The Body Shop Honey Bronze Highlighting Dome

Urban Decay Naked Skin Concealers – let og dækkende

 photo DSC01937_zpsverpj84d.jpgDen nye concealer Naked Skin Concealer fra Urban Decay har fuldstændig taget fusen på mig – jeg er “blown away” og top tilfreds. Faktisk kan jeg ikke rigtig sammenligne denne concealer med nogen jeg endnu har prøvet. Jeg modtog concealerne sammen med Urban Decay Naked Skin Ultra Definition Powder Foundation i sidste måned som jeg også er top tilfreds med.

Naked Skin Concealer er kort sagt en “vægtløs” concealer med fuld dækevne – præcis som der står på den! Når jeg bruger en concealer som er så tynd flydende som denne bruger jeg den typisk kun under øjnene og evt. om næsen og i mundvige for at lysne op. Jeg bruger aldrig concealere med så tynd en konsistens til at dække urenheder, rødme og lignende rundt omkring på min hud ganske enkelt fordi de aldrig dækker godt nok – men jeg måtte altså tro om igen med denne nye concealer fra Urban Decay! Det betyder også at den kan bygges op og man kan blive ved med at ligge lag på lag uden at man ser det eller området som skal dækkes kommer til at se makeup’et ud – fantastisk! Måske kan I fornemme på billedet nedenfor hvor tynd concealeren er samtidig med at den dækker og lægger sig perfekt på huden, man kan tydligt se hudens tekstur igennem, men farven dækker helt. Jeg ser ofte folk som i vildskab har forsøgt at dække områder i ansigtet ved at bruge en masse concealer som så nærmest sidder i kager på huden – det sker ikke med denne concealer.

 photo DSC01943_zpsf0std5b2.jpg

Concealeren kommer med en applikator som minder lidt om en lipgloss – aflang, rund og lidt flad på langs, som det kan ses på det øverste billede. Det gør det super let at påføre rundt omkring på huden, f.eks. bruger jeg den lange flade under øjnene og spidsen på små områder som f.eks. sår og urenheder. Jeg bruger kun applikatoren til at påføre produktet, derefter bruger jeg enten min ringefinger eller en pensel til at arbejde concealeren ind i huden. Herefter tørrer den flydende concealer hurtigt ind, hvilket resulterer i en rigtig god holdbarhed, selv uden at den nødvendigvis behøver sættes med en pudder ovenpå.

Concealeren kommer i otte forskellige nuancer – jeg bruger Fair Neutral under mine øjne for at lysne op og Light Neutral til at dække diverse skavanker så som urenheder, sår, rødme og lignende. Man behøver ikke købe to forskellige farver – jeg kunne sagtens have nøjes med Light Neutral til alle steder i ansigtet. Fair Neutral er meget lys og passer faktisk til dig med en lys porcelæns hud, hvilket jeg faktisk synes mangler lidt på markedet! Jeg vil umiddelbart vurdere at jeg også kan bruge Light Neutral til sommer når jeg får lidt kulør – alternativt måske Light Warm. Har du lidt mere kulør end jeg så kan du godt bevæge dig op i en Medium Light, osv… Farvesystemet nedenfor gør det nemmere at købe concealeren online – tak for det Urban Decay!
 photo Urban-Decay-Naked-Skin-Weightless-Complete-Coverage-Concealer-nuancen_zpskk8cxm24.jpgUrban Decay Naked Skin Concealer kan købes i Magasin eller lidt billigere på FeelUnique.com – vejledende udsalgspris er 175 kroner og trods den lidt høje pris er den alle pengene værd, uden tvivl! Den er vægtløs, dækkende og holdbar – hvad mere kan man ønske sig af en concealer?

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke
   

10 kommentarer

  • Stine

    Jeg er fuldstændig enig, Rikke. Det er også den bedste concealer jeg har prøvet til dato. Sammen med min beautyblender bliver resultatet så flot.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er ikke god til at bruge svampe til min makeup – men lige i tilfældet med denne concealer kan jeg altså godt forestille mig at resultatet bliver virkelig godt!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Den tror jeg at jeg må prøve! Ser virkelig god ud

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg ville SÅ gerne have denne concealer, men jeg aner ikke, hvilken farve jeg skal vælge – heller ikke selvom jeg kigger på billederne. Bor desværre meget langt fra en forhandler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Stine!
      Øv… Jeg har efterhånden brugt concealeren på en del forskellige og langt de fleste har indtil nu passet fint til farven Light Neutral. Så med mindre du er ekstrem lys eller har lidt mere kulør end de fleste andre her på denne årstid, så vil jeg tro at du også sagtens kan bruge den farver! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Ved du om de kan bruges af folk med sart hud? 🙂 Eller er Urban Decay ikke særlig godt så?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mia
      Ja, det kan jeg ikke se noget problem i at de ikke skulle kunne… Har ikke lige et eksempel på at det er specielt dårligt til sart hud – jeg vil stadig anbefale det til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg er ved et uheld kommet til at købe naked skin concealeren, på magasins hjemmeside. Jeg har bestilt den i farven light warm, men jeg er bange for at den ikke passer min hudtone. Er light warm meget anderledes end light neutral, eller er de nogenlunde ens?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anna
      Jeg har lige tjekket og warm er mere gul i farven sammenlignet med neutral – og selvom de burde være cirka lige lyse, så virker warm måske en snert mere lys. Hvis du er en “varm” pige i forvejen så burde det ikke gør noget, tværtimod! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Body Shop Honey Bronze Highlighting Dome