Min favorit til tørre læber: Carmex Moisturising Lip Balm

DSC04416Normalt er læbepomade altså noget af det mest kedelige at anmelde synes jeg – og Carmex er i sin forstand også utrolig kedelig og standard agtig, og så alligevel ikke. Carmex er og bliver min foretrukne læbepomade til vinter tørre læber og så er den billig som en bonus.

Designet er ret kedeligt og retro-agtigt og konsistensen minder mest om vaseline, men faktisk så fungerer den bare ganske glimrende – den både beskytter læberne og giver fugt. Derudover indeholder den menthol som kan mærkes lidt på læberne når man påføre den. Desuden indeholder den lidt salicylsyre som virker let eksfolierende.

Forleden modtog jeg desuden lidt pressetekst omkring den lille gule læbepomade. Faktisk er den for 17. år i træk blevet kåret som det mest anbefalede læbeprodukt af apotekere i USA – så det er altså ikke kun mig der er vild med den lille krukke.

Prisen på Carmex varierer, men du kan finde den til priser fra 30 kroner og kan købes i bl.a. Matas, Føtex, Bilka, Normal og mange andre steder eller på nettet.

RIGTIGE smokey eyes med Urban Decay Naked Smoky paletten

CollageI mandags delte jeg et billede som viser et godt eksempel på, hvad smokey eyes rent faktisk er på min Facebook side – det er nemlig en af de største misforståelser at det kan være meget andet end sort øjenskygge. I den forbindelse var der en sød læser som spurgte om jeg ikke ville vise os et par rigtige smokey eyes mad Urban Decay Naked Smoky paletten – og det vil jeg bare rigtig gerne, så her er det!

Rigtige klassiske smokey eyes er meget enkelt, dog ikke det letteste at lave – sort øjenskygge og intet andet. Det er et klassisk look der har rødder i 20’erne, tænk flapper, Gatsby, osv. I dag er udtrykket blevet vendt til at kunne laves med forskellige farver eller hvad endnu være er, bare en smule mørk skygge i øjenkrogen – det er absolut ikke smokey eyes. Idéen med at tage inspiration i smokey eyes og lave en mørk lilla/blå/grøn/grå øjenmakeup er super god, men det kan bare ikke kaldes smokey eyes.

Hvis jeg skal give nogle gode fifs til hvordan man på en god måde kan lave smokey eyes kan man starte med;

  • en sort kohl blyant langs øvre og nedre vippekant, samt på vådkanten – det intensiverer nemlig den sorte farve og sikrer at makeup’en er tæt helt ned til øjet. På den måde opnår man en stærk kontrast mellem sort og det hvide i øjet, hvilket jeg synes er super fedt.
  • Derudover er det en god idé at have en eller flere gode pensler til at tone øjenskyggen ud, eller blende den om man vil. Jeg er utrolig glad for mine Zoeva pensler – som jeg også har brugt til dette look.
  • En klassisk smokey eyes laves ved at mætte øjenskyggen på den mobile del af øjenlåget med sort øjenskygge, en ringefinger kan også bruges her, og så tone rundt i globelinjen, samt under øjet. Man kan sagtens lægge endnu mere sort under øjet end hvad jeg har gjort, så længe kanten tones pænt.
  • Det kan gøre det lidt lettere at lægge en lys øjenskygge under brynet, så man toner den sammen med den sorte. Jeg har desuden brugt en nude mellemfarve til at lave overgangen endnu mere glidende – en rigtig god idé, specielt hvis man er nybegynder.
  • Slutteligt vil jeg understrege vigtigheden af at huden ser lys og ensartet ud, så man undgår mørke skygger under øjet – det gør virkelig en verden til forskel. Læg eventuelt din foundation til sidst og brug gerne en god concealer under øjnene.

Så er det jo bare med at gå i krig her i weekenden, med det vilde look! Nedenfor kan I desuden se produktlisten på makeup’en:

Hud:
Max Factor Whipped Creme Foundation
Urban Decay Naked Skin Concealer
Oriflame Giordani Gold Invisible Touch Loose Powder

Øjne:
Urban Decay Primer Potion, Original
Urban Decay Naked Smoky; Black Market, Combust & Thirteen 
Marc Jacobs Gel Crayon Eyeliner, Blacquer
Too Faced Roller Lash Mascara
Anastasia Beverly Hills Duo Brow Powder

Læber, kinder og kontur:
Max Factor Baked Blush, Lavish Mauve
Kat Von D Shade + Light Contour Collection
Max Factor Colour Elixir, Simply Nude

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate links, som giver kommisson ved eventuelle køb og på den måde støtter du bloggen.

Smashbox Double Exposure Palette – smukke og diskrete farver

Collage

Den sidste måneds tid har jeg brugt denne nye lækre palette som jeg har fået tilsendt fra Smashbox – Double Expousure hedder øjenskygge paletten – og indeholder 14 lækre øjenskygger! I skoven af nude/neutrale og stærkt farverige øjenskygge paletter, synes jeg det er forfriskende med en “midter” palette, som indeholder farve, men diskrete nuancer. Perfekt til dem som gerne vil bruge farve, men ikke har lyst til at gå all in på de helt stærke farver og genial til hverdagsbrug. Jeg synes virkelig det mangler på markedet! Paletten indeholder desuden en duo pensel som er udmærket.

Generelt om øjenskyggerne er jeg godt tilfreds – god kvalitet allesammen. Her mener jeg at alle øjenskyggerne er godt pigmenterede, både dem med shimmer og de matte. De er nemme at arbejde på og holdbarheden er rigtig fin. Så der er ikke en finger at sætte på selve kvaliteten af skyggerne.

Nednefor kan I se alle farverne, fra venstre mod højre har vi først 6 blå/lilla nuancer, herefter har vi en sort og en hvid som er gode blandingsfarver for at skabe dybde eller lysne, herefter har vi 4 rosa/bordeaux nuancer og til sidst to traditionelle naturlige nuancer brun og beige. Farverne er alle nogen som jeg synes passer til de fleste mennesker uden at det ser voldsomt ud – jeg selv elsker både lilla og bordeaux øjenskygger. Derudover indeholder paletten også et rigtig godt mix af øjenskygger med shimmer, satin og matte finish – 7 med shimmer, 4 satin og 3 matte.

Collage2

Ovenfor kan I se hvordan farverne ser ud på huden – farvede, men diskrete og virkelig flotte!!

Idéen med paletten og navnet double exposure er at den skulle kunne frembringe dobbelt så mange farver, dvs. 28 øjenskygger, blot ved at tilsætte vand eller med andre ord en fugtet øjenskyggepensel. Det er jo ikke specielt nyt eller revolutionerende, men det skulle jo testes om forskellen så virkelig gav en wauw effekt eller forskel. Resultatet kan I se nedenfor – jeg er ikke imponeret desværre! Forskellen er meget lille og ikke anderledes end som med alle mulige andre øjenskygger. Hvorfor det lige skulle være specielt ved denne øjenskygge fatter jeg ikke desværre.

DSC04143

Smashbox Double Exposure øjenskygge paletten kan bl.a. købes hos Stylebox til 350 kroner. En ganske fair pris for 14 flotte kvalitets skygger – det giver jeg i hvert fald gerne!

Kort sagt så er jeg vild med farverne og kvaliteten er super – men navnet og konceptet giver jeg ikke noget for! Hvad synes I?

Garnier Micellar Rensevand – når det skal være nemt

Garnier_Cleansing_Micellar_Lotion_400ml_1389086279*Sponsoreret indlæg*

Efter jeg er blevet mor er min tid til makeup og hudpleje ikke helt den samme – når jeg endelig har fået makeup på, så skal det altså også gå hurtigt med at få det af igen om aftenen. Derfor bruger jeg nu udelukkende micellar rensevand til at fjerne min makeup om aftenen.

Micellar rensevand er og bliver det eneste rigtige for mig – det er nemt og effektivt! Jeg behøver kun ét produkt, samt nogle vatrondeller og så er det bare super hurtigt at fjerne makeup’en, både ansigts- og øjenmakeup. Derudover oplever jeg heller ikke mørke skygger om øjnene som jeg oplevede før i tiden med mine gamle makeupfjernere, det er selv når jeg har brugt rigelig med sort eyeliner og mascara.

Slutteligt er der endnu en bonus – micellar rensevand føles faktisk bare som helt almindelig vand. Konsistensen er i hvert fald den samme! Derudover efterlader den ingen rester af olie, gel eller lignende, bare et renset ansigt som desuden heller ikke virker tør!

Kan man ønske sig noget mere I et rense/makeupfjerner produkt??

Det gode ved Garnier er desuden at det er til at komme til for penge – altid budgetvenligt – og desuden let tilgængeligt i både Matas og diverse supermarkeder!

*Sponsoreret indlæg*

// Rikke
Older posts