Dagens makeup - Frisk naturligt sommer look

Den ypperste makeupfjerner: Bioderma – kommer til Danmark

 photo DSC05687_zpsc7ea65f5.jpg
Der er én eneste rigtig makeupfjerner i mit liv – det er Bioderma Sensibio H2O Micelle-rensevand! Den er og bliver den aller bedste jeg kender til, mange kosmetik virksomheder har også indset at de aldrig bliver i stand til at lave en lige så god makeupfjerner! Den er effektiv, efterlader huden tør, men uden at udtørre og er god til sensitiv hud! Når jeg har opløst min makeup i vand bruger jeg blot én vatrondel med Bioderma til hele ansigtet og én til øjenmakeup’en. Super effektiv og skånsom – ingen spor af makeupfjerner.

Bioderma lanceres på de danske apoteker fra april i år – til en start et mindre udvalg, men man kan naturligvis købe makeupfjerneren som på billedet. Den kan købes i størrelserne 100 og 250 mL. I bl.a. Frankrig og på webshops kan den dog også fås i 500 mL.

Makeupfjerneren blev lavet af Bioderma tilbage i 1995 og findes nu i mange makeup artisters professionelle kits verden over – med god grund! Jeg tester gerne andet, men der er kun én der vinder hver gang og det er Bioderma Sensibio H2O Micelle-rensevand! På verdensplan bliver der faktisk solgt én flaske hvert 5. sekund – det siger lidt om hvor populær den faktisk er!

Micelle-rensevand er en vandopløsning med en høj koncentration af miceller. Miceller er små usynlige mikrosfærer, der kan holde sig på ubestemt tid i vand. Disse mikrosfærer kombinerer micelle-rensevand friskheden fra vand med de gavnlige egenskaber fra olie. Makeupfjerneren føles fuldstændig som vand og efterlader ingen olie eller lignende på huden. Miceller kendetegnes ved, at de består af to dele: En hydrofil del, der er forenelig med vand, og en hydrofobisk del, der tiltrækker olie og er uforenelig med vand. Derfor er den udtørrer den ikke huden og er super effektiv. Denne dobbelte lighed gør det muligt for micellerne at tiltrække urenheder og binde dem til vatrondellen. Den fjerner let f.eks. eyeliner og mascara uden at man få mørke skygger. Ganske enkelt et fantastisk produkt!

På de danske apoteker kommer makeupfjerneren til at ligge til hhv. 79 kroner for 100 mL og 119 kroner for 250 mL – billigt for så genialt et produkt. Den vil blive forhandlet på mere end 150 danske apoteker.

Kan du ikke vente eller vil du bare købe produktet lidt billigere så kan den også fås på Escentual.com til hhv. cirka 45 kroner for 100 mL og 90 kroner for 250 mL. Jeg køber altid makeupfjerneren i en størrelse større, nemlig med 500 mL, enten på det franske apotek hvor den er super billig eller Untoldsectretz.com til 200 kroner.

Jeg har desuden forsøgt mig med Biodermas renseservietter og deodorant, også fra den lyserøde sensitive serie – deodoranten kan jeg ikke anbefale, men renseservietterne gør det glimrende!

Dette indlæg indeholder affiliate links som giver mig og mit arbejde på bloggen kommision ved eventuelle køb.

   

23 kommentarer

  • lea

    Hej Rikke,

    Jeg vil gerne prøve dette mirakel. Men nu har jeg oily skin – også ved øjenlåget, vil du så sige at jeg skal gå efter den til oily skin eller er den her fint?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nu er jeg ikke hudekspert, men hvis den bliver forhandlet i DK til fedtet hud, så ville jeg tage den, men desværre er det kun en mindre del af sortimentet der bliver tilgængeligt på de danske apoteker! Og ellers så sker der ikke noget ved at tage denne til sensibel hud – den virker nemlig super på alle!! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Rikke

    Vil lige inden jeg går videre til mit spørgsmål sige tak for indlæg om kemi til gravide! Jeg vil selv lave et indlæg om det og henvise til dig.

    Er den her make-up-fjerner også til vandfast?

    VH Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Tina!
      Tusind tak – så dejligt det kan bruges! 🙂 Makeup fjerneren er ikke decideret til vandfast makeup, men de få gange jeg bruger noget vandfast har sen stadig fungerer vældig godt! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine Roland

    Jeg er ret vild med når du laver disse indlæg hvor du fortæller hvad du anbefaler. Må bare prøve den makeup fjerner. kan du evt anbefale en god concealer? har voldsomme problemer med at finde en til en overkommelig pris og spørger man i matas så er det tit den dyreste man får anbefalet.
    vh Kirstine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dejligt Kirstine! Rigtig glad for du kan lide mine anbefalinger… Lige med concealer, ja – så er det vist også kun High end produkter jeg vil anbefale! Blot fordi jeg ikke lige er faldet over en god billig concealer, men det findes da sikkert… Jeg er vild med Bobbi Brown Concealer Stick eller alternativt fra Matas Clinique All About Eyes Concealer! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette B

    Glæder mig til at prøve det! Håber da det er hypen værd, men der skal meget til at slå Garniers micellar version. Synes det er super god og betalte 37 kroner for 400 ml, så bioderma skal nok være mange niveauer over det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tror godt du kan regne med at Bioderma uden tvivl slår Garnier, selvom prisen da godt nok er lav! 🙂 Jeg kender ingen som ikke har været glad for denne! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg glæder mig så meget til endelig at prøve den! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rose

    Hej Rikke

    Jeg bliver simpelthen nød til at prøve Bioderma et tidspunkt. Skal snart til London. Ved du om man kan købe det billigere der? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Angie

    Hej Rikke. Kan du anbefale nogle gode primers? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah Larsen

    Nice! Endelig! Den er fantastisk.
    Jeg købte den i frankrig og sørgede for at få nogle flasker med hjem!
    Og så bliver priserne lige så billige som i frankrig 😀 Så er godt landet har så meget andet at byde på en god makeupfjerner 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Lige nu får man ved køb af en 250 ml. Bioderma på Escentual, én gratis med i samme størrelse! Så to for prisen af én – det er en god deal 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Hej Rikke

    Jeg har længe overvejet at prøve netop denne make-up fjerner, da jeg desværre har oplevet at nogle af mine ellers foretrukne make-up fjernere er begyndt at svie i mine øjne. Hvad er dine erfaringer med at fjerne almindelig øjen make-up med denne? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Jane!
      Har netop svaret dig på det andet indlæg – og ja, den er ekstremt god til almindelig øjenmakeup og perfekt til sarte øjne og hud! Bruger du en kraftig vandfast mascara, så har jeg dog hørt at den ikke er lige så effektiv – men personligt har jeg aldrig haft problemer med den! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liss

    Hej Rikke

    Jeg har læst flere steder at bioderma rensevand skulle være det bedste på markedet.
    Jeg har købt dette vidunder produkt, men jeg må nok sige at det ikke fungerer for mig.
    Troede at det kunne tage vandfast mascara, men det virker ikke. Måske jeg anvender det forkert eller ?
    Den bedste jeg har prøvet er stadig Lancomes Bio faciel eye remover.

    Tak for en ellers spændende blog med godt læsestof 🙂

    Liss

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Liss!
      Ked af at læse det ikke fungerer for dig – de skrappeste vandfaste mascaraer er nok bare bedst at fjerne med makeupfjerner til vandfast makeup. Bioderma lover desværre ingen steder at kunne tage vandfast mascara og jeg skal være ærlig og sige at jeg aldrig har testet det da jeg holder mig langt væk fra vandfast mascara. Vandfaste eyelinere osv. fjerner den dog ganske nemt! 🙂 Tror simpelthen det er fordi den bare ikke tager vandfast mascara (som det eneste) særlig godt… Er ked af det ikke fungerer for dig i hvert fald! Tænker at en oliebaseret makeupfjerner sikkert er bedst til vandfast mascara, men det er den fra Lancome som du omtaler vist også?
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Frisk naturligt sommer look