L'Oréal Colorista hårfarve

Dagens makeup // Uge 23, 24 & 25 – 2017

collage1Så er det blevet tid til en ny opsamling på mine seneste looks – hele otte styk! Der er både nogle i neutrale farver og nogle med lilla, lyserøde og bordeaux nuancer. Jeg vil ganske kort berøre hvert enkelt look, men ønsker I mere information om produkterne jeg har brugt kan I altid smide en kommentar og spørge eller tjekke produktlisten på min Instagram @rikkehundal.

Ovenfor har vi en makeup, hvor jeg har brugt den populære Anastasia Beverly Hills Modern Renaissance Palette og en ny læbefavorit Marc Jacobs Liquid Lip Creme i farven Slow Burn (kan købes i Sephora) – denne vil I se I flere af mine looks. Desuden har jeg falske vipper på fra Eylure, som hedder Lengthening #116.

collage2Denne makeup er i mere neutrale nuancer fra min Urban Decay Naked 3 palette, hvortil jeg har lavet en to-farvet eyeliner med Urban Decay Razor Sharp Liquid Eyeliner i farverne Snakebite & Fireball. Læbestiften er også fra Urban Decay, nemlig Vice Comfort Matte Lipstick i farven Backtalk.

collage3Looket ovenfor er min fødselsdagsmakeup – så naturligvis min yndlingsfarve lilla og med en dyb blå eyeliner. Eyelineren er faktisk en flydende læbestift Kat Von D Everlasting Liquid Lipstick i farven Echo (kan købes i Sephora) og øjenskyggerne er fra Urban Decay Spectrum Palette (limited edition). Igen har jeg brugt Marc Jacobs Liquid Lip Creme i farven Slow Burn (kan købes i Sephora) på læberne.

collage4Jeg var ret vild med at bruge flydende mat læbestift som øjenskygge – derfor gjorde jeg forsøget igen i en mere nedtonet udgave, perfekt til hverdag. Eyelineren er lavet med Kat Von D Everlasting Liquid Lipstick i farven Aysha og på læberne farven Lovesick og øjenskyggerne er fra Kat Von D Metal Matte palette (alle dele fra Sephora).

collage5Et mere neutralt look ovenfor – her har jeg brugt Depend Brow Pomade til øjenbrynene og W7 Lashtastic Mascara på vipperne. Desuden har jeg brugt Becca produkter som highlight Moonstone og blush Foxglove (kan købes i Sephora), samt Max Factor Velvet Matte Lipstick i farven Matte Nude på læberne.

collage6I dette look er det tydligvis den grønne flydende og skinnende eyeliner der er hovedingrediensen – Urban Decay Razor Sharp Liquid Eyeliner i farven Kush. Til kontur har jeg brugt Rodial InstaGlam Deluxe Contouring Powder, som har ligget længe i min skuffe, men først nu er jeg blevet helt tosset med den. På læberne har jeg en sart lyserød gloss Sephora Outrageous Plump Effect 01 (købes i Sephora).

collage7Dette look ovenfor havde jeg lagt onsdag i sidste uge, hvor jeg rejste til Tyrkiet på ferie med ungerne – jeg blev super glad for resultatet som jeg endte med ved lidt af et tilfælde. Øjenskyggerne er fra min højt elskede Kat Von D Metal Matte Palette (kan købes i Sephora) og på læberne en af mine gamle læbefavoritter Nilens Jord Chubby Lips i farven Vintage Rose.
collage8Dette sidste look er fra denne weekend – efter jeg har fået en smule farve på vores ferie – og jeg er ret vild med de støvede diskrete violette og blomme nuancer. Igen har jeg brugt Kat Von D Metal Matte paletten og min ny indkøbte Kat Von D Alchemist Palette (begge kan købes i Sephora). Igen har jeg brugt Marc Jacobs Liquid Lip Creme i farven Slow Burn (kan købes i Sephora) på læberne. De falske vipper jeg har på er fra Depend og hedder Sandra.

*Dette blogindlæg indeholder affiliate links*

// Rikke
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

L'Oréal Colorista hårfarve