Spild ikke dine penge på Real Techniques Bold Metals Collection pensler

CollageJeg skriver overvejende positivt på min blog – fordi det bare er sjovest at skrive om det man godt kan lide og vel også fedest at læse om?! Dog synes jeg absolut også det er nødvendigt at slå ned når man opdager ekstra hypede produkter som skuffer, f.eks. i dette tilfælde med Real Techniques Bold Metals Collection pensler.

Jeg er ellers ret vild med Real Techniques generelt og jeg synes de laver super gode makeup pensler til forholdsvis billige penge. Sidenhen har søstrene lanceret en ny og mere eksklusiv kollektion af pensler, disse hedder Bold Metals. Både design, udformning og kvalitet er helt anderledes fra de eksisterende traditionelle Real Techniques pensler.

Penslerne er af hård plastik og syntetiske hår. Selve designet er én ting og en smagssag, men kvaliteten af hårene og penslen er noget andet. Normalt kan jeg godt lide at bruge syntetiske hår, specielt til våde/cremede produkter, men det er som om produktet bare ikke hænger rigtig ved.

Min foundation bliver lagt på i streger og er ikke nem at arbejde ind med foundation penslen i guld. Kontur penslen i kobber har en meget utraditionel udformning og er absolut hverken en all-around eller nybegynder pensel – personligt ved jeg næsten ikke selv som professionel hvonår jeg skal få den brugt. Øjenskygge penslen i sølv fungerer heller ikke super godt, hverken til at holde på øjenskygge eller til at tone den ud.

Ganske enkelt bare ikke gode pensler – kvaliteten er temmelig ringe efter min personlige mening og lever slet ikke op til den normale Real Techniques kvalitet. Derudover er penslerne tilsvarende dyrere. Triangle Foundation Brush koster 269 kroner, Flat Contour Brush koster 275 kroner og Pointed Smudge Brush koster 179 kroner. Vanvittig dyre pensler – og så er de bare til at smide i skraldespanden! Hårde ord, men dog stadig min ærlige mening om penslerne.

Smashbox Brow Tech Matte Pencil

 photo DSC04089_zpstfzrw85n.jpgNormalvis bruger jeg pudder produkter til at fylde bryn ind, men når jeg afviger og bruger f.eks. en pen i stedet så har det indtil nu kun været MAC Eye Brow jeg har brugt. Af de præcis samme grunde som jeg elsker MAC Eye Brow er jeg blevet vild med Smashbox Brow Tech Matte Pencil – dog gør Smashbox én ting bedre, nemlig spiralbørsten i enden.

Smashbox Brow Tech Matte Pencil er en øjenbryns pen, som man skruer op i takt med at man bruger den. Pennen er helt tynd og let at lave skarpe og naturlige hårstrøg og kanter med. Konsistensen er let cremet og giver en, efter min mening, perfekt farve-mængde så man kan lave et naturligt bryn.

I den modsatte ende af pennen har Smashbox Brow Tech Matte Pencil en spiralbørste, som minder meget om en almindelig mascara applikator, men dog alligevel så meget bedre. Udformningen på spiralbørsten er absolut den bedste jeg endnu har oplevet til at redde bryn igennem med, hvorfor kan jeg ikke helt forklare. Først og fremmest er den god til at sætte brynene korrekt og dernæst er den god til at tone eventuelle synlige streger på huden helt ud. Når en gang jeg har brugt hele pennen kunne jeg sagtens finde på at gemme den bare på grund af spiral-enden.

 photo foslashr efter_zpsevwwrjot.jpgSmashbox’ Brow Teck kollektion indeholder fire nuancer af Matte Pencil og fire nuancer af Gloss Pencil – sidstnævnte har jeg ikke prøvet, men tænker at den vil være mere passende til festlige lejligheder, hvor Matte Pencil er ideel til hverdagsbrug. Farven jeg har fået tilsendt er Brunette og er den anden mørkeste af de fire – derudover er der en helt lys Blond, en lys gråbrun Taupe og en mørk Dark Brown.

Når jeg fylder mine bryn ind generelt og med Smashbox Brow Tech Matte Pencil så redder jeg dem først igennem med en spiralbørste for at sætte dem så de har den korrekte facon – i dette tilfælde den i enden på Brow Tech Matte Pencil. Herefter fylder jeg mine bryn ind, sørger for at kanten ned mod øjet er skarpest og at der er en naturlig overgang fra starten af brynet og ind mod midten. Til sidst bruger jeg igen spiralbørsten til at redde brynene igennem så farven tones ud og hårene sættes pænt.

Jeg er rigtig glad for produktet – absolut en vinder, hvis man kan lide øjenbrynsblyanter og penne. Smashbox Brow Tech Matte Pencil kan købes hos Smashbox til 160 kroner for 0,2 g.

Hvilke farver passer til din øjenfarve

collageJeg er lidt ambivalent omkring dette blogindlæg – jeg er sikker på det falder i god jord, men det strider også lidt imod mine principper! Jeg får meget ofte spørgsmålet “hvilke øjenskygge farver passer til mine øjne?” – og det er fordi spørgsmålet kommer så ofte (stadigvæk) at jeg nu overgiver mig lidt. Personligt mener jeg ikke man bør gå efter noget der “passer” til sin øjenfarve, jeg mener både at man skal gå lidt breddere og se på hele ens ansigt, er man en “kold” eller “varm” type og samtidig synes jeg også man skal skide på hvad der passer bedst og gå med det man rent faktisk selv synes er pænt til en. Hvis man alligevel vælger at få efter noget der “passer” til sig selv i farven – så brug hellere ordet “klæder bedst”, for alt passer til dig, men der vil dog være noget der er en anelse mere klædeligt end andet.

Nu da jeg har slået fast at dette blogindlæg hellere skal være en form for retningslinjer og ikke regler så er jeg klar til at forklare lidt mere om hvordan man kan bruge øjenfarve som en guideline!

Øjenfarverne
Hel overordnet set så mener jeg at der er fire øjenfarver; brun, nøddebrun eller “hazel”, blå og grøn. Ovenfor kan I se eksempler på hvordan sådan et øje kan se ud. Nøddebrune bliver på engelsk ofte kaldt for hazel eyes, de er typisk lidt lysere end brun og indeholder ofte lidt grønligt – jeg selv har denne øjenfarve. Der kan være en glidende overgang mellem om man mener øjnene er brune eller nøddebrune. Det samme kan der mellem nøddebrune og grønne – når øjnene er grønne er de ofte lidt lysere end nøddebrune. Til sidst kan der også være en glidende overgang mellem grøn og blå – se på hvilken farve der er mest af, blå kan både være mørke og lyse ligesåvel som grønne kan. Kort sagt, det kan være en svær sag at afgøre en øjenfarve, men hvis du skal bruge denne mini-guide, så se på hvad der umiddelbart er mest af i dagslys.

Farver
Hvis man ser på et ganske almindeligt farvehjul, så vil man typisk sige at de to farve nuancer som passer bedst til ens øjne er de monokromatiske og komplementære farver. Monokromatiske er nuancer som ligger tæt op af ens øjenfarve. Komplementære farver er de nuancer som ligger overfor ens øjenfarve i farvehjulet. Det er ikke afgørende om du vælger lyse eller mørke farver – f.eks. passer både mørkeblå og lyseblå til dine blå øjne.

Hvilke farver klæder dine øjne mest?
Så hvis vi skal blive helt konkrete og meget firkantede kan man sige at:

  • Brune øjne: brunlige/bronze nuancer og blålige/turkise nuancer.
  • Nøddebrune/hazel øjne: brunlige/grønlige nuancer og lilla/violette nuancer.
  • Blå øjne: blålige/grålige nuancer og orange/kobber nuancer.
  • Grønne øjne: grønlige/gulige nuancer og rødlige/orange nuancer

Håber det kan hjælpe lidt – og husk nu blot at tage det som retningslinjer, det er IKKE regler!

 

// Rikke

Dagens makeup – Flushed

CollageDenne makeup er vist nok fra sidste uge – den kom dog aldrig op på bloggen, hvilket er en fejl! Så her er den, bedre sent end aldrig. Jeg har haft gang i et par nye produkter jeg har fået tilsendt fra Smashbox – en utrolig flot øjenskygge palette og en øjenbryns pen! Begge er jeg super begejstret for og I skal hel sikkert nok få lov at se nærmere på sagerne, men de fortjener hver deres indlæg! Først til dagens makeup…

Hud:
Urban Decay Naked Skin Ultra Definition Powder Foundation
Urban Decay Naked Skin Concealer

Øjne:
Too Faced Shadow Insurance Primer
Smashbox Double Exposure Eyeshadow Palette
Make up Factory Calligraphic Eye Liner
Urban Decay Perversion Mascara

Smashbox Brow Tech Matte Pencil

Læber, kinder og kontur:
Markiash Blush, Soft Pink
Sensai Silky Highlighting Powder
Nars Contour Blush, Olympia
Rimmel Oh My Gloss!, Glossaholic #150

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate links, som giver kommisson ved eventuelle køb og på den måde støtter du bloggen.

Oktober ’15 boxe: GOODIEBOX & LookFantastic Beauty Box

 photo DSC04239_zpsgwvsqab9.jpgDenne måned har jeg valgt at slå mine to måneds beauty boxe sammen i ét indlæg – nemlig engelske LookFantastic Beauty Box og danske GOODIEBOXLookFantastic Beauty Box holder ét års fødselsdag og indeholder et hav af hudpleje og hårpleje rejsestørrelser, mens GOODIEBOX næsten kun indeholder full size makeup produkter. Som den makeup-elsker som jeg er vinder GOODIEBOX altså på indholdet denne måned, dog er jeg også virkelig glad for rejsestørrelserne i LookFantastic Beauty Box da jeg indenfor et par uger skal ud at rejse.

 photo Collage2_zpsgf5ixo4n.jpgAlle produkterne i min LookFantastic Beauty Box er rejsestørrelser og kan købes i fuld størrelse på LookFantastic.com. Min box indeholer denne måned:

Ønsker I også at modtage LookFantastic Beauty Box, så kan den købes lige HER for 155 kroner inkl. alt – der kan dog spares en del penge ved at betale for flere måneds boxe forud.

 photo Collage1_zpstto0e1yk.jpgSom sagt er der flest produkter i fuld størrelse med i månedens GOODIEBOX – faktisk er der kun ét produkt i rejsestørrelse. Min box indeholder denne måned:

Ønsker I også at modtage GOODIEBOX så kan der købes abonnement lige HER for 159 kroner i måneden.

Personligt er jeg nok mest til min GOODIEBOX denne måned – pga. alle full size produkterne og ikke mindst fordi den indeholder en del makeup! 🙂 Hvilken er I mest til?

Older posts