Clinique foundation guide

Sugarpill øjenskygge kvarteter: Bedste nogensinde

Sugarpill

Det er ikke ret længe siden jeg opdagede at de berømte, og ikke mindst farverige, øjenskygge paletter fra amerikanske Sugarpill nu bliver forhandlet hos Makeup-Online.dk – derfor gik der heller ikke lang tid før jeg fik købt mine egne! Og må jeg sige – de er til dato de mest pigmenterede øjenskygger jeg nogensinde har prøvet! Overgår langt MAC øjenskygger og endda også Make Up For Ever øjenskygger.

Jeg har købt disse tre øjenskygge kvarteter; Heart Breaker, Burning Heart og Sweetheart. Nedenfor ses paletterne enkeltvis og testet på min arm – dog giver det slet ikke det reelle billede af hvor vanvittig godt pigmenterede de er, de glider nærmest på øjenlåget mættet med farve! Alle øjenskyggerne har et mat finish.

Øverst: Heart Breaker – Acidberry (limegrøn), Velocity (himmelblå), 2am (lilla) & Mochi (grønlig lyseblå)

Miderst: Burning Heart – Flamepoint (orange), Buttercupcake (gul), Love + (postkasserød) & Poison Plum (dyb lilla)

Nederst: Sweetheart – Dollipop (pink), Afterparty (lyseblå), Midori (skovgrøn) & Tako (hvid)

swatches

Ud over de tre farverige paletter kan man også købe øjenskyggerne enkeltvis – og Shila fra Makeup-Online.dk fik mig hurtigt overbevist om at jeg måtte prøve den sorte øjenskygge fordi den er så pigmenteret og intens sort! Hun fik helt ret – mere intens sort bliver det vist ikke! Farven hedder Bulletproof. Ud fra de billeder jeg havde set var jeg sikker på indpakningen var helt elendig, men plastik låget er tykkere end forventet, så det er slet ikke så galt endda!

Black

Generelt må jeg bare sige – jeg er fuldstændig overvældet over hvor gode disse øjenskygger er og det er selvom de er matte. Selv den hvide bliver helt hvid på øjet uden det er nødvendigt at bruge en hvid base under! I kan se min seneste makeup med paletten Heart Breaker, samt Bulletproof og Tako her.

DSC08040

Paletterne er desværre også en smule pebrede – 250 kroner per styk og 85 kroner for singles. Men kvaliteten af øjenskyggerne bliver ikke bedre – jeg har i hvert fald aldrig prøvet nogen der er bedre – så de er stadig prisen værd. Til gengæld har jeg fået forhandlet mig frem til en rabatkode hos Makeup-Online.dk, hvor I kan få 15 % på Sugarpill en uge frem. Dvs. ved brug af koden rikkesmakeupblog får man 15 % rabat til og med mandag d. 7. juli!

Farvemæssigt så er og bliver min favorit palette Heart Breaker – dog er Burning Heart også fed fordi den indeholder den dybe lilla øjenskygge som kan sammenlignes med Make Up For Evers berømte lilla øjenskygge No. 92 og Sweetheart indeholder den intense hvide øjenskygge som er svær at få fat i ellers. Hvilken kan I bedst lide? Og har I mon prøvet Sugarpill før?

   

2 kommentarer

  • Sugarpill laver virkelig de lækreste produkter! Øjenskyggerne er dog lidt for farverige til mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det må man sige – det er første gang jeg selv har haft fingrene i deres lækre produkter! Men du har helt ret i at det nok ikke lige er enhver kvindes eje – det er desværre kun “nice to have”! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Clinique foundation guide