Sommerens favorit krops scrub: Yves Rocher Gommage Scrub

Min hår-styling rutine: os med pagehår

 photo DSC07955_zps4379e6bf.jpg

Jeg kan desværre ikke prale af at være super kreativ når det kommer til styling af mit eget hår – heraf titlen hår-styling rutine! Jeg har lidt naturkrøl, som jeg godt kan få frem når jeg arbejder med det – det betyder også at jeg bliver nødt til at gøre det helhjertet når jeg styler mit hår til at være en pæn klassisk page frisure. Det tager lidt tid, men resultatet bliver også godt..

Min hår-styling rutine gennemgår jeg hver gang jeg har været i bad og vasket hår, hvis jeg har gjort det ordenligt er det minimalt hvad jeg behøver gøre på 2. dagen! Så der sparer jeg trods alt lidt tid – 3. dagen eksisterer desværre ikke endnu for mig, men jeg arbejder på sagen med Maroccanoil Oily Scalp Treatment.

1. Spray varmebeskyttelse i håret: Sebastian Trilliant Thermal Protection & Shimmer-Complex. Normalpris hos frisøren er 250 kroner, men kan købes for 160 kroner på NiceHair.dk. Da jeg dagligt bruger glattejern og hver anden dag bruger føntørrer er det vigtigt for mig at beskytte håret mod varmen, da det hurtigt bliver ødelagt – det er ikke noget jeg tidligere har været god til, men denne fra Sebastian er jeg blevet ret glad for fordi der er lidt glimmer i, dog ikke noget man rigtig kan se når det er i håret.

2. Føntør håret halv-tørt med hovedet nedad: Remington Sapphire Pro hårtørrer. Forhandles eksklusivt hos Matas til 500 kroner. Jeg føntørrer håret halvt med hovedet nedad af to grunde; det går hurtigere og der kommer lidt volumen til håret. Føntørren her gør det hurtigt og effektivt – desuden har den tre varme-niveauer, én kulde og to styrke-niveauer.

3. Red håret igennem med en almindelig børste og lav en skilning – jeg laver en skrå side-skilning.

4. Føntør håret helt tørt og brug samtidig en rundbørste til at få håret til at vende indad: Remington Silk Round Brush. Jeg kæmper nogle gange med at mit hår vil bukke udad, men når jeg bruger denne rundbørste og føntørrer til håret er helt tørt, er jeg sikker på det ikke sker i løbet af dagen, heller ikke på 2. dagen. Hold børsten under håret, mens du føntørrer på det og rul den gerne nedad så du får en lille runding nederst på håret.

5. Hvis det skal gå hurtigt kan dette step undlades, såfremt du har udført step 4 korrekt! Nu glattes håret: GHD Styler. Kan købes på NiceHair.dk som forskellige kits og limited editions.

6. Volumen og hold til hovedbunden: ONE Dust Volume Boost. Hårpudderen sprøjtes ind i hovedbunden i siderne og bagtil, herefter masseres den ind med fingerspidserne. Elsker denne hårpudder fordi den er meget let at bruge og meget let at fordele. På den måde sikre jeg mit at håret ikke er helt flat.

7. Færdiggøre stylingen med hårolie i spidserne og hårlak: TRESemmé Oil Elixir & Davines Hairspray. Hårolien kan købes i Matas, lige nu til 100 kroner. Hårlakken kan bl.a. købes på NiceHair.dk til 209 kroner for 400 mL. Jeg bruger kun ganske lidt hårolie, da mit hår ellers bliver hurtigt fedtet og kun i spidserne af håret så de ser friske ud. Hårlakken sprayer jeg i hele håret for at give hold, mens jeg let løfter lidt i håret – denne lak er min all time favorit! Og så dufter den ovenikøbet dejligt!

Dette indlæg indeholder affiliate links som giver mig kommission ved eventuelle slag – på den måde støtter du bloggen!

// Rikke
   

4 kommentarer

  • Kian

    Jeg har også pagehår og mit vil også nogle gange bukke udad, men kun i den ene side!
    Det er heldigvis mest når det trænger til at blive klippet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Kian!
      Hehe, ja – kender godt det med den ene side – det ligner jo man har stået i sidevind! 🙂 Men skønt det kan klares med en klipning, det synes jeg dog ikke virker så godt for mig, jeg bliver nødt til at gøre det på denne måde! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvordan lærer man at rundbørste sit hår selv? Synes det er helt umuligt 🙈😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mette!
      Uhh, ja – det er vel et spørgsmål om øvelse. Jeg vil dog forslå dig at lade være med at “børste det rundt” og i stedet blot få håret op på børsten og holde den stille mens du føntørrer, så kan du lige så stille med tiden begynde at “rulle” børsten væk fra ansigtet. Det tog også mig lidt tid før jeg fik vendt mine hænder helt rigtigt! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerens favorit krops scrub: Yves Rocher Gommage Scrub