Favoritter - Januar 2014

Få silkeglatte stænger: Gillette Venus & Olay Barberskraber Sugarberry

 photo DSC04877_zpsc0acbde2.jpg

Jeg har næsten alle mine barber-dage brugt Gillette’s Venus barberskrabere og det er fordi det er de eneste der virkelig har virket for mig, for når man kigger på prisen sammenlignet med mange andre skrabere, ja, så skal den virkelig også være bedre!! Spørger man mig – så er Venus skraberne også bare de bedste af de bedste! Her i februar lancerer Venus endnu en ny skraber til deres ellers store sortiment af forskellige skrabere…

 photo DSC04881_zps3fc7ca73.jpg

Venus lancerer de nye skrabere i samarbejde med Olay (hudpleje) og det er tilsyneladende nummer to i rækken – den nye her kaldes Sugarberry! Jeg ved ikke om der er noget der virkelig hedder sugarberry, men det dufter altså af det… Altså sødt af bær – i hvert fald lige når der åbnes for skraberen! Mmm… Det dufter dejligt! Efter åbning synes jeg dog ikke den dufter meget mere desværre, men mon ikke nogen andre end jeg er glade for det! 🙂

 photo DSC04894_zps054d7093.jpg

Trods mine mange år med Venus skrabere har jeg dog aldrig prøvet disse med “vinger” – synes altid de har set lidt store ud i forhold til at skulle barbere andre steder end lige på benene! Men nu efter sættet her dumpede ind af døren har jeg naturligvis givet det et forsøg – wow det virker godt! Først, de store “vinger” eller fugtbarer som de vist hedder er fleksible og jeg oplever faktisk ikke nogen forskel fra de traditionelle skrabere jeg før har brugt. Dernæst, så giver det virkelig en blød oplevelse når man skraber, samt overraskende god fugt efter badet – faktisk har jeg kunnet undgå helt at bruge body lotion, hvis det skulle gå stærkt! Jeg er meget imponeret…

Det eneste jeg er lidt nervøs for eller træt af er at de jo slipper op på et tidspunkt – og er bange for det går lidt stærkt og så er det jo en dyr affære at blive ved med at købe nye blade!

 photo DSC04893_zps86e8e9e0.jpg

Ud over skraber fulgte der en barbergel med også lavet af Venus og Olay, dog ikke Sugarberry versionen, for den findes vist ikke. Gelen bliver sammen med vand til en barberskum. Barberskum er virkelig længe siden jeg sidst selv har prøvet, men de er da total undervurderede… Kombinationen af denne skum og ikke mindst min nye skraber gør at jeg faktisk næsten ikke mærker at jeg barberer mig og dog stadig efterlades min hud helt glat. Det føles faktisk som om der kommer et beskyttende lag på hele huden så man ikke oplever ubehag. Det har for mig også betydet at jeg ikke har døjet så meget med røde knopper (et spænende emne som jeg lige har set Pudderdåserne har taget op her)!

 photo DSC04883_zpsf8c39e02.jpg

Nu har jeg allerede rost både Venus skrabere generelt, den nye Venus & Olay skraber samt Venus & Olay Shave Gel til skyerne! Og det er der god grund til, men desværre er der bare ét kæmpe minus – og det er prisen! Selvom Venus skraberne holder længere end alle andre jeg har testet, så holder den jo ikke flere måneder, så det løber altså op rent økonomisk!

Skraberen bliver lanceret her i februar og kan købes i bl.a. Matas til hhv. 170 kroner for barberskraber inkl. blad og 175 kroner for tre separate barberblade. Derudover findes barberskummen allerede til 47 kroner for 200 mL.

Det er jo nogle dyre produkter, så jeg har søgt lidt på nettet og fundet et virkelig billigt alternativt.  På engelske ChemistDirect.co.uk fås Venus & Olay (endnu ikke Sugarberry, men regner med den kommer) til hhv. cirka 50 kroner for skraber inkl. blad, cirka 95 kroner for én skraber samt seks barberblade (udsolgt i skrivende stund) og barberskum til cirka 20 kroner. Ulempen er naturligvis at man skal vente på leveringen og betale porto på cirka 45 kroner.

Dette blogindlæg indeholder et affiliate link, som betyder at jeg får kommission af eventuelle salg.

   

1 kommentar

  • […] Lektien Det er ingen hemmelighed at både Katja og jeg er store fans af Gillette i forvejen, og at vi begge to kun har været ganske lidt utro overfor netop denne barberskraber. Efter sidste fejlkøb har jeg sandelig lært lektien, kødsåret på mit knæ var nemlig flere uger om at hele… Så nu er der kun Gillette Venus for mig. Det var med et smil på læben, at jeg læste om de nu endnu bedre barberblade, og det var med meget lille forventning om, at de skulle være SÅ meget bedre, da jeg testede dem. Men med en af de førende plejeproducenter i ryggen er der selvfølgelig noget om snakken. Og efterfølgende havde jeg så bløde ben, at min yngste søn kommenterede det… Synes du, det lyder for godt til at være sandt, så kan du selv læse søde Rikkes anmeldelse. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Favoritter - Januar 2014