alene fordi jeg gerne vil have lidt mere hold, men den er super sammen med lidt et volumen produkt eller en hårlak til at fixere stylingen til sidst.
Maria Nila Gneiss Moulding Paste 100 mL kan bl.a. købes på NiceHair.dk eller BilligVoks.dk til 189 kroner.

Living Proof Style Lab Amp2 Instant Texture Volumizer
Først og fremmest skal der slås én ting fast omkring dette produkt – det er IKKE en voks! Personligt havde jeg noget vanskeligheder ved at finde ud af hvordan dette produkt skulle bruges, men efter lidt konsultation med min frisør fandt jeg fidusen. Konsistensen er som en creme, men den fedter ikke og modsat en voks så skal man fokusere på at få den arbejdet ind i bunden af håret for at give en masse tekstur og volumen til håret. Specielt har jeg fokus på min hvirvel i baghovedet så jeg rigtig får rusket op i den og mindsket synligheden af den, hvilket ofte kan være nødevendigt på anden dagen efter vask. Cremen er nem at fordele da konsistensen er relativ tynd og klistrer overhovedet ikke. Desuden er den relativ drøj i brug. For at undgå et alt for tørt finish bruger jeg den ofte sammen med en meget lille mængde hårolie eller voks.
Living Proof Style Lab Amp2 Instant Texture Volumizer 57 g kan bl.a. købes på NiceHair.dk til 198 kroner.

Davines More Inside Strong Dry Wax
Dette er en hård voks som giver masser af hold og uden det klassiske skinnende finish. Når jeg skal sætte mit hår til fest og lignende, hvor jeg ønsker en mere karakteristisk og festlig styling, samt god holdbarhed så er det denne voks jeg griber ud efter. Den er nemmest at arbejde med, hvis man lige varmer den op i hænderne inden man sætter håret. Desuden oplever jeg at det er en voks som ikke tynger håret mere end højest nødvendigt. Generelt har jeg ikke ret meget andet at sige om den andet end at den har et super hold uden at tynge eller fedte.
Davines More Inside Strong Dry Wax 75 mL kan bl.a. købes på NiceHair.dk til 179 kroner eller Beautycos.dk til 169 kroner.

Derudover er der naturligvis min yndlings hårlak, som jeg før har præsenteret jer for, bl.a. HER og HER – Davines More Inside Hairsprays, som jeg desværre ikke har i skabet for tiden. Men kort sagt, fantastiske hårlakker, med godt hold, uden at tynge, velduftende og ikke mindst uden at fedte.

// Rikke
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GOSH Copenhagen Volume Serum Mascara // En unik og fantastisk mascara