Dagens makeup - Lounge

Depend 7 Day Hybrid Polish – Summer ’15

 photo DSC03464_zpsp1uutxbl.jpg

Måske læste I med da jeg anmeldte Depend 7 Day Hybrid Polish, som er en fantastisk ny type neglelak fra Depend. For at fremhæve de bedste highlights fra indlægget så er det en virkelig holdbar neglelak som så godt som lever op til navnet “7 Day”, den tørrer meget hurtigt og så har de et lækkert gelé-agtig overflade finish. Så godt og godt kan det faktisk siges. Jeg er i hvert fald fan af de nye typer hybrid lakker her fra Depend!

Ovenfor ser I så den seneste kollektion af lakker – nemlig deres sommer kollektion, selvom vi skriver august er den da stadig flot, ikke? Sommer ’15 kollektionen består af otte smukke sommerfarver, hvoraf du kan se de syv af dem her – ud over disse er der nemlig én pastel grøn lak som også ser rigtig fin ud.

 photo DSC03449_zpsnrt2hbma.jpg

Nu da jeg ikke længere er gravid er mine negle altså ikke helt så fine og lange – i hvert fald ikke ret længe af gangen når det så endelig lykkes! Så jeg har købt disse fine negledisplays til at lave swatches på fra eBay, du kan finde dem her. De er virkelig billige og geniale til at finde den rigtige farve på når man vil lægge ny neglelak – og så er de da også super fine at vise neglelakkerne frem på synes jeg!

Jeg vil hurtigt gennemgå de syv farver jeg viser fem på billederne nedenfor – fra venstre mod højre:

  • Hey Gorgeous! 052 – klar orange med masser af synlige gyldne shimmer pigmenter
  • Road Trippin’ 051 – støvet pastel orange
  • Lemonade Festival 054 – sart pastel gul
  • Dancin’ Barefoot 049 – sart lyserød
  • Diggin’ for Sand Crabs 050 – støvet lyserød med lilla undertone
  • Flying Piñata 053 – stærk bordeaux pink med små blålilla skinnende pigmenter
  • Catch a Sailor 055 – stærk lyseblå tangerende til neon

 photo Navne_zpsbpaz3o3f.jpgEr de ikke bare vildt flotte allesammen?? Jeg har allerede udset mig de to jeg skal have på når jeg drager på ferie om nogle dage – Catch a Sailor på mine tånegle og Lemonade Festival på fingerneglende! Man føler næsten man forsømmer de andre farver når man vælger to, når de alle er så flotte! Jeg er vild med dem!

Som med alle andre 7 Day neglelakker som jeg allerede har prøvet så kræver lakkerne tre lag før de dækker jævnt og pænt – det gør disse syv også! Dog synes jeg ikke det er så stort et problem fordi de tørrer lynhurtigt, trods de mange lag.

Depend 7 Day Hybrid Polish kan købes i Matas til 50 kroner stykket. Hvad synes I om farverne – er det nogen I må eje?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Lounge