Smashbox Brow Tech Matte Pencil

Spild ikke dine penge på Real Techniques Bold Metals Collection pensler

CollageJeg skriver overvejende positivt på min blog – fordi det bare er sjovest at skrive om det man godt kan lide og vel også fedest at læse om?! Dog synes jeg absolut også det er nødvendigt at slå ned når man opdager ekstra hypede produkter som skuffer, f.eks. i dette tilfælde med Real Techniques Bold Metals Collection pensler.

Jeg er ellers ret vild med Real Techniques generelt og jeg synes de laver super gode makeup pensler til forholdsvis billige penge. Sidenhen har søstrene lanceret en ny og mere eksklusiv kollektion af pensler, disse hedder Bold Metals. Både design, udformning og kvalitet er helt anderledes fra de eksisterende traditionelle Real Techniques pensler.

Penslerne er af hård plastik og syntetiske hår. Selve designet er én ting og en smagssag, men kvaliteten af hårene og penslen er noget andet. Normalt kan jeg godt lide at bruge syntetiske hår, specielt til våde/cremede produkter, men det er som om produktet bare ikke hænger rigtig ved.

Min foundation bliver lagt på i streger og er ikke nem at arbejde ind med foundation penslen i guld. Kontur penslen i kobber har en meget utraditionel udformning og er absolut hverken en all-around eller nybegynder pensel – personligt ved jeg næsten ikke selv som professionel hvonår jeg skal få den brugt. Øjenskygge penslen i sølv fungerer heller ikke super godt, hverken til at holde på øjenskygge eller til at tone den ud.

Ganske enkelt bare ikke gode pensler – kvaliteten er temmelig ringe efter min personlige mening og lever slet ikke op til den normale Real Techniques kvalitet. Derudover er penslerne tilsvarende dyrere. Triangle Foundation Brush koster 269 kroner, Flat Contour Brush koster 275 kroner og Pointed Smudge Brush koster 179 kroner. Vanvittig dyre pensler – og så er de bare til at smide i skraldespanden! Hårde ord, men dog stadig min ærlige mening om penslerne.

   

18 kommentarer

  • Stine

    Det var dog dejligt med lidt kant på bloggen 😉 Ja det er rart at læse positive ord, men også dejligt at læse når noget ikke er godt (nok) – især fordi I ofte får tingene tilsendt; vi andre skal have penge op af lommen 🙂 Så tak for det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Stine!
      Mange tak – glad for du kan bruge et lidt mere negativ ladet indlæg! 🙂 Jeg selv havde også overvejet at købe dem, men så fik jeg dem tilsendt – dejligt, nu hvor de absolut ikke er pengene værd!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Mega fedt med lidt kritik af disse. De er rost alle steder, hvilket jo giver lyst til selv at kaste (mange) penge efter dem!
    Det er hermed afvist. Tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Marie! Jeg har læst få dårlige anmeldelser af dem, flest gode… Derfor er det også vigtigt for mig at skrive denne lidt dårligere anmeldelse så man ikke bruger en masse penge på noget der ikke er dét værd!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er helt enig i den holdning om at skrive positivt/negativt! I og med at du ikke slynger om dig med negative indlæg, så tager jeg også din mening mere seriøst, når den så endelig er kritisk! Men jeg er rigtig glad for, at du skriver din mening om disse, da jeg faktisk havde overvejet at købe dem. Er nu virkelig glad for jeg ikke gjorde det, selvom de jo er sååå pææne:-)
    Tak for tippet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak Salli for din kommentar! Jeg selv var også tæt på at købe dem, men fik dem så tilsendt til test hvilket jeg er meget glad for – specielt nu hvor jeg ikke synes de er pengene værd! Men ja, designet er vildt og eksklusivt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Deres produkter er så hypede og det er sådan at de overlever. Men på et tidspunkt får forbrugerne forhåbentligt øje på, at der findes meget bedre alternativer.
    Det er egentlig ret utroligt at produkter af så dårlig kvalitet, kan blive så populære.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anne!
      Jep – Real Techniques er meget hypede, det har jeg også selv været med til, for jeg synes faktisk de laver en masse gode pensler. Desværre er deres Bold Metals bare helt hen i vejret, både kvalitetsmæssigt og prismæssigt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for tippet… dem vil jeg sandelig gå i en stor bue uden om 🙂

    Dejligt med ærlighed 🙂

    staadistancen.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodil

    Hej Rikke. Har du prøvet det nye make-up fra H&M, hvis du har, vil du så lave et indlæg omkring kvaliteten osv.? Mvh. Bodil

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Bodil! Det kan jeg desværre ikke prøvet endnu – heldigvis er det jo ikke så dyrt, så det skal da prøves på et tidspunkt! 🙂
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak for advarslen.
    Jeg havde nemlig tænkt mig at købe disse – netop pga. hypen overalt. Det gør jeg så ikke alligevel 😉
    Hav en skøn dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ZS

    Hej. Er de alle dårlige, eller kun dem du nævner her. Jeg overvejer at købe deres limited holiday set som indeholder andre børster end dem her. Mon det er lige så dårligt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er kun deres bold metals pensler jeg ikke bryder mig om – deres originale pensler derimod er super!
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • ZS

      Ja det er jeg med på. Men det sæt jeg snakker om indeholder 3 børster fra bold metals collectionen men er ikke de samme som dem du nævner her. Det er en pudder børste, en blush børste og en anden slags øjenskygge børste. Så har du den samme oplevelse med dem? Venlig hilsen

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ahh, sorry ZS! Jeg har kun prøvet penslerne her fra indlægget – så jeg kan desværre ikke svare på det! Tænker dog at kvaliteten nok er den samme og dermed også at de sikkert ikke er pengene værd, men det bygger ikke på personlig erfaring med de pensler du nævner!
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smashbox Brow Tech Matte Pencil