Dagens makeup - Glitter glam dagmakeup

Bedste kompakt pudder: Clinique Stay-Matte Sheer Pressed Powder

 photo DSC05188_zps38184c21.jpg

I har måske set den før her på bloggen – men den har aldrig fået plads i sit helt eget blogpost, hvilket er en stor fejl fra min side! For når jeg har en favorit indenfor en bestemt produkt type, som endda er et helt essentielt produkt, så skal I da også vide hvad det er for en… Den jeg vil præsentere for jer i dag er min, mange gange genkøbte, Clinique Stay-Matte Sheer Pressed Powder Oil-Free i farven 101 Invisible Matte (All Skin Tones)!

Denne pudder har efterhånden fulgt mig i 3-4 år og jeg har købt den igen og igen! Specielt er den nok mit aller mest brugte stykke makeup når jeg er på professionelle makeup jobs, primært til TV! Når man lægger makeup til TV er noget af det vigtigste at værter og gæster ikke skinner i ansigtet – kinderne må gerne se lidt friske ud, men ellers skal det helst være helt mat! Det kan nogen gange være et større projekt end som det lyder, for der er masser af spot lys der varmer på værter og gæster! Det er så denne pudder fra Clinique som gør mit liv en del lettere – og jeg har set jeg ikke er den eneste der har den med i studiet!

Pudderen er helt mat og kompakt, den giver ingen egentlig farve når den påføres, den efterlader blot et helt mat og naturligt finish ved første dup med pudderkvasten/svampen uden at man behøver at bruge ret meget produkt af gangen. Derudover er det jo også vigtigt at det holder, selvom man jo ikke bruger meget produkt – og det gør den, i hvert fald længere end andre puddere jeg har prøvet. Selvom pudderen er helt tør, så virker man aldrig pudret eller udtørret, måske fordi det kun er nødvendigt at bruge en anelse af gangen!

Pudderen her bruger jeg faktisk til alle hudtyper og hudfarver – har endnu ikke oplevet at der var nogen den bare ikke dur til! Den kan bl.a. købes i Matas eller på Magasin.dk til 245 kroner.

 photo DSC05185_zps59f0a2b2.jpg

 photo DSC05192_zpsee3957e1.jpg

Dette indlæg indeholder et affiliate link som giver mig kommission ved eventuelle salg – på den måde kan du støtte mit arbejde her på bloggen!

   

8 kommentarer

  • Oh yes den har jeg også brugt for mange år tilbage – en klassiker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    For at undgå, at min hud skinner, plejer jeg selv at bruge blot powder fra MAC. Jeg vil dog høre, om du vil komme med et par kommentarer on forskellen på den og den fra Clinique (hvis der overhovedet er en forskel) og hvorfor man eventuelt bør vælge den ene fremfor den anden? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg ville rigtig gerne hjælpe dig Maj, men jeg har desværre ikke selv prøvet den pudder du omtaler! Generelt kender jeg ikke ret meget af MAC’s makeup, ud over øjenskygger og blushes! Beklager jeg ikke kan være behjælpelig her…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Rikke har du prøvet den fra Rimmel, Stay matte?, må ærligt indrømme at den fra Rimmel i farven 05 translucent, er 3 gange bedre 🙂 Synes hvertfald at der er en stor prisforskel, og konsistensen i Rimmels er også meget mere let.

    Rigtig fed makeup blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anita!
      Jep – har prøvet Rimmel Stay Matte og den er da et glimrende alternativ! Synes dog ikke den er bedre end Cliniques, men det er jo en smagssag! 🙂 Synes heller ikke konsistensen af Rimmel pudderen er bedre end Clinique pudderen – men én ting er helt sikkert, den er i hvert fald meget billigere!! 🙂
      Og tusind tak for dit input… 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej, jeg har en dejlige brun hud ( jeg kommer fra Sydamerika ) tror du den passer til mig også

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maria!
      Jeg tror godt du kan bruge denne invisible matte, alternativt kan du gå efter en af de mørkere – nu ved jeg ikke hvor mørk du er, men Clinique laver desværre ikke de helt mørke toner, men prøv en af de mørkere i butikken eventuelt?!
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Glitter glam dagmakeup