Tid til skønhed som nybagt mor

Dagens trick – mix mascara børste og formulering

 photo Collage_zpsonk7ud7o.jpgJeg er lidt ærgerlig over ikke at kunne tage æren for dette trick selv, men mest af alt at jeg ikke selv er kommet i tanke om det tidligere… Dette fantastiske trick er nemlig pinlig enkelt – det er muligt I allerede gør det! Det der med at finde den bedste mascara kan være virkelig vanskeligt, der er næsten altid en eller anden lille ting der bare ikke spiller. Omvendt kan du også have en masse liggende som bare ikke helt var gode nok.

Tricket læste jeg på The Beauty Department for nylig og jeg har nu selv prøvet det af – det er bare genialt og fungerer glimrende! I har nok allerede gættet hvad det går ud på ud fra billedet, men det handler ganske enkelt om at mixe din yndlings mascara børste med din yndlings mascara formulering. Jeg har en del mascaraer åbne i øjeblikket, men mange kommer jeg desværre til at smide ud fordi de bare ikke lige var sagen, så jeg forsøgte mig med tricket her og nu bliver halvdelen af dem hel sikkert brugt før de bliver for gamle.

Sådan gør du – meget enkelt:

  1. Find to mascaraer frem, én med en god børste og én med en god fomulering – jeg har brugt Nilens Jord Extension Mascara som har en fantastisk børste og Giordani Gold Lash Panorama Mascara, hvis formulering er rigtig god!
  2. Tør mascara børsten/applikatoren, samt skaft af for mascara, på mascaraen med den gode børste.
  3. Tag mascaraen med den gode fomulering og mascara børsten.
  4. Skru den gode mascara børste ned i den gode formulering – voilá!

Genialt og virkelig funktionelt – de fleste mascara børster/låg passer ned i de fleste mascaraer! Hvad siger I til det, gør I det allerede? 🙂

Dette blodindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke
   

2 kommentarer

  • Lotte

    Hej Rikke, jeg har fundet nogle rigtig god en gangs mascarabørster, som jeg så bruger i mine forskellige mascara. Mascara børsterne kan vaskes og sprittes af, så de kan bruges igen og igen. :blush:

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tid til skønhed som nybagt mor