Lit Cosmetics glimmer hos Makeup-Online.dk

Real Techniques Cleansing Palette & Gel

Collage*Produkterne er tilsendt til test*

Den mest nederen ting jeg kan komme i tanke om når det gælder makeup er at gøre makeup penslerne rene – det er simpelthen det mest kedelige. Derfor sætter jeg også pris på alt hvad der kan effektivisere processen. Om jeg får rengjort mine pensler så ofte som jeg burde, dét kan jeg ikke prale af, men så snart jeg skal bruge dem på andre så får jeg det altid gjort. Det vigtigste er dog at penslerne brugt til våde og cremede produkter bliver rengjort oftere end de til tørre produkter.

Så lad os komme til sagen – Real Techniques Cleansing Palette og Real Techniques Cleansing Gel. Først og fremmest vil jeg lige nævne at jeg generelt er rigtig glad for mine Real Techniques makeup pensler, lige med undtagelse af deres eksklusive Bold Metals kollektion. I kan læse mine anmeldelser her af Core Collection Kit, Starter Kit og Nics Picks. Så selvfølgelig synes jeg også det er helt på sin plads – og på tide – at Real Techniques har lavet deres egen produkter til rens af penslerne. Desuden har jeg altid høje forventinger til brandet!

Real Techniques Cleansing Palette har hurtigt vundet en fast plads i min rengørings-rutine – den er dejlig nem at holde ved og har tre “niveauer” af grovhed. Det er hurtigere og mere skånsomt (altså for hænderne) end at vaske dem i håndfladerne. De tre niveauer kan bruges til hhv. store grove pensler, mellemstørrelse pensler og små pensler, meget smart, og siderne holder på sæben så man ikke hælder det hele ud med det samme og man dermed får max ud af den. Jeg er solgt og vil helt sikkert give rengørings-paletten min varmeste anbefalinger med på vejen.

Real Techniques Cleansing Gel er da også meget lækker, men ærligt, så synes jeg ikke der er den store forskel på dén og min shampoo/babyshampoo som jeg plejer at bruge, som kan købes til sølle 30 kroner når man alligevel er ude at handle. Går man meget op i at det skal være “rigtigt” pensel-rens og mærket skal passe til paletten må man da gerne betale ekstra for det, men for mig giver det ikke nogen mening. Eneste egentlige forskel jeg kan konstatere er at mine billige shampooer skummer mere en gelen.

Så til det med priserne – begge produkter kan bl.a. købes i Matas, til hhv. 220 kroner for paletten og 110 kroner for gelen. Alternativt har jeg fundet produkterne betydelig billigere på engelske LookFantastic.com til hhv. 127 kroner for paletten og 68 kroner for gelen – se nu begynder priserne at blive interessante! Der er tilmed en rabatkode her i juni (så skynd dig hellere), hvor man får 15 % rabat ved brug af koden JUNIDK15 og så er det jo lige før det kan svare sig at afprøve gelen selv. Uanset – så er det paletten jeg vil anbefale! 🙂

*Dette blogindlæg indeholder affiliate links*

// Rikke
   

2 kommentarer

  • HeLene

    Tak for det, jeg skriver paletten på min ønskeseddel. Om end jeg helst ønskede nogen opfandt en tryllestav som rensede pensler mens man sov, eller noget?
    Og så ønsker jeg at den der palette kom i lidt flere farver…
    En pige kan vel drømme, gode pensler og produkter er det, og tak for du tester!
    God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Helene!
      Ja, det kan du roligt gøre… Desværre er der ikke meget magi eller trylleri over den, men den er dog en god hjælp når man skal til de sure arbejde! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lit Cosmetics glimmer hos Makeup-Online.dk