Oktober favoritter – eller de seneste par måneder

dsc00190Det er ekstremt længe siden jeg har lavet et indlæg med månedes favoritter – så denne er nok ikke bare for oktober, men for de seneste par måneder. Produkterne her er ganske enkelt produkter som jeg griber ud efter langt de fleste dage når jeg lægger min makeup. Desværre har jeg lige opdaget at jeg faktisk mangler et meget vigtigt produkt på billedet så lad os starte med den – for det er absolut et af de vigtigste og mest brugte de seneste par måneder.

Anastasia Beverly Hills Dip Brow Pomade, Soft Brown
Jeg har længe været glad for Anastasia Beverly Hills Duo Brow Powder, men faktisk er deres Dip Brow Pomade lidt bedre for mig, da mine øjenbryn mangler lidt længde og ikke mindst form på den yderste halvdel. Selvom dette produkt “farver” mere, ja så ser det faktisk mere naturligt ud når jeg retter formen til med denne. Det handler blot om at finde den rette farve, som mørk blond med halv-mørke bryn så er Soft Brown lige farven for mig. Desuden er holdbarheden på dette produkt – som med alle andre bryn produkter fra Anastasia – helt eminent og efter min mening noget af det bedste på markedet.

Tarte Tarteis Lash Paint Mascara
Denne mascara fra Tarte købte jeg med hjem fra Miami i starten af september og jeg har næsten ikke brugt andre siden – jeg er virkelig glad for den. Ikke nok med at den adskiller mine vipper rigtig fint, så jeg får en flot vifte af vipper, så der den også god til at bygge både længde og volumen på. Faktisk synes jeg at denne mascara får det til at synes som om jeg har over 50 % flere vipper. Så skal du et smut til USA, så er mærket Tarte og ikke mindst denne mascara klart et kig værd. Alternativt så sender de faktisk også til Danmark fandt jeg ud af efter jeg kom hjem fra ferien.

Chubby in the Nude Foundation Stick
Det er ikke så ofte jeg bruger andet end tør foundation fordi jeg oplever det holder lidt længere på mig og så er det lyn hurtigt. Jeg har dog gjort en undtagelse den seneste måneds tid med denne foundation stick fra Clinique. Dækevnen er rigtig god, finish rigtig flot og naturligt og så er holdbarheden bare rigtig god. Når jeg påfører den laver jeg først en masse “streger” i ansigtet, nogle steder flere end andre, hvis jeg ønsker ekstra dækevne, hvorefter jeg buffer den ind i huden med min Real Techniques Expert Face Brush. Så en rigtig god foundation for mig, specielt her til efteråret fordi den dækker godt og ikke mindst holder rigtig godt.

Anastasia Beverly Hills Lustrous Lip Gloss, Metallic Rose (Sephora)
Tidligere på måneden viste jeg det lækre Lustrous Lip Gloss Set frem, hvor denne i farven Metallic Rose var en del af. Farven her passer rigtig godt til os “kolde” piger og ikke mindst en god efterårsfarve, som sagtens kan bruges til både hverdag og fest. Farven er en dyb gammel rosa med lilla shimmer og relativ høj dækevne. Virkelig fin når der godt må komme en smule farve på læberne og hvis man er til gloss, hvilket jeg er i høj grad.

NARS Smudge Pro Prime Proof Eyeshadow Base (Sephora)
Jeg har i mange år været tro tilhænger af Urban Decay Eyeshadow Primer Potion, men efter et besøg i Sephora sammen med skønne EvaK blev jeg overtalt til at give mig i kast med denne øjenskygge primer fra NARS. Der gik dog nogle måneder før jeg for alvor fik den i brug og jeg må indrømme at den altså er lige så god eller om muligt en “my” bedre. Dog er prisen desværre også lidt højere, som generelt med NARS. Den er nem at smøre ud, nem at tone øjenskygge ud i og som vigtigst af alt så holder den utrolig længe på øjenskyggens så også farven forbliver intakt.

Tarte Amazonian Clay 12-Hour Blush, Dazzled
På vores tur til Miami i starten af september var der kun én ting jeg bare ville have med hjem – nemlig Tarte blushes. Ud af en stak på seks helt fantastiske blushes. Jeg er virkelig vild med konsistensen af disse blushes, de kan være vanskelige at swatche på hånden med en finger, men med en pensel på kinderne glider de let på og bygges gradvist op til den rette intensitet. Helt speciel er farven Dazzled synes jeg, først troede jeg den var bedst mens jeg stadig havde lidt sommerglød, men det viser sig at den er mindst lige så smuk som en kold efterårs-blush. Farven er kold og relativ mørk, desuden har den en anelse glimmer, som altså ikke ses noget særligt på kinderne, men blot giver et naturligt og virkelig smukt resultat.

Nude by Nature Highlight Palette
For en måned tid siden modtog jeg lidt nyt makeup fra et mærke jeg ikke kendte til før; Nude by Nature. Navnet er ærlig talt ikke lige noget der gør noget godt for mig, men jeg vil vædde med det sælger – nude er jo “inn” og ikke mindst “nature”, altså naturlige produkter. Når det er sagt, så blev jeg nu alligevel virkelig overrasket over den smukke lille highlighter palette, som indeholder tre smukke highlighters med lige nøjagtig tilpas med shimmer, nok til det ses og stadig uden man ligner en diskokugle. Specielt er jeg vild med den midterste rosa nuance – wauw. De er lette at bruge, bygge op og tone ned, så de er altså helt brugbare for de fleste.

Emite Makeup Tan Booster Bronzer
Denne bronzer modtog jeg for et lille års tid siden i en GOODIEBOX. Jeg har brugt den lidt on-off, men den seneste måned hvor jeg ikke har noget farve tilbage fra sommeren har jeg for alvor brugt løs af den. Den er nemlig relativ lys og i en helt rigtig undertone så den giver et naturligt mat resultat. Jeg behøver altså ikke være super forsigtig med den og samtidig kan den sagtens bygges op. Den ligger sig bare rigtig flot og naturligt på huden ganske enkelt – perfekt til hverdag når det skal gå tjept og helt sikkert også som en naturlig kontur til festbrug.

IsaDora Matt Fixing Powder Transparent (Magasin)
Jeg kender udmærket disse hvide setting powders fra Make Up For Ever, de er ret populære, men ærligt har jeg aldrig haft helt så meget fidus til dem som de er blevet hypet for. Da jeg fik denne kompakte matte setting powder ind af døren fra IsaDora var det nu heller ikke fordi jeg havde de store forventninger – men faktisk er jeg langt mere glad for denne sammenlignet med Make Up For Evers dyre udgave. Den ligger sig flot og helt usynligt på huden, det er kun fordi man ved man har brugt den for man ser den faktisk ikke, man ser hverken et hvidt/lyst skær eller et pudret finish. Den er ganske enkelt bare rigtig flot på huden og holder min foundation på plads hele dagen som den skal.

Balance Me Super Moisturising Hand Cream
Nu vi er gået ind i de lidt koldere måneder så er en god fed og fugtende håndcreme altså lidt af et must – og det har vi i denne lille gule sag. Jeg modtog den i min GOODIEBOX, hvor flere har givet udtryk for at den lugter lidt. Ja, den har en lidt kraftig lugt, men personligt synes jeg ikke den lugter dårligt. Når det er sagt så er det en rigtig god og fugtgivende håndcreme, en af de bedste jeg har prøvet meget længe og selvom den er fed så tørrer den relativt hurtigt ind i huden. Perfekt til håndtasken her i efteråret og til vinter.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Myter om kosmetik og graviditet/amning

2015-05-18-10-56-46Foto: min søn på 3 uger (2015) ved Fotograf Erling Jørgensen

Jeg har efterhånden flygtigt nævnt det nogle gange her på bloggen; jeg er gravid igen og er cirka 24 uger henne nu. Min graviditet og alle de “gode” råd, forbud og pegefingre man får i relation til kosmetik (og meget andet) giver netop anledning til dagens indlæg.

Jeg kan som bekendt godt lide at ruske lidt op i folk og den forståelse mange har af kosmetik. Ofte bygger holdninger og meninger desværre slet ikke på valide kilder, men er noget producenterne og medierne har skabt. Derfor vil jeg gerne aflive nogle af de mest hyppige myter, samt svare på de spørgsmål som jeg får en del af her på bloggen – og selvom man ikke er gravid eller ammer kan man altså stadig sagtens læse med.

Myte: Man skal være ekstra forsigtig med hvad man bruger af kosmetik når man er gravid!
Nej – køber du kosmetik i Danmark eller indenfor EU gælder den samme kosmetikforordning, som reguleres af professionelle eksperter på området. I forordningen står der:

Et kosmetisk produkt skal være sikkert for menneskers sundhed, når det anvendes under normale betingelser eller under betingelser, som med rimelighed kan forudses.

Dette gælder altså alle forbrugere – også gravide og ammende!
Kosmetik ændrer sig hele tiden, nye ingredienser på markedet og øget brug eller koncentrationer heraf. Derfor reguleres lovgivningen naturligvis også løbende. Der fortages risikovurdering af de ingredienser som man mistænker for eksempelvis at være hormonforstyrrende eller allergene af professionelle eksperter på området.

Myte: Der findes hormonforstyrende stoffer i kosmetik, hvilket er ekstra farligt for gravide!
Der findes stoffer som i sin rene form kan være hormonforstyrrende – disse er naturligvis ikke lovlige at bruge i Danmark og EU og hvis de må bruges er det med en grænse for koncentrationen af det pågældende ingrediens således at det kan bruges sikkert i kosmetik.

Når tilladte koncentrationer skal reguleres og vurderes, foretager man en beregning af sikkerhedsmarginer baseret på et niveau, hvor der ikke observeres skadelige virkninger og man tillader kun niveauer, der er 100 gange mindre end dem, hvor man ikke har set nogen effekt. Så der er altså tale om en temmelig høj sikkerhedsfaktor. Derfor – igen, ingen grund til at bekymre sig.

Myte: Man skal undgå parfume og produkter med parfume når man er gravid!
Hvis du er en del af de 4 % danskere som er parfumeallergikere, ja – så skal du naturligvis undgå de parfumestoffer du ikke tåler som sædvanligt. Der er dog intet der tyder på at parfume går ind og påvirker dit barn og derfor ingen grund til at ændre dine parfume-vaner. Ønsker du alligevel at undgå parfume er det derfor kun for din egen skyld – måske din lugtesans har ændret sig lidt og ikke kan klare al den parfume duft længere?!

Myte: Man må ikke bruge neglelak når man er gravid!
Neglelak er et af de produkter jeg oftest hører gravide undgår fordi de ofte indeholder toluen, formaldehyd, DBP, og camphor. Ydermere er mange bange for at bruge neglelakfjerner med acetone. Præcis som med parfume er der dog intet der tyder på at disse stoffer går ind og påvirker dit barn. Desuden tager lovgivningen naturligvis højde for de mange gravide, som allerede skrevet under den første myte, og derfor er der altså ingen grund til bekymring.

Myte: Man må ikke farve hår når man er gravid!
Hårfarve er lidt en kategori for sig selv og jeg troede faktisk i lang tid (også under min første graviditet i 2014) at hårfarve kunne være skadeligt for barnet. Dette er der dog ikke noget der tyder på – ligesom med neglelak og parfume skulle hårfarve ikke påvirke barnet, selv hvis man farver hår flere gange i løbet af graviditeten.

Der er dog lavet en anbefaling til gravide frisører; de bør bruge handsker når der arbejdes med hårfarve – ydermere anbefales det at undgå at stå i dampene i længere tid af gangen da dette antyder en minimal risiko.

 

Når alle disse myter nu er aflivet, så er det vigtigt for mig her til sidst at pointere at kosmetik og lægemidler altså ikke er det samme. Der er mange præparater som man skal undgå at bruge når man er gravid, enten fordi man ikke kender effekten på gravide eller fordi der er en reel risiko ved brugen heraf. Derfor – spørg altid din læge til råds når dit spørgsmål omhandler lægemidler!

Læs også mit indlæg om generelle kosmetik myter, parfumeallergi og hvorfor det absolut ikke giver mening at gå efter de naturlige produkter – heller ikke som gravid.

// Rikke

Anastasia Beverly Hills Lustrous Lip Gloss Set

collage*Produkter tilsendt til test*

Jeg er og bliver en gloss-pige, selvom jeg er blevet bedre til det med læbestift, så er lipglossen altså mit go-to læbeprodukt. Egentlig synes jeg ikke der er så meget forskelligt at sige om en lipgloss, de er ofte meget ens med undtagelse af farve, dækevne og applikator – alt sammen noget som kommer mere an på humør end hvor godt et produkt det egentlig er.

Kort sagt så elsker jeg lip gloss – og ikke mindst dette flotte sæt jeg har fået tilsendt fra Anastasia Beverly Hills, som tilsyneladende kan andet end blot at lave rigtig gode øjenbrynsprodukter.

Anastasia Beverly Hills Lustrous Lip Gloss Set indeholder 8 meget forskellige lipgloss’ hvad angår både farve, dækevne og finish. Glossen holder relativ godt af en ligloss at være og har tendens til at klistrer en anelse – helst sikkert årsagen til at de faktisk holder ret godt og kræver færre opfriskere på en dag. Derudover er jeg også rigtig glad for applikatoren som er en almindelig flad og fleksibel applikator. Så egentlig bare nogle gode og flotte gloss, som jeg rigtig gerne vil vise frem med swatches:

Fra venstre mod højre har vi:

  • Gilded – gylden gloss med rigeligt guld shimmer og relativ høj dækevne.
  • Dainty – lyserød nude med creme finish og høj dækevne.
  • Sunset Strip – koral orange med gyldent glitter og relativ lav dækevne.
  • Metallic Rose – flot dyb kold gammel rosa med lilla shimmer og relativ høj dækevne.
  • Weekend Barbie – klar fuchsia med relativ høj dækevne.
  • Date Night – rød med en anelse varm undertone og relativ høj dækevne.
  • Socialite – klassisk postkasse rød med creme finish og høj dækevne.
  • Black Cherry – dyb mørk blommefarve med creme finish og høj dækevne.

Metallic Rose er uden tvivl den jeg oftest griber ud efter, da den passer til rigtig meget af den makeup jeg ligger fordi jeg ofte holder mig i kolde undertoner, samt bruger en blush som passer ret godt med farven her. Derudover er jeg også rigtig glad for den knap så dækkende Sunset Strip når jeg bruger mere varme farver eller lys grøn på øjnene. Derudover har jeg et ønske om meget snart at få gang i Black Cherry, som jeg synes er virkelig smuk, men også vild og derfor mest passende til efterårets og vinterens fester.

Sættet koster 400 kroner og kan købes på Finestcosmetics.dk – dvs. 50 kroner per lipgloss! Helt sikkert en fair pris for kvalitets lipgloss’ som disse uden tvivl er. Desuden kunne jeg læse hos EvaK som arbejder i Sephora at Anastasia også snart kan købes hos Sephora – som jo forøvrigt endelig åbner op i Magasin i både Odense og Århus i denne måned! 🙂

// Rikke

Flotte øjenskygge kombinationer som skal prøves!

1Den seneste tid har jeg ikke fået blogget så meget som jeg normalt har gjort, det skyldes nok i bund og grund min graviditet og hormoner som tilsyneladende gør at mit overskud bare ikke er det samme som når jeg ikke er gravid. Det samme gælder faktisk min daglige makeup, den er en anelse idé forladt og det er meget de samme halvkedelige neutrale nuancer jeg bruger – men nu må det være nok!! Jeg er virkelig ved at være træt af neutrale og nude øjenskygge paletter…

NU skal der altså lidt kulør på! Så jeg har været i gang med at søge efter flotte og ikke mindst anderledes øjenskygge kombinationer, som jeg rigtig gerne vil afprøve. Det handler ikke kun om at kombinere forskellige farver, men i nogle tilfælde lige så meget om at kombinere finishes.

1) Øverst har vi min favorit – absolut nogle farver jeg aldrig selv havde sat sammen fordi jeg ofte falder lidt for de kolde nuancer. Laks og blomme farver sammen… Wauw! Jeg synes virkelig det ser flot ud – og så gør det lyse glimmer helt sikkert også noget godt.

22) Så har vi igen en kombination af noget halv varmt og koldt – rødlig kobber og lapis blå. Her er det ikke mindst det flotte metal finish i kobberfarven på det mobile øjenlåg og under øjet der også giver en virkelig fed effekt.

33) Så kommer vi til lidt lysere farver; koral, karry gul og lys turkis – endnu en gang en sammensætning af to varme og én kold nuance. Desuden ser de to varme farver ud til at være i et mat eller satin finish, mens den turkise nærmest har et metal finish. Wauw!

44) Så kommer vi til to nuancer jeg ofte sætter sammen, specielt omkring juletid; bordeaux og guld – hertil er der en effekt i øjenkrogen af en isblå og det er netop dét der gør kombinationen helt speciel for mig. Jeg synes det ser drøn sejt ud. Desuden rigtig fint at holde bordeaux mat og de andre i metalliske finishes.

55) Normalvis sammensætter jeg ofte lilla og bordeaux – farver jeg faktisk bruger en del. Dog er der to ting ved dette look som jeg synes gør det ekstraordinært; den lyselilla i inderste øjenkrog og vigtigst den brændte orange nuance i globelinjen. Normalvis holder jeg mig nemlig langt væk fra varme orange nuancer – men sammen med de to kolde lilla og bordeaux farven ser det jo fantastisk ud.

66) Så har jeg fundet en øjenmakeup i mere støvede og mørke nuancer, en blomme lilla, en blå lilla og i midten en grålig turkis nuance med metal finish – den ligner næsten en mørk sølv. Flot!

77) Denne øjenskygge sammensætning synes jeg er helt speciel fordi det mobile øjenlåg er sammensat af kolde dybe og mørke vinternuancer. Rundt om er der tonet med varme lyse forårsnuancer – og igen varme brændte orange og koral som jeg meget sjældent bruger. Vinter farverne er med shimmer finish og forårsfarverne er matte eller satin – virkelig fin og anderledes kombination.

88) Til sidst har vi denne, som på mange måder minder lidt om den forrige med kolde isede vinter farver med metal finish og brændt gul og orange i globen med mat/satin finish. Blot en lidt anden farve kombination – men begge to helt fantastiske. Læg lige mærke til hvordan den kolde is turkis nuance nærmest brænder igennem pga. metal effekten.

Så ja, der er temmelig mange looks at gå i gang med og masser af inspiration at trække på – håber også I fik lidt ud af det!

// Rikke

Mit bedste trick til hårstyling af morgenhår

DSC00140

Vi har hørt det tusindvis af gange allesammen – det er ikke det bedste at vaske håret hver eneste dag. Jeg selv har så fint og tyndt hår at jeg ikke kan trække den længere end to dage, så jeg vasker altså hår hver anden dag. Normalt har jeg ikke det store problem med at sætte hår når det lige er vasket; føntørring, de rette stylingsprodukter og gerne et glattejern. Men med mit korte tynde og hurtig-fedtende hår så har det altid været en kamp for mig at sætte hår på andendagen, hvor håret ikke skal vaskes. Mit morgenhår stritter ud til alle sider, håret klasker sammen og ser fedtet ud.

Jeg ved det ikke er alle der har samme problem – men måske det bare kommer på tredje-fjerde dag, hvis du er en af dem der kan trække hårvasken lidt længere. Uanset skal I alle have mit bedste trick til at sætte håret de dage hvor det ikke bliver vasket, stritter og fedter.

En god gang føntørring!

…ja, for selvom du måske kun føntørrer dit hår når det er vådt, så hjælper varmen og en god “blæsetur” gevaldigt på de vilde lokker selv når det er tørt. Som en bonus ruskes der så meget rundt i håret at det ikke på samme måde ser klasket og fedtet ud. Herefter kan jeg glatte de få lokker der måtte trænge og style håret med lidt produkt.

Meget enkelt lille trick, som nogle af jer sikkert allerede bruger – det er ganske enkelt det trick jeg bruger hver anden dag for at undgå hårvask.

Desuden kan tricket sagtens bruges sammen med en god tørshampoo – brug først tørshampoo og føn derefter håret!

// Rikke
Older posts