Dagens makeup - Bondage

Urban Decay Vice 3 øjenskyggepalette

 photo DSC09646_zps5168e455.jpg

Jeg har læst og hørt delte meninger om Urban Decay’s seneste limited edition øjenskygge palette Vice 3, men jeg måtte prøve den selv og til prisen kunne jeg slet ikke lade være! Jeg er rigtig glad for jeg købte den og I får her en anmeldelse af paletten selvom jeg ikke har haft den ret længe for jeg kan se den allerede er væk på Magasin.dk – om den stadig findes i Magasin på Kongens Nytorv ved jeg dog ikke, nogen der ved det? Heldigvis kan den stadig købes på BeautyBay.com – så jeg vil skynde mig at anmelde paletten før det er for sent for jer at få fat i den!

 photo DSC09615_zps3126601e.jpg

Først og fremmest – ja, så er jeg fuldstændig skudt i denne paletten bare af udseende. Indpakningen er super flot og farverne den indeholder er drøn flotte, men det kan I jo hurtigt selv afgøre ud fra billederne! Desuden kommer paletten med en stof makeuppung/”sleeve”, hvor paletten lige passer i.

Derudover skal Urban Decay have ros for det store spejl som fylder hele låget når paletten åbnes – og den kan selv stå åben. Dette må være en af mine eneste paletter med et ganske glimrende og ikke mindst brugbart spejl. Man kan sagtens bruge spejlet her til at lægge en flot makeup i, både på farten og derhjemme!

Derudover medfølger der en fin duo pensel, som er mere brugbar end hvad der ellers normalt følger med i diverse paletter – også stor ros for det! Den ryger absolut ikke lodret som de fleste medfølgende pensler ellers ofte gør herhjemme, denne kan sagtens bruges.

 photo DSC09620_zps33780ba2.jpg

Paletten indeholder 20 flotte øjenskygger – både neutrale og farverige, samt lyse og mørke skygger. Øjenskyggerne er overvejende shimmer øjenskygger, kun nogle få er matte, men det gør mig personligt ikke noget.

Jeg vil gennemgå øjenskyggerne i kolonner, dvs. fire af gangen.

 photo DSC09625_zps95d999c3.jpg

Ovenfor har vi fra venstre mod højre; DTF, Downfall, Undone & Truth. Alle fire neutrale nude øjenskygger og næsten matte. Øjenskyggerne er absolut et must i paletten da de kan gå sammen med alle de farvede øjenskygger og bruges til at tone kanter og lignende. Det er dog disse fire øjenskygger som er de ringeste i paletten da de virker løse og kalkede i det – dog ser resultatet på øjnene ikke kalket ud og jeg vil stadig ikke være øjenskyggerne foruden, men blot ønske at de var mere cremede i konsistensen som Urban Decays øjenskygger ellers er.

 photo DSC09629_zpsbe7fdfd8.jpg

Ovenfor fra venstre mod højre; Brokedown, Heroine, Freeze & Dragon. Så kommer vi til den blå/grønne kolonne af øjenskygger. Disse øjenskygger, med undtagelse af Heroine, er super pigmenterede og af lige så høj kvalitet som Urban Decay øjenskygger ellers er og har ry for – samtidig har de alle et flot shimmer finish. Heroine derimod er næsten mat og sikkert af samme grund er kvaliteten heller ikke lige så god som de tre andre. Øjenskyggen er lidt kalket og kræver at den bliver bygget op før farven bliver mættet. Resultatet er flot, men kunne godt have ønsket mig lidt bedre pigmentering og cremet konsistens.

 photo DSC09631_zps0ff7f7b3.jpg

Af billedet ovenfor fra venstre mod højre; Bobby Dazzle, Reign, Lucky & Vanity. Denne kolonne består af en lys perlemor, lidt varme brun og kobber skygger og en dyb flot lilla. Alle øjenskyggerne har et flot shimmer finish og er af glimrende kvalitet – “cremede” og pigmenterede. Er rigtig glad for at en skygge så som Bobby Dazzle er med da den er super flot som highligt i inderste øjenkrog eller blandet med nogle af de nude skygger fra første kolonne til at ligge under brynet.

 photo DSC09636_zpsfe4abccb.jpg

Af billedet ovenfor fra venstre mod højre; Sonic, Bondage, Alchemy & Alien. Så kommer vi til den rødlige/pink kolonne, nuancer som jeg synes er meget anderledes end så mange andre øjenskygger og stærkt undervurderede farver! Alle fire øjenskygger har et flot shimmer finish og er af samme velkendte høje Urban Decay kvalitet – pigmenterede og lette at arbejde med. Specielt er jeg blevet overrasket og glad for den dybe mørke røde Bondage, som kan se næsten sort/brun ud på øjet. Drøn flot og god til at blande og tone sammen med de tre andre rødlige/pink nuancer. I Dagens Makeup i går blev kombinationen af Bondage og Alchemy brugt – elsker det!

 photo DSC09643_zpsbd81e7ce.jpg

Af billedet ovenfor fra venstre mod højre; Revolver, Defy, Angel & Last Sin. Endnu en kolonne med neutrale, men mørkere og mere smokey nuancer. Øjenskyggerne, med undtagelse af Defy, har alle shimmer finish og er af god pigmentinger og kvalitet. Defy er næsten helt mat og også godt pigmenteret, let at arbejde med og af samme høje Urban Decay kvalitet. I en palette som denne er jeg desuden top glad for at der er inkluderet en sort øjenskygge som Revolver, som er god til at tone sammen med andre øjenskygger for at give dybde – dog er den ikke intens eller dyb sort, men en “lysere” sort.

Paletten forhandles i Magasin på Kongens Nytorv og bl.a. på BeautyBay.com – da paletten er limited edition forhandles den kun så længe lager haves. Paletten koster 385 kroner hos Magasin og 400 kroner på BeautyBay.com – hver en krone værd, da man får 20 øjenskygger, et stort spejl, en “sleeve” til paletten, samt en duo øjenskygge pensel!

Jeg købte selv min på Magasin.dk i fredags da webshoppen med Urban Decay produkter åbnede, men i går opdagede jeg at den nu er væk – formentlig udsolgt! Så I skal sandsynligvis være lidt hurtige, hvis I vil have fingrene i denne skønhed! Jeg er stadig meget glad for jeg købte paletten – trods de fem øjenskygger som ikke er af den bedste kvalitet, dog stadig ganske brugbare og uundværlige i paletten!

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

   

2 kommentarer

  • Hold nu op, hvor er den flot! Så dejligt at Urban Decay er kommet til Danmark 🙂 Selv er jeg enormt glad for min Too Faced Everything Nice Palette lige pt. Den har også et hav af brugbare skygger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Caroline!
      Jaaa… SÅ flot er den – og lidt flere farver end i Too Faced Everything Nice, hvilket jeg desværre manglede… 🙂 Men SÅ skønt at du er rigtig glad for din palette! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Bondage