Neglepleje - do's and dont's

Find den rette foundation

 photo foundation1_zps7e2e9ef2.jpg

Det kan være lidt af en jungel af finde den rette foundaton – huden er ikke altid ensfarvet på ansigt, hals og déolleté (området omkring kravebenene fra hals til bryst). Desuden skifter vi hele tiden farve i løbet af året og hudtypen kan også have noget at sige.

Du har måske hørt og læst mange bud på og meninger om hvordan man finder den rette foundation nuance – her får I mit bud, men i sidste ende handler det jo om, hvad du selv synes er pænt.

Nuancer

Husk på at der kan være flere nuancer af én farve – både kold, varm eller neutral. Varme foundations er ofte beige eller gyldne, mens de kolde er mere rødlige. Det kan være vanskeligt at bestemme, men hvis du allerede kender din hudtone kan det være en god retningslinje at have i baghovedet.

Hvor i ansigtet skal man teste?

Jeg kan godt lide at teste på kæben, som vist på billedet – det er vigtigt for mig at det hele hænger sammen; ansigt, hals og décolleté (området omkring kravebenene fra hals til bryst). Ofte synes jeg at halsen virker lysere, hvorfor det for mig ikke er nok blot at få ansigt og hals til at matche. Så se på helheden – find den nuance og farve som passer.

I hvilken belysning?

Ofte tester man foundations i forretningen, hvor man står, hvilket er ret uheldigt for der er sjældent dagslys. Derfor er det en rigtig god idé at få en prøve – hvis ikke de selv tilbyder det så spørg efter en prøve inden du køber og prøv den af derhjemme i dagslys, som er det helt perfekte lys at teste farver i.

Skal man være opmærksom på hudtypen?

Det er en god idé også at kende og være opmærksom på sin hudtype for det bedste resultat. Har man tør hud så køb en med god fugt, mens en fedtet eller kombineret hud helst ikke skal bruge en foundation der er for olieholdig. Dette er også endnu en god grund til at få en prøve med hjem, trækker man meget olie op i løbet af dagen kan foundation farven også blive en tand mørkere, hvorfor man måske skal købe en tone lysere. Dette ved man dog kun når man står der hjemme og har prøvet at have den på lidt tid.

Hudfarven skifter året rundt

Det gør det jo bestemt ikke lettere at man hele tiden skal være opmærksom på at hudens farve jo naturligvis skifter året rundt i takt med man får sol eller bliver vinter-bleg. En god idé er at have en farve til sommerbrug og en til vinterbrug – om foråret og efteråret kan man blot blande sine foundations også selvom den ikke nødvendigvis er på flydende form.

Så held og lykke med foundation jagten… Jeg synes i hvert fald stadig det kan være svært! 🙂

// Rikke
   

2 kommentarer

  • jette

    Hej jeg har en del mineral pudder,blå ud mineral,youngbllood og mac mineralize pudder,hvilken kan du anbefale til moden hud med små rynker omkring munden,Mvh jette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Jette!
      Nu har jeg desværre ikke prøvet så mange forskellige mineraler selv – kun bareMinerals (min all time favorite) og e.l.f. Mineral! Uanset tror jeg ikke der er super stor forskel på dem – dog vil jeg holde mig fra mineral foundation som efterlader huden mat, da en moden hud har brug for at få ekstra fugt og skinne så den ser frisk og ung ud. Derudover ved jeg at Youngblood kan have et let kalket finish, som jeg tænker også kan være en ulempe til moden hud. Beklager jeg ikke kan være til mere hjælp – men håber det trods alt hjalp lidt!
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Neglepleje - do's and dont's