Dagens makeup - Purple lights

Real Techniques Core Collection Kit – hypen værd?!

 photo DSC06020_zpsfd674be5.jpg

Real Techniques er et pensel-mærke lanceret af YouTube Makeup Guru’erne Sam & Nic Chapman. Søstrene er et par vanvittigt dygtige makeup artister fra UK, som flere år har lavet mange gode og inspirerende makeup tutorials på YouTube. Hvis du før har set YouTube makeup videoer – så er du hel sikkert stødt på dem! Søstrene lancerede en serie af forskellige pensler for nu et par år siden og det er virkelig blevet hypet verden over på de sociale medier! Så nu ville jeg altså også prøve dem…

Gode pensler er nok noget af det vigtigste når man skal lægge en flot makeup – det gør det meget lettere og resultatet bliver ofte flottere! Derfor er jeg også mere tilbøjelig til at bruge penge på nogle gode pensler frem for f.eks. læbeprodukter, som hurtigt bliver brugt op og skal genkøbes. Passer du på dine pensler, ja, så skal de nok aldrig købes igen!

Penslerne fra hele Real Techniques mærket kommer i fire forskellige farver; de gule her er til ansigtet, lilla til øjne, rød til finish og nogle nye hvide pensler som er limited editions. Jeg har netop på min ferie på en af de Kanariske Øer købt mig det gule og det lilla sæt med hjem – først vil jeg gennemgå det gule; Core Collection Kit!

Kittet indeholder fire pensler til ansigtet og alle hårene er syntetiske så de kan bruges til flydende og cremede produkter. Hårene er ikke så bløde som jeg egentlig havde forventet, men omvendt er det heller ikke fordi de er ubehagelige at bruge. De fleste andre pensler har et træ-greb og et stykke metal siddende op til hårene. Real Techniques har forlænget metallet så det faktisk udgør cirka 2/3 dele af hele grebet – det er jeg ret stor fan af. Det betyder 1) at penslerne er lette og 2) at man ikke skal være så bange for at ødelægge penslerne når man gør dem rent i vand – et stort plus hvis man spørger mig.

Lad os bare gennemgå penslerne én for én;

Contour Brush
Hovedformålet med denne børste er konturering af ansigtet, dvs. bronzer, blush og highlight. Det er også hvad jeg har brugt den til og på grund af størrelse og form fungerer den glimrende til formålet – virkelig! Kort og godt en virkelig god og anderledes pensel.

Pointed Foundation Brush
Hovedformålet med denne børste er påføring af foundation. Det er ikke hvad jeg bruger den til, i stedet bruger jeg den til concealer – både under øjnene og i ansigtet. Det fungerer den ganske glimrende til pga. den spidse form – derfor kan man både bruge den til små og store områder.

Detailer Brush
Hovedformålet med denne børste er til små steder der skal dækkes med concealer. Jeg synes den er for lille til det formål, det tager en frygtelig tid, derfor bruger jeg den i stedet som læbe-pensel som den er ganske udmærket til pga. form og størrelse.

Buffing Brush 
Hovedformålet med denne børste er at buffe pudder eller mineral foundations ind i huden og det fungerer den også virkelig godt til. Det jeg derudover bruger den til er at buffe min almindelige flydende foundation ind så det ser naturligt ud. Desuden er den god hvis man f.eks. har fået for meget blush eller bronzer på og skal have tonet det ned eller tonet kanterne. Jeg er fan!

Sættet kommer i en holder, som både kan fungere som en “pung” og stander – I kan se hvordan på billederne nedenfor. Jeg er nu ikke sikker på jeg selv kommer til at bruge de funktioner, men synes det lugter lidt af kvalitet og synes det er super fedt. Hvis man nu skal ud og rejse så kunne det være en fin måde at opbevare dem på for at passe godt på penslerne.

Jeg er SÅ tilfreds med sættet her og mener absolut det er hypen værd. Desuden mener jeg faktisk også at disse fire pensler er et perfekt start kit, som indeholder de absolut vigtigste pensler til ansigtet – man behøver i bund og grund ikke andet. Jeg er glad og kan næsten ikke få armene ned! 🙂

Sættet kan købes på LookFantastic.com til cirka 200 kroner lige nu med fri fragt fra UK eller hvis man vil have en kort leveringstid fra danske Makeup-Online.dk til 240 kroner. Virkelig en god pris – jeg gav gerne 200 kroner for bare en enkelt af penslerne, hvis den var af god kvalitet som disse! Køber man på LookFantastic.com giver man altså kun 50 kroner pr styk – det er bare helt i orden og hver en øre værd!!

 photo 1_zps1d29e719.jpg photo 2_zps454a7209.jpg

Synes du det er svært det med pensler, hvordan de skal bruges i praksis, så er det så heldigt at søstrene bag penslerne jo er YouTube guru’er og har derfor en masse gode video’er i ærmet. Du kan se video’er med hvordan man bruger penslerne på YouTube eller på deres website. Nedenfor kan I se Sam Chapman som viser, hvordan man kan bruge de fire pensler – ganske brugbart:

Dette indlæg indeholder et affiliate link, som giver mig kommission ved eventuelle køb – på den både kan du være med til at støtte mig og mit arbejde på bloggen. Jeg står naturligvis 100 % inde for de webshops jeg henviser til og ikke mindst produkterne jeg anmelder!

   

14 kommentarer

  • Siff

    Jeg elsker RT! Har de to sæt, som du har + Blush brush som er SÅÅÅÅ blød! Fedt for en studerende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt… Som sagt synes jeg ikke de to sæt jeg har er super bløde (ikke at de er stive eller ubehagelige, overhovedet ikke) – men det er blush brush måske?! 🙂 Uanset, så er det jo resultatet det handler om – og det kan de finde ud af! Og du har helt ret – det er er virkelig studenter-venlige priser…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Jeg har købt det hvide sæt med 3 pensler, men er ikke så vild med det. Måske jeg skulle købe det sæt du har prøvet her 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maiken… Ja, nu har jeg jo ikke prøvet de hvide, men det er faktisk heller ikke nogen jeg lige tænker jeg ville købe… Men synes helt klart du skal give disse en forsøg, hvis du stadig har mod på det! Her har du alt hvad du behøver… 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea

    Bare et lille fif, så kan penslerne også købes på denne hjemmeside;

    http://www.iherb.com/search?sug=real%20techniques&kw=real%20te&rank=3#p=1

    Jeg gav omkring 90 kr for sættet, dog brugte jeg også en rabat kode, hvor man sparer 5 $ i første køb.
    Man kan selvfølgelig være uheldig, og det bliver taget i tolden, men det gjorde mit ikke, mine kom efter en til to uger 🙂
    Jeg er så glad for mine børster, helt klart nogen af de bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for tippet Andrea… Jeg handler faktisk aldrig fra amerikanske websites fordi jeg ikke gider alt den ventetide og de omkostninger der er forbundet med told, som der jo kan komme på! 🙂 Men synes da faktisk det er en ret flot leveringstid du havde der… 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Har tit overvejet at købe det orange sæt – kan de købes i DK?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej… De kan købes på den danske webshop som jeg har linket til ja, men hvis du mener i butikkerne, så tror jeg ikke der er nogen steder de kan købes! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg mangler 1 børste, og så har jeg dem alle! De er virkelig fantastiske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wauw… Fedt! Jeg tror faktisk også det er i den retning jeg skal – og de er jo ganske overkommelige prismæssigt! 🙂 For jeg er virkelig glad for både de orange her og de lilla… 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inez

    Jeg er kommet til at købe de fleste, dvs. alle sæt samt mange enkeltvis, absolut fornuftige priser! Har dem stående i de klare beholdere fra #nomess, for de er jo også fine at se på…. I gule, pink, lilla.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Inez… Åh, ja – jeg kan lige se det for mig! Kunne sagtens forestille mig, hvor lækkert det ser ud med de flotte pensler! Rigtig god idé! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maya

    Hej, jeg skal købe en masse Real Teqniques børster, men jeg ved ikke hvor? Jeg vil også lige spørge om man skal betale Told osv. hvis man bestiller fra LookFantastic? og ved du om jeg skal betale told hvis jeg bestiller på BeautyJoint? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maya!
      Jeg har hørt om enkelte som skulle betale told fra LookFantastisc – men har aldrig selv oplevet det, heller ikke da jeg købte mine pensler! Desværre kender jeg ikke BeautyJoint!
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Purple lights