Makeup Store magasinet som app

Makeupfjerner battle – Clinique vs Matas

PhotobucketPhotobucket

Hvad prioriterer du højest – kvalitet eller pris?

Har testet to forskellige oliebaserede øjenmakeupfjernere, én fra Clinique, take the day off, og én fra Matas, Vandfast Øjenmakeup Fjerner. Har prøvet begge makeupfjernere af flere omgange, men først da jeg prøvede at fjerne min makeup med en makeupfjerner til hvert øje til at fjerne den samme øjenmakeup opdagede jeg forskellen.


Indhold

– Clinique er som bekendt 100 % parfumefri og 7200 tests er lavet uden én eneste slår ud, dvs. gennemtestet. Indeholder ikke olier og er udviklet i tæt samarbejde med en af amerikas førende hudlæger.

– Matas indeholder kamilleekstrakt og E-vitamin som plejer og blødgør din hud. Produktet er uden konservering og alkohol og derfor mild for dine øjne. Indeholder desuden olier.

Vinder: Clinique

Effektivitet

– Clinique’s makeupfjerner er meget effektiv når det gælder om at fjerne øjenmakeupen med minimal mængde produkt. Den fjerner al slags makeup meget let og må være den bedste eller på linje med de bedste jeg har prøvet til dato.

– Matas’ makeupfjerner er ligeledes effektiv og fjerner al slags makeup forholdsvis let, men når vi skal sammenligne med Cliniques makeupfjerner gør denne makeupfjerner det knap så godt.

Vinder: Clinique

Finish

– Clinique efterlader huden blød og næsten oliefri. Der er ingen mørke skygger efter makeup’en er blevet fjernet.

– Matas efterlader huden med en del olie, hvor makeup er fjernet og det tager en ekstra vatrondel at få fjernet de mørke skygger.

Vinder: Clinique

Værdi for pengene

– Clinique makeupfjerneren indeholder 125 mL og med et forbrug som mit holder denne nok cirka 3 måneder. Makeupfjerneren koster 165,-, hvilket jeg synes er en udmærket pris for en high end makeupfjerner – man må sige man får en meget god én. Her betaler du altså lidt for kvaliteten.

– Matas makeupfjerner indeholder ligeledes 125 mL, hvilket gør det let at sammenligne og koster kun 50,-, dvs. under en tredjedel af Cliniques. Da denne emballage er en anelse svære at dosere og effektiviteten betyder at der skal bruges en smule mere vil denne for mig holde cirka 2½ måned. Her køber du altså en god makeupfjerner til pengene.

Vinder: Matas

Alt i alt

– Kvalitet: Er du til kvalitet, herunder indhold, effektivitet og finish, skal du klart ligge lidt ekstra penge i for at få Clinique’s øjenmakeupfjerner.

– Pris: Er du derimod på et stramt budget skal du gå efter Matas’ egen øjenmakeupfjerner som er god til pengene.

I øjeblikket er jeg i gang med Cliniques Take The Day Off, men når den løber tør er jeg igen på Matas makeupfjerneren! 🙂 Hvad bruger du i øjeblikket?

   

2 kommentarer

  • Jeg har også prøvet dem begge, og jeg synes det er et kæmpe minus at den fra matas efterlader huden så fedtet. Så min favorit er klart cliniques 🙂
    Men en rigtig god beskrivelse af dem begge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Trine! Ja, du har ret det er et ret stort minus, men for mit vedkommende skal jeg alligevel altid direkte i seng efter, så det er faktisk ikke noget der gør mig det helt vilde! Men ingen tvivl om jeg stadig foretrækker Clinique – den er bare mere lækker og prisen er jo rimelig!! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Makeup Store magasinet som app