Ud med det gamle Depend - ind med Depend O2

Urban Decay Naked Smoky Paletten – de har gjort det igen!

 photo DSC03928_zpsgp4x0idg.jpgSå blev det endelig tid til at jeg kan anmelde det seneste skud på Naked-stammen – som bekendt lancerede Urban Decay nemlig Naked Smoky i Danmark først på måneden! Personligt er jeg en af de mange, som elsker Naked paletterne, i særdeleshed Naked 3 og Naked Basics! Jeg kan allerede nu sige at Naked Smoky kommer til at høre til i mine favoritter fra Urban Decay…

Naked Smoky er bygget op præcis som Naked, Naked 2 og Naked 3 – samme form og størrelse palette med 12 øjenskygger á 1,3 gram og et spejl i låget. Egentlig har jeg lidt svært for at forstå navnet – og alligevel giver det mening. Konceptet omkring Naked er jo netop at nuancerne skal være neutrale eller naturlige om man vil – det er absolut ikke hvad jeg mener om smoky eyes, men igen, så har skønhedsverdenen gjort smoky eyes til noget helt andet end det oprindeligt var! Med Naked Smoky kan man kreere øjenmakeup’er som både kan være naturlige dagmakeup’er og mørke festmakeup’er, stadig i naturlige nuancer.

 photo DSC03913_zpssnqfu1lr.jpgKvaliteten af øjenskyggerne er som Urban Decays øjenskygger altid er – virkelig gode!! Super pigmentering med en næsten cremet konsistens som gør dem lette at arbejde med og mætte på øjenlåget!

Personligt er jeg ret vild med farvesammensætningen! De første fire (fra venstre mod højre) har alle et shimmer/glitter/metallisk finish, de midterste fire er mørke med satin finish og de sidste fire er alle helt matte. God kombination – dog er jeg normalt ikke tosset med glitter-øjenskygger, men det viser sig at disse fire er ganske glimrende. Desuden er jeg ret vild med at der er tilføjet en mørk dyb lilla nuance, som går rigtig flot sammen med de andre naturlige nuancer.

  • High – lyserød beige nuance med masser af shimmer og glitter.
  • Dirtysweet – metallisk guld/bronze nuance med shimmer.
  • Radar – metallisk taupe/gråbrun med shimmer.
  • Amor – kold sølv nuance med masser af shimmer og glitter.
  • Slanted – metallisk sølv med satin finish.
  • Dagger – halvmørk grå nuance med satin finish.
  • Black Market – sort nuance med satin finish.
  • Smolder – mørk dyb lilla nuance med satin finish.
  • Password – kold askebrun nuance med mat finish.
  • Whiskey – kold brun nuance med mat finish.
  • Combust – lys lyserød beige med mat finish.
  • Thirteen – meget lys beige med mat finish.

 photo Collage2_zpsg5psuyot.jpgDerudover medfølger en duo øjenskygge pensel – ikke en favorit pensel, men absolut brugbar, med en “blender”-ende og en “smudging”-ende. Meget passende til paletten og de mørke smoky looks.

Jeg elsker paletten – synes den er virkelig flot og den høje kvalitet standard hos Urban Decay er holdt! Paletten kan købes i Magasin på Kgs. Nytorv eller på Magasin.dk til 395 kroner – absolut pengene værd! Skal du også have fingrene i paletten?

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

   

6 kommentarer

  • Sasha

    Hej Rikke! Endnu engang tak for en god blog og mange gode råd!
    Jeg hat længe godt kunne tænke mig at gå rigtig igang med øjenskygge. Jeg har lidt forskellige pensler men ikke rigtig øjenskygge som jeg gerne vil gå med. Jeg har en palette fra W7 men skyggerne er simpelthen ALT for glitrende til en begynder der ikke er så sikker og som egentlig også godt bare kunne tænke sig at lave hverdagslooks.
    Det jeg leder efter er gode pigmenteredes paletter med MATTE skygger. Jeg har set at Urban Decay har nogle små paletter med matte neutrale skygger, tror de hedder basics. Mit spørgsmål er om du kender noget til dem? Jeg synes de virker som gode ‘begynder-paletter’ og det lyder som om de er af god kvalitet. Hvad synes du, ja hvis du altså har prøvet dem 😀 ja nu blev det lidt langt, det håber jeg er okay. Mange hilsner fra Sasha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sasha!
      Dejligt du kan lide og ikke mindst bruge min blog til noget! 🙂 W7 øjenskygger er efter min mening heller ikke ligefrem den bedste kvalitet. Jeg selv er meget glad for min Too Faced Matte Natural Eye Collection palette, den kan du købe i Sephora! 🙂 Urban Decay Naked Basics er også en virkelig god palette og efter min mening virkelig god at have i sin samling: http://rikkesmakeupblog.dk/2013/01/even-more-naked/ – personligt er jeg meget mere til den frem for Naked Basics 2! Uanset hvilken du vælger kan du sætte alle mulige andre øjenskygger sammen med paletten. Og kvaliteten er super!! 🙂
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sasha

      Så fik jeg købt Naked Basics og NØJ hvor er jeg glad for den! God kvalitet og flotte neutrale farver som passer godt til en forsigtig nybegynder 😉 Mange tak for hjælpen! Fik også set din video (fra 2014 tror jeg) med 5 forskellige teknikker til øjenskygger og den er en kæmpe hjælp. Mit problem er nu bare pensler – jeg har nogle få fra ELF og en enkelt fra Nilens Jord og de er i udgangspunktet udemærket. Men eftersom jeg godt kunne tænke mig at lege lidt med flere forskellige farver, især med at lægge nogle mørkere skygger i globelinjen og “c’et” i ydre øjenkrog mangler jeg VIRKELIG en eller flere “fluffy” pensler. Dem jeg har er simpelthen for hårde og ufleksible til at tone mørk skygge ud med. Kan du anbefale en eller flere pensler som man kan bruge til at tone/blende mørkere skygger med så det ikke ser kantet og “hårdt” ud?
      Igen, mange tak for hjælpen, og tak for at du altid giver dig tid til at svare, det er en stor hjælp! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sasha!
      Hvor fedt du er glad for den – personligt er det også en favorit øjenskygge palette hos mig! Og skønt at videoen er brugbar, synes faktisk den type tutorials mangler lidt på nettet. Jeg vil anbefale dig dette penselsæt fra Zoeva, hvis du har det så kan du faktisk lave det meste og der har du også en “fluffy” pensel til at tone farven med: http://rikkesmakeupblog.dk/2015/03/fantastiske-pensler-zoeva-rose-golden-complete-eye-set/
      Held og lykke med det Sasha!
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maya

    Hej Rikke. Tusind tak for god inspiration! Du er super dygtig. Jeg har et spørgsmål til dig, som jeg virkelig håber du kan hjælpe med. Jeg elsker øjenskygge og jeg elsker at lege med det. Men hvergang jeg har det på, så får jeg sådan en lang “klat” af øjenskygge på mit øjenlåg. Jeg har prøvet lidt forskelligt hvor jeg ligger det inden jeg ligger øjenskygge, men det hjælper ikke. Jeg er så forelsket i de matte farver. Har du et godt råd til mig, og hvilken øjenskygge palette jeg skal bruge? (Må meget gerne være med en helt mat sort i også). Håber du kan hjælpe. – Maya

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maya!
      Dejligt du bliver inspireret af min blog! Der kan jeg vist godt hjælpe dig – du skal have fat i en øjenskygge primer, eller eye primer på engelsk. Når du har den rette primer så kan du få næsten hvilken som helst øjenskygge til at holde. Personligt så bruger jeg altid Urban Decay Primer Potion, den virker evigt og altid for mig og så holder den utrolig lang tid fordi man kun skal bruge ganske lidt af gangen!
      Jeg lover dig – det virker! Læs f.eks. her: http://rikkesmakeupblog.dk/2015/01/5-tricks-til-en-holdbar-makeup/
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ud med det gamle Depend - ind med Depend O2