Flop: bareMinerals Matte SPF15 Foundation

 photo DSC09920_zpsyra3lslc.jpgDe der har fulgt med på min blog noget tid ved nok udmærket hvor vild jeg er med bareMinerals, i særdeleshed deres Original SPF15 Foundation, som jeg har brugt rigtig meget både privat og professionelt – og genkøbt et utal af gange. For et lille års tid siden blev min hud rigtig fedtet med mange urenheder på grund af graviditet, hvilket resulterede I at jeg ville give deres matte version et forsøg – og ja, det har taget mig meget lang tid at danne mig en ordenlig mening om denne, måske fordi man har så høje forventninger til produktet og har svært ved at indse når de så ikke bliver indfriet. I kan læse min anmeldelse af Original SPF15 Foundation og Get Started Kit her.

Jeg var naturligvis ude efter et mat og holdbart finish da jeg købte bareMinerals Matte SPF15 Foundation – for at holde det op mod den prisvindende og meget populære bareMinerals Original SPF15 Foundation kan jeg fortælle at den har et friskt finish med lidt glød og helt uden at se pudret ud, som kan komme til at skinne en del i løbet af dagen hvis man har meget fedtet hud.

Matte SPF15 Foundation giver ganske vist et forholdsvis mat finish når man lægger den – ikke helt mat, men mere end Original SPF15 Foundation. Ærgerligt nok får man lidt en flad fornemmelse når man har lagt den, nok er man ude efter et mat resultat, men det behøver altså ikke at se helt “dødt” og kedeligt ud. Dernæst forventer man af en mat foundation at den kan forblive næsten mat det meste af dagen – det gør Matte SPF15 Foundation altså desværre ikke, man kan faktisk med fordel holde sig til Original SPF15 Foundation, for den gør ingen forskel på den lange bane.

Så har du fedtet hud og vil gerne prøve bareMinerals løse mineral foundation, så vil jeg stadig anbefale bareMinerals Original SPF15 Foundation – ja, faktisk til alle hudtyper. En foundation jeg vil anbefale til hver en tid og til hver en pige eller kvinde. Hvis du har fedtet hud så brug blot en matterende transparent pudder og eventuelt lidt blotting paper i løbet af dagen, som du sikkert havde gjort under alle omstændigheder.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

 

Maj favoritter 2015

 photo DSC02639_zpsh86z7dvq.jpgDet er ved at være nogle måneder siden jeg sidst lavede et “månedes favoritter”-indlæg og jeg har virkelig haft mange favoritter i denne måned, så nu har jeg altså samlet dem her på billedet. Der er så mange at jeg blot kommer til at gå hurtigt over hver enkelt af dem, de fleste af dem har jeg nemlig allerede anmeldt og de resterende kommer meget snart.

Vichy Pureté Thermale Soothing Eye Makeup Remover
Denne øjenmakeupfjerner minder mig meget om micellar rensevand – den er nemlig både effektiv og skånsom for øjnene. Linket i overskriften er til øjenmakeupfjerneren med det gamle design som er sat ned – men som I kan se ovenfor ser det nye design sådan ud!
I kan læse den fulde anmeldelse her.

Clinique Aromatics in White Perfume
Denne friske sommerduft er lidt atypisk i min parfumesamling. Det er en blomster duft, som er meget diskret når det lige er “faldet til” og ikke mindst sommerlig og feminin. Du kan vinde den lige nu, jeg udlodder nemlig tre styk – følg linket til anmeldelsen nedenfor.
I kan læse den fulde anmeldelse her.

BioEffect EGF Day Serum
Denne serum har jeg læst meget om og set alverdens steder – faktisk kun gode anmeldelser. Det er en super lækker serum, som er meget velegnet til at bruge om morgenen og man kan faktisk straks lægge makeup bagefter. Den fedter ikke, men trækker bare hurtigt ind i huden og virker meget behagelig.

Clinique Byoung Perfecting Foundation + Concealer
Denne foundaton er den nyeste fra Clinique. Som I nok kan forestille jer ud fra navnet, så er den meget dækkende fordi den både kan bruges som foundation og concealer. Jeg er faktisk enig i at man kan bruge den som begge dele, men det betyder dog også at den er lidt tung. Fordi det er lidt et multi-produkt så er det en favorit fordi det er dejlig hurtigt at bruge den.

Urban Decay Naked Skin Concealer
Måske den bedste og mest overraskende concealer jeg nogensinde har prøvet. Den er meget let og stadig meget dækkende. Man kan blive ved at fylde på uden den sætter sig og bliver makeup’et eller tør at se på. Fantastisk concealer!
I kan læse den fulde anmeldelse her.

Urban Decay Pervision Mascara
Jeg bruger denne mascara meget fordi den er hurtig at bygge vipperne op med – den giver det der edderkoppe-look til øjenvipperne og så er den meget sort. En god volumen mascara til de øverste vipper. Dog kan den desværre godt smitte lidt af.
I kan læse den fulde anmeldelse her.

Nilens Jord Blush, Peach
En virkelig god og pigmenteret blush, som man skal passe på ikke at bruge for meget af. Derudover er det jo et meget flot og karakteristisk design. Farven er rigtig god her til forår og sommer – fersken med gyldne pigmenter.
I kan læse den fulde anmeldelse her.

Nilens Jord Silky Touch, Cobber
En meget fin presset øjenskygge med rigtig god pigmentering og i en virkelig flot varm forår/sommer farve. Den er lækker at arbejde med og føles nærmest silke agtig. Det er nødvendigt at bruge en primer under øjenskyggen ellers holder den desværre ikke ret mange timer.
I kan læse den fulde anmeldelse her.

Max Factor Creme Puff Blush, Lavish Mauve
En helt igennem fantastisk blush fra Max Factor – og så er den budgetvenlig! Det er en bagt blush som gør den super pigmenteret og virkelig en drøm at arbejde med. Af de fire farver den findes i er jeg blevet helt tosset med Lavish Mauve som lige er en farve for mig – en violet blomme nuance. Elsker den!
I kan læse den fulde anmeldelse her.

The Body Shop Honey Bronze Highlighting Dome, 01
Denne highlighter minder mig meget om Nars The Multiple i farven Copacabana – blot en budgetvenlig udgave. Det er en creme-to-powder highlighter og giver en rigtig smuk skinnende glød til huden.
I kan læse den fulde anmeldelse her.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Fornyet renseserie: Vichy Pureté Thermale

 photo DSC02064_zps0hvjcoxh.jpgVichy har fornyet deres renseserie Pureté Thermale, samt tilføjet et par produkter til linjen. Har har ikke før brugt Vichy’s renseprodukter, men da jeg modtog disse fire badboys var jeg solgt til det flotte design og den turkis farve så de skulle naturligvis testes.

Serien indeholder i alt 9 produkter, hvorefter to af dem er nyheder til serien. Jeg har testet de fire på billedet; Soothing Eye Make-Up Remover, Fresh Cleansing Gel, Perfecting Toner og Beautifying Cleansing Micellar Oil – helt overordnet set er jeg ret positiv. Serien har fået et flot redesign, så den pynter på badeværelsesbordet, og generelt er det nogle skånsomme produkter til alle hudtyper, også sensitiv hud.

Soothing Eye Make-Up Remover
Denne øjenmakeupfjerner minder mig meget om en god micellar makeupfjerner. Den er nemlig skånsom, effektiv og efterlader ingen rester på huden. Ganske enkelt en rigtig god øjenmakeupfjerner. Den når næsten op på højde med min favorit makeupfjerner fra Bioderma.
Prisen ligger på 135 kroner for 150 mL – uden tvivl pengene værd.

Fresh Cleansing Gel – Nyhed
Denne rensegel kommer med en pumpedispenser, hvilket jeg elsker når jeg skal rense min hud – det gør det nemlig lige noget hurtigere og nemmere, alt andet er for besværligt! Jeg bruger gelen sammen med vand og masserer den ind i huden, hvorefter jeg skyller af med koldt vand – den giver en smule skum. Gelen føles forfriskende, en smule menthol agtig, og efter lader mit ansigts rent og friskt.
Prisen ligger på 145 kroner for 200 mL eller på Escentual.com til 107 kroner.

Perfecting Toner
Ærgligt, så er jeg elendig til at bruge toner/skintonics – når det så er sagt er denne rigtig god, hvis jeg nu skulle blive bedre til det! Den virker frisk og igen meget skånsom, man føler ikke man er hård ved huden på nogen måde. Jeg bruger den som det sidste i min renserutine for at fjerne eventuelle rester af makeup og renseprodukter.
Prisen ligger på 125 kroner for 200 mL.

Beautifying Cleansing Micellar Oil – Nyhed
Dette produkt er lidt sjovt og anderledes – først hæftede jeg ved ordet “Micellar” som indgår i navnet, men den minder på ingen måde om mine traditionelle micellar renseprodukter så jeg blev først lidt skuffet. Denne renseolie kan bruges i stedet for rensegelen. Den kan bruges til at fjerne makeup i både ansigt og øjne. Den skal masseres ind i huden på et tørt ansigt, hvorefter der tilføjes en anelse vand så olien bliver til en mælk. Herefter kan den skylles af med vand. Personligt er jeg ikke fan af at stå og pjaske med alt det olie – for mig er olie noget man bruger meget lidt af og efterlader på huden for at give fugt. Jeg er heller ikke vild med oliebaserede øjenmakeupfjernere. Så det er altså ikke et renseprodukt for mig, men den er anderledes og sjov – måske du allerede ved om du vil elske den?
Prisen ligger på 155 kroner for 125 mL – eller på Escentual.com til 122 kroner.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

 

Too Faced Chocolate Soleil Matte Bronzer

 photo Collage_zpsbkafeji1.jpgJeg har ligget inde med Too Faced Chocolate Soleil Bronzeren lidt tid nu – og jeg må indrømme at denne bronzer når helt op på højde med min favorit Benefit Hoola Bronzing Powder. Det er en mat bronzer som er lige så fantastisk pigmenteret og nem at arbejde med, samt har en nærmest fløjeslagtig konsistens. En helt igennem fremragende bronzer! …og så fejler indpakningen jo bestemt heller ikke noget, er den ikke flot?!

Der er et lille twist ved denne bronzer, for den dufter lidt sjovt og lækkert – den dufter af kakao! Det skyldes at der rent faktisk er kakaopulver i bronzeren, som både giver duft og eftersigende også bidrager til den gode konsistens. Sjovt ik’? Og stadig funktionel!

Jeg har fået tilsendt bronzeren i farven Dark Chocolate, som er den mørkeste af tre nuancer. Selvom den mørke bronzer her umiddelbart ser alt for mørk ud til mig kan jeg sagtens bruge den så længe jeg er forsigtig med doseringen og fordi den bare er så god og nem at arbejde med så man kan tone den flot ud. De to andre farver hedder Milk Chocolate, som er den lyseste og Chocolate som er den mellemste nuance. Skulle jeg selv have valgt havde det været en af de to farver.

Jeg kunne snilt komme til at genkøbe denne lækre og fantastiske bronzer – dog nok i en af de lysere nuancer for nemhedens skyld! Den kan købes i Sephora i København eller på BeautyBay.com til 205 kroner (fri fragt).

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

 

Urban Decay Pervision Mascara – et had/kærlighed forhold

 photo DSC02464_zpsncfotolm.jpgJeg har de seneste uger testet denne mascara fra Urban Decay – Pervision Mascara – som jeg fik med hjem ved lanceringen af Urban Decay i Danmark tilbage i november måned! Som overskriften så fint siger så har jeg et lidt anstrengt forhold til denne mascara, for jeg kan egentlig rigtig godt lide den på nogen punkter og alligevel ikke helt på andre – ét er sikkert, den skal nok blive brugt op under alle omstændigheder.

Jeg elsker den fordi:

  • Den fås i ekstra sort – så den giver dét der ekstra kick og intensitet!
  • Den giver god volumen – applikatoren og konsistensen gør at den virkelig giver tykkere øjenvipper og lidt længde så vipperne får det der “edderkoppe-look”.
  • Den kan bygges op – så man kan bruge den når den virkelig skal have gas til fest og lignende.

Jeg hader den fordi:

  • Den smitter af – og sætter sig på mig både lidt under og lidt over øjnene fordi den ikke tørrer helt ind, så sørg lige for at bruge ekstra meget pudder på de områder for at forbygge.
  • Den tager lidt tid om at tørre – så den smitter let af og man skal vente noget tid før man fjerner mascara der er kommet ved siden af.

Det er altså det der med at den smitter af sidst på dagen på min fedtede hud der gør at jeg nok ikke køber denne mascara igen – omvendt er jeg vild med den af de tre grunde jeg har listet og den skal altså nok blive brugt op da jeg elsker det der “edderkoppe-look” man får af at bruge mascaraen!

 photo DSC02466_zpskdudplnm.jpgHvis du har besluttet dig for at du alligevel vil have fingrene i denne mascara, så kan den altså købes på Magasin.dk eller i Magasin på Kgs. Nytorv til 170 kroner.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

Older posts