Gråvejrs rabatter og søndags shopping

Urban Decay Naked Basics 2

 photo 604214922761_naked2basics_zpsae3fa6b2.jpgJeg har længe kigget efter hvornår vi danskere mon kunne få fingrene i den seneste Naked Basics palette fra Urban Decay – jeg er nemlig stor fan (ligesom så mange andre) af Naked paletterne og ikke mindst den lille smarte Naked Basics, som er og bliver paletten jeg bruger aller mest, fordi den kan bruges sammen med alle mine øjenskygger eller alene. Nu kan vi danskere endelig få fat i den, nemlig på engelske BeautyBay.com, hvor den ligger til 212 kroner inkl. porto fra UK.

I kan se min anmeldelse af Naked Basics paletten her. Umiddelbart ser det ud til at forskellen er at Naked Basics 2 ikke indeholder helt så mørke og lyse nuancer som Naked Basics gør, så de seks øjenskygger ligner hinanden lidt mere, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt, men den skal selvfølgelig stadig have en chance! Derudover ser det ud til at Naked Basics 2 indeholder mere kolde nuancer, hvilket jeg generelt er fan af!

Jeg har naturligvis allerede smidt paletten i indkøbskurven og så håber jeg snart den er på vej mod mig – typisk tager det en uges tid fra UK. Når jeg har den så får I selvfølgelig en obligatorisk anmeldelse og sikkert også en sammenligning af de to paletter – hvis det har interesse?! 🙂

Indlægget indeholder affiliate links, som giver mig kommission ved eventuelle salg – på den måde støtter du bloggen.

 

// Rikke
   

18 kommentarer

  • Jeg har valgt at skippe naked basics 1 og 2 selvom det er en smart lille palette med nyttige skygger. Har købt en Makeup revolution essential mattes palette i stedet og den er super god. 🙂 men tak for informationen, Beautybay er et super sted at få sit Urban decay fix 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Loevens!
      Jeg vil helst ikke være min Naked Basics foruden – simpelthen min absolut mest brugte palette!! 🙂 Kender desværre ikke Makeup Recolution. Og ja, BeautyBay er fantastisk for os Urban Decay elskere… 😉
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kan jeg nu godt forstå. Urban Decay er super kvalitet. Ej du bør næsten tjekke http://www.makeuprevolutionstore.com jeg har intet med dem at gøre, bare pjattet med deres produkter som så mange af mine engelske blogger venner også er. Jeg har lige anskaffet mig den nye UD vice 3 palette, super lækker.

      Hilsen Rikke aka Loevens

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jamen, det må jeg så heller kigge nærmere på Rikke… 🙂
      Jeg har faktisk også kigget langt efter Vice 3 – er den pengene værd?? 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Både ja og nej. Elsker farvevalget, det er nogle vildt lækre farve. Man får en dobbelt sidet makeup børste med, magen til dem i naked paletterne og makeup tasken der følger med er nyttig. Synes dog at kvaliteten er lidt anderledes end den plejer. Skyggerne er ikke lige så cremede som jeg er vant til og de støver lidt når man putter sin makeup børste i dem. Er meget glad for at jeg købte den for skyggerne er stadigt super flotte. Men om de er alle pengene værd er jeg lidt i tvivl om.

      Jeg har billeder af alle farverne på min blog hvis det har interesse.

      Knus Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ok – lidt ærgerligt! Jeg overvejer det lige – det kan være svært at lade være med at købe den alligevel, hehe… Jeg kigger da lige forbi din blog! …synes ellers farverne ser virkelig fine ud! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg fortryder nu ikke at jeg købte den, farverne er super lækre selvom kvaliteten er anderledes. På en eller anden måde føles paletten bare ikke lige så lux og lækker som de andre paletter. Men farverne er flotte og paletten er virkeligt inspirerende.. Jeg har en eller anden ting med layout af skygger, enten er de inspirerende eller også ligner de bare at de er blevet kastet sammen uden større tanke. De her er der blevet tænkt over, det kan man mærke. Så skal nok få brugt den en del, det er bare lidt noget andet end jeg er vant til fra UD.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Godt at høre! 🙂 Og jeg kan 100 % følge dig i det du beskriver med layoutet – det er super vigtigt!! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Den har kunnet fås længe på feelunique.com hvor jeg fik den fra for et par uger siden. Jeg kan langt bedre lide den end 1’eren. Først og fremmest fordi jeg er mere til kølige farver, men jeg er også glad for, at der ikke er en sort skygge i – dem har man jo så mange af, og jeg bruger alligevel ikke så tit øjenskygge som eyeliner. Som øjenskygge er den sorte ikke så anvendelig til et hverdagslook, så jeg er glad for, at den mørkeste farve her er mere gråbrun.
    I øvrigt vil jeg IKKE anbefale jer at handle hos Beautybay. Det sker SÅ tit, at deres leverancer ikke kommer frem, og så starter HELVEDE: Prøv at læse deres anmeldelser på trustpilot eller folks opslag på deres facebookside. Det er horribelt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Christine!
      Jeg kan slet ikke nikke genkende til det du skriver om BeautyBay – jeg handler oftest der og jeg er meget tilfreds i modsætning til hvad jeg er med FeelUnique desværre! Jeg og flere af mine læsere har nemlig haft problemer med at der kommer told på forsendingerne fra FeelUnique, hvilket jeg synes er temmelig bøvlet! Derfor handler jeg sjældent hos FeelUnique og henviser også kun i nogle få tilfælde til dem nu!
      Men skønt at du er vild med Naked Basics 2 – jeg er nemlig lidt nervøs for om det er penge ud af vinduet når nu jeg er så glad for 1’eren. Og netop det at der er en sort øjenskygge er ret vigtigt for mig, så man kan blande den sammen med andre øjenskygger – jeg bruger den ofte også til daglig brug, ikke kun som øjenskygge eyeliner! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine

      Prøv at se hvor mange klager der er på beautybays facebookside og trustpilot. Det er helt vildt 😉 Feelunique refunderer tolden, hvis din pakke bliver taget 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej igen Christine…
      Jeg kigger sjældent trustpilot og klager med mindre det er en webshop jeg ikke kender til i forvejen eller har hørt skidt om – som sagt har jeg personligt kun gode oplevelser med shoppen og derfor henviser jeg stadig gladeligt til den! 🙂 Det er så let at skrive noget grimt på Facebook og jeg stoler ærligt ikke 100 % på trustpilot da producenterne har mulighed for at ændre på resultatet.
      Jeg synes det er super at FeelUnique refunderer evt. told – og de er jo ret hurtige til det! Dog synes jeg stadig det er noget så bøvlet, så derfor går jeg udenom dem og bruger BeautyBay.com, hvis jeg kan komme til det! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Rikke.

    Har du hørt at Urban Decay snart kan købes i Magasin? og priserne skulle eftersigende været nogen lunde de samme som hvis man køber produkterne hjem UK 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Frk. Blomst!
      Urban Decay hos Magasin? Det har jeg hverken set eller hørt noget om desværre… Man kan købe få produkter fra Urban Decay hos Sephora, men ved ikke om de kommer til at ligge inde med denne Naked Basics 2 og prisen kender jeg derfor af gode grunde heller ikke desværre. Kunne ellers være lækkert… 🙂 Hvor har du hørt det?
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Jeg har læst på lisegrosmann.dk at Urban Decay kommer i Magasin den 17. november 🙂 Håber også det gælder Magasin i Århus, så vi jyder også får mulighed for se og prøve produkterne inden vi køber Urban Decay 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har lige skrevet til Lise Grosmann for at få det bekræftet – for hvis det er sandt så er det jo fantastisk! 🙂 Håber også det så kommer på Magasin.dk! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg har også købt Naked basics 2 hos feelunique.com og denne gang kom der ikke told på, men det sker indimellem, og ja det er lidt bøvlet, men feelunique er hurtige til at refundere tolden. Jeg har heller ikke oplevet problemer med beautybay.com. Dog kan det ind imellem tage laaang tid før varerne kommer, f.eks. når det er neglelak eller aerosol produkter – produkter som andre engelske hjemmesider ikke sender til DK mere fordi de ikke må flyves. Jeg er VILD med min Naked basics 2. Så smukke farver og den komplementerer de mange shimmer skygger i Naked 2 paletten. så glæd dig til den kommer 🙂 Vh Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Stine!
      Super – jamen, mon ikke man så godt kan vide sig sikker hvis man køber paletten hos FeelUnique også, tænker de nok har den på lager det samme sted! Og du har ret i at man hurtigt får tolden retur og det er virkelig super – synes bare det er lidt bøvlet og vil helst være besværet foruden! 😉
      Skønt at høre du er vild med 2’eren – det synes jeg faktisk er det jeg hører fra de fleste, så mon ikke også jeg bliver glad for min, det håber jeg! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gråvejrs rabatter og søndags shopping