Hudpleje i øjeblikket #3 – effektive favoritter

dsc01412Vi er nu så småt ved at være kommet på plads i vores nye hus og tiden til at blogge og tage billeder til bloggen begynder at være til stedet igen – dog stadig med to unger på armene; den ældste som netop er rundet 2 år og den yngste som er rundet de første to måneder! Så der er rigeligt at se til – derfor bruger jeg heller ikke særlig meget tid på min hudpleje for tiden og det afspejler produkterne da også… Få produkter, som bare fungerer og ja, min hud er faktisk utrolig pæn for tiden – formentlig takket være denne femkløver af produkter! Så egentlig mine hudpleje favoritter i øjeblikket.

Jeg renser altid kun min hud én gang i døgnet – hvorfor kan I læse mere om lige HER, der er nemlig en rigtig god grund. Jeg renser min hud hver aften for i forbindelse med at jeg skal have fjernet al min makeup. Til det bruger jeg to produkter Nivea Refreshing Wash Gel og Bioderma Makeup Removing Micelle Solution. Efterfølgende trænger min hud til lidt fugt, her bruer jeg Nimue Element Barriere dagligt og Nimue Cell Hydrating Complex et par gange ugentligt. Derudover har jeg haft lidt problemer med tørre læber her i vinterperioden, hvorfor jeg sover med Filorga Nutri-Filler Lips. I kan læse lidt mere om hvert enkelt produkt i det følgende.

Nivea Refreshing Wash Gel
Denne vaske gel er ret billig, kun 59 kroner for 150 mL. For mig behøver et renseprodukt absolut ikke være dyrt – faktisk synes jeg det er ret irriterende at skulle betale i dyre domme for den slags. Og så længe den virker så kan jeg ikke se hvorfor jeg ikke skulle gemme mine penge til noget mere spændende. Derfor er jeg fan af Nivea Refreshing Wash Gel – den er effektiv, skånsom og nem at bruge. Sammen med lidt vand masserer jeg den ind i huden og skyller efter med lunkent vand. Jeg har faktisk intet negativt at sige om denne ansigtsrens.
Prisen er som sagt 59 kroner og kan bl.a. købes på Nelly.com.

Bioderma Make-up Removing Micelle Solution
Jeg bliver ved med at teste andre micelle makeupfjernere, men ærlig talt så ryger de ud – én efter én. For dette er den absolut mest effektive jeg kender og jeg køber den igen og igen. Jeg fugter 2-3 vatrondeller hver aften med Bioderma rensevand og fjerner skånsomt og meget effektivt min makeup (bruger man vandfast mascara er den dog ikke helt så effektiv). Jeg har ærlig talt ikke brug for andre makeup fjernere end denne. Derfor køber jeg den altid i den store flaske med 500 mL på apoteket til 189 kroner, men faktisk har jeg lige fundet den til 137 kroner på FeelUnique.com

Nimue Element Barriere Cream
Denne creme er meget let og fedter overhovedet ikke. Den er let at smøre ind i huden og bare rigtig lækker. Døjer man med tør hud vil jeg dog anbefale at bruge en lidt federe creme eller bare en natcreme til om aftenen og denne til daglig under makeup’en. Desuden skulle den tilføre en god barriere til dagen som byder på svingende temperaturer og vind. Det er en ret stor tube på 100 mL og da cremen er relativ tynd kan den godt være lidt svær at dosere korrekt, men lækker er den altså og perfekt til daglig brug.
Cremen koster 399 kroner for 100 mL og lige nu er den sat ned til 349 kroner på Cosmeca.dk. Den fås desuden i mindre størrelser.

Nimue Cell Hydrating Complex
Et et super lækkert serum af aromatiske olier med plejende og beroligende effekt. Produktet kommer med en pipette, så man let kan dosere cirka 3 dråber til hele ansigtet et par gange i ugen – den kan desuden sagtens bruges omkring øjnene, hvilket er super lækkert og tidsbesparende. Da det er aromatiske olier har den en relativ stærk lugt, men egentlig en dejlig duft efter min personlige mening. Generelt om den så giver den virkelig god fugt til i min vinterhærgede hud. Herefter bruger jeg Nimue Element Barrier Cream.
Seraet kan normalvis købes på LMcosmetics.dk og koster 279 kroner for 10 mL.

Filorga Nutri-Filler Lips
For nogle måneder siden modtog jeg denne “luksus-læbepomade” og jeg er vild med den! Den giver rigtig god fugt, er meget behagelig at have på, smager eller lugter ikke af noget og er nem at dosere og ikke mindst behagelig at påføre. Kan man ønske sig meget mere? Faktisk skulle den også øge læbernes fylde og fremhæve læbernes naturlige farve, men om det passer synes jeg er lidt svært at vurdere. Uanset så synes jeg den er glimrende som en luksus-læbepomade, som jeg påfører inden jeg går i seng så den kan virke på læberne længest muligt. Derudover bruger jeg den også i løbet af dagen eller inden læbestift, hvis det er nødvendigt.
Prisen på Filorga Nutri-Filler Lips er da også halv-pebret for et læbeprodukt, nemlig 195 kroner – men absolut lækker og effektiv er den. Den kan bl.a. købes på Houseofstars.dk.

*Indeholder affiliate links*

// Rikke

NYX Strobe of Genius Illuminating Palette

collageMit i alt vores flytterod har jeg ét produkt jeg bruger til highlighting af både ansigt, læber og øjn-området i brug. Derfor var det dejlig nemt og lige til at gribe ud efter denne palette med hele 7 forskellige highlighters fra NYX da der skulle pakkes. Jeg har stadig ikke fået min makeup på plads i mit nye makeup rum, så det er stadig på 3. uge den samme jeg bruger. Paletten her har virkelig vist sig at være nyttig da den indeholder flere forskellige nuancer så den både er brugbar til øjne, kindben, læber og resten af ansigtet. Så er man ude efter en highlighter, men kan ikke beslutte sig for farven, så er denne budgetvenlige palette fra NYX absolut værd at kigge nærmere på.

Nedenfor har jeg swatchet alle syv farver:

  • Øverst; en gullig/guld, sart lyserød, lys violet og en rosa
  • Nederst: en gylden beige, lys bronze og en champagne farvet

swatchesPå billed swatchesne ovenfor kommer farverne desværre slet ikke til deres ret – så find din nærmeste Matas, som forhandler NYX og prøv dem live. Alle syv pudder-highliters er med shimmer finish, nogle mere end andre.

Måske er du ny til higlighting eller strobing, som det også kaldes, men der er altså mange muligheder med sådan en palette her – kun fantasien sætter grænser. Eksempelvis;

  • Øjne – under brynet, i inderste øjekrog eller som en effekt midt på øjenlåget ovenpå øjenskyggen.
  • Kindben – på oversiden langs kindbenet eller på æblekinden sammen med blush.
  • Læberne – på amorbuen eller midt på læberne ovenpå læbestiften.

Nogle highlighter også tippen af næsen, pande, hage, osv. – en highlighting-trend, som har taget overhånd efter min mening.

Paletten kan købes i en del Matas-butikker efterhånden eller på Matas.dk og koster bare 150 kroner – så absolut budgetvenlig og perfekt, hvis man har lyst til at prøve highligting af.

Indeholder affiliate links.

// Rikke

IsaDora Cover Up Foundation & Concealer

dsc01264*Produkter modtaget til test*

Jeg har testet disse to foundations fra IsaDora – en flydende og en fast på stick-form. Serien hedder Cover Up, hvilket er meget sigende da disse to har en super god dækevne. Jeg modtog først den flydende, som jeg hurtigt er blevet helt vild med. Senere har jeg modtaget den på stick-form, som jeg derfor også straks tog i brug da jeg elsker den type foundations. Dog vil jeg sige at det klart er den flydende jeg er glad for.

IsaDora Cover Up Foundation & Concealer
Jeg har ikke meget negativt at sige om denne lækre foundation – den er lige mig, passer perfekt til mine ønsker i en foundation og min hudtype:

  • Emballagen er med pumpe, så det er let og hygiejnisk at dosere – ét pump er hel perfekt.
  • Konsistensen er flydende og meget let at fordele og arbejde ind i huden.
  • Dækevnen er som sagt høj. Den skulle fungere som foundation og concealer i én, hvilket den faktisk også gør for mig lige i øjeblikket, hvor min hud er rigtig pæn. Har jeg større problem-områder skal jeg dog have fat i en normal concealer.
  • Holdbarheden er også rigtig fin så længe jeg sørger for at sætte den med lidt pudder.
  • Finish er et smukt naturligt og dewy finish – let skinnende.
  • Prisen er rigtig god – på Nelly.com kan den købes til bare 149 kroner! I Magasin koster den 179 kroner.

Jeg elsker den og kunne sagtens finde på at købe den igen – så hermed minde bedste anbefalinger!

IsaDora Cover Up Stick’n Brush Foundation & Concealer
Som sagt er jeg knap så tosset med denne foundation, selvom jeg generelt rigtig godt kan lide den cremede konsistens fra stick-foundations. Denne foundation kommer med en pensel i enden – desværre er den lidt for lille og ufleksibel til at jeg vil anbefale nogen af bruge den til at påføre med, det tager nemlig alt for lang tid og det er svært at arbejde produktet helt ind i huden. Denne foundation virker dog en smule tør og jeg vil derfor ikke anbefale den til dig der har tør hud, måske den vil være god til meget fedtet hud. Prisen er den samme – 149 kroner på Nelly.com.

dsc01267*Dette blogindlæg indeholder affiliate links*

// Rikke

NYX Nordic Face Awards 2017

billede-05-03-2017-20-15-06-1Sidste år var første gang den nordiske del af NYX afholdte Nordic Face Awards – jeg deltog, men blev desværre ikke udtaget til top 30. Så hermed mit forsøg til dette års Nordic Face Awards 2017, hvor jeg har kreeret et lidt vildere makeup look. Jeg gik efter et trist og dystert klovne-look!

Der er god tid til de lukker for tilmeldingerne endnu – så går du med en lille makeup artist i maven (eller er du det måske allerede), så giv det et forsøg, det er rigtig sjovt at udfordre sig selv lidt. Jeg selv har blot være lidt hurtig og lavet min deltager-video da vi står midt i at skulle flytte den kommende weekend og med to unger under to år på armen er tiden lidt uforudsigelig. I kan læse meget mere om konkurrencen lige HER – i fire simple steps skal du gøre følgende:

  1. Følg @nyxcosmeticsnordics på Instagram.
  2. Post en Instagram makeup video og brug hashtaget #NORDICFACEAWARDS.
  3. Udfyld og indsend en deltagerblanket på hjemmesiden NordicFaceAwards.com inden d. 27. marts 2017.
  4. Kryds dine fyngre – d. 3. april offentliggøres de 30 finalister, som vil modtage den første udfordring af tre.

Hermed min deltager-video:Skal I også deltage? I så fald glæder jeg mig til at se jeres bud også… Held og lykke! 🙂

// Rikke

Delilah mascara & brow gel

dsc01062Jeg har tidligere anmeldt lidt forskelligt makeup fra delilah, hvoraf læbeprodukter og blush er blevet nogle af mine favoritter. Jeg har sidenhen modtaget lidt flere produkter til test – som den opmærksomme læser nok har opdaget i nogle af mine seneste Dagens Makeup indlæg. Specielt er det disse to Delilah Definitive Volumising and Defining Mascara og Delilah Brow Shape Gel som jeg er faldet for og som jeg har brugt rigtig meget på det seneste og specielt her i min første barselstid.

Delilah Definitive Volumising and Defining Mascara er en rigtig god volumen mascara med en stor “børste-appliaktor”. Normalt er jeg mest til gummi-applikatorer, men denne børste-applikator fungerer altså rigtig fint. Desuden holder den rigtig godt og den hverken drysser eller smitter af. Denne mascara giver primært volumen og en anelse længde, så det er altså for volumen man skal vælge den. En ganske god volumen mascara helt simpelt og i traditionel forstand. Emballagen er desuden flot, eksklusiv og stilren. Mascaraen ligger til 239 kroner, så den er naturligvis lidt i den dyre ende, men det er delilah generelt.

dsc01067Delilah Brow Shape Gel er en rigtig god farvet bryn-gel til at farve og tæmme bryn-hårene. Skal det gå hurtigt eller selve hårene på brynet farves (ud over at “tegne” brynet op), så er det denne lille fætter jeg tyr til for tiden. Applikatoren er rigtig god – lille og let at arbejde med. Samtidig samler den hverken for meget eller for lidt produkt op af gangen, hvilket er vigtigt for at der ikke sætter sig store klumper af produkt i brynene og samtidig at det ikke kommer til at tage alt for lang tid. Et enkelt til to “dyp” er nok til begge bryn. Når jeg bruger denne bryn gel bliver mine bryn hår naturligvis også en anelse tykkere og dermed tydeligere, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Desuden holder det hårene på plads når den først er tør, hvilket er et ekstra plus. Øjenbrynsgelén ligger til 199 kroner – igen i den dyre ende, men pengene værd.

dsc01075

// Rikke